M7 er en del af Samsungs Multiroom-løsning, men her skal vi se på, hvordan den klarer sig som separat højttaler.
Den har et meget rent design, der gør, at den ikke forstyrrer indretningen. Fronten er dækket af et metalgitter, og overdelen er af blank plastic. Her sidder touch-knapper til at vælge lydkilde, en fiks volumenkontrol og en mute-knap. Hvis man vil spille fra en mobiltelefon, skal man bare lægge den på toppen, hvor der er understøttelse af NFC for nem Bluetooth-parring.
Fra app’en kan man afspille musik, der er gemt på telefonen eller på et DLNA-kompatibelt netværksdrev eller en ditto server. Man kan også oprette play-lister. App’en har desuden direkte adgang til internet-radiostationer fra TuneIn. Derudover er der tjenester som Rdio, Napster, 8tracks, Deezer og Spotify. Da Shape-højttalerne understøtter Spotify Connect, kan man vælge afspilning fra højttaleren direkte i Spotify.
M7 har gedigne elementer og kan håndtere en række lydformater – også tabsfri FLAC i 16 bit/44,1 kHz. Det er dog ikke på nogen måde hi-fi. Den lyder ubalanceret, og bassen er dominerende, selv hvis man skruer ned for den i equalizeren. Men der er pænt med ressourcer, og man kan godt skrue op, så naboerne får noget at klage over. Og med den dybe bas skal feststemningen nok indfinde sig.
Konklusion
Shape M7 er en stilfuld højttaler, der takket være formen kan placeres liggende eller stående – eller vægmonteres – til og med i et hjørne. App’en giver adgang til mange musikkilder, og den understøtter Spotify Connect. Men den er for dyr i forhold til lydkvaliteten, hvis man vil have den som separat højttaler.
Har man derimod en hjemmebiograf med de nyeste Samsung-apparater og vil udbygge med flere højttalere, kan man dog godt lige købe en ekstra.
Lyd & Billede mener
Meget simpel installation og stor fleksibilitet mht. placering. Kan integreres med Samsung-hjemmebiograf og bruges i producentens Multiroom-system. App’en er besværlig og ustabil. Lyden er ikke god nok til seriøs musiklytning.
Vejl. pris 3000 kr
Specifikationer
- Frekvensområde: (ikke opgivet)
- Output: (ikke opgivet)
- Tilslutning: Bluetooth, Wi-Fi, Spotify Connect, AUX
- Batteri: Nej
- Mål: 40 x 19 x 14 cm
- Vægt: 3,8 kg
Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.
-
LB+ Måned79 kr/mnd
-
LB+ 12 mnd66.66 kr/mnd
Se alle vores abonnementer her.