Beats Pill XL

Giv folket hvad de vil have

En højttaler på anabolske steroider til hiphop-fans, der vil have tung lyd på gaden.
Lyd & Billede mener
Bærehåndtag og god batteritid gør den meget transportabel. Overraskende god bas og høj volumen. Lyder præcis som Beats-fans vil have det. To styk kan stereokobles.
Den overdrevne bas betyder, at Pill XL kun duer til visse slags musik.
Specifikationer
  • Frekvensområde: (ikke opgivet)
  • Output: (ikke opgivet)
  • Tilslutning: Bluetooth, AUX
  • Batteri: 15 timer
  • Mål: 10 x 10 x 34 cm
  • Vægt: 1,5 kg
forfatter

Den almindelige Pill-model blev sablet ned her i bladet. Den var alt for lille og spag i forhold til, hvad vi forventede af Beats. XL-modellen er mere i tråd med vores forventninger – dobbelt så stor, et kilo tungere og med dobbelt så lang batterilevetid. Det betyder, at man sagtens kan hive ledningen ud og bære Pill XL rundt mellem forskellige rum i det praktiske bærehåndtag eller tage den med ud på verandaen. Hvis man vil have den med i længere tid, kan man hægte en skulderrem på, da den er lidt for stor til at putte i tasken.

I forlængelse af håndtaget finder vi en indgang til eksterne lydkilder og en USB-port til opladning af mobiltelefon, begge dækket af en gummihætte. Her er også volumenknap, en batterimåler og NFC-punkt til let parring via Bluetooth. Hvis man holder to Pill mod hinanden, kan man koble dem sammen, så de kan spille samme musik i flere rum eller være venstre og højre højttaler til stereo.

Logoet på forsiden er ikke kun til pynt, det fungerer også som statuslampe og som knap til at styre afspilningen. Og spille, det kan den! Hvor lillebror var splejset, er XL nærmere et muskelbundt. Den har volumenressourcer, som man slet ikke regner med fra en – i denne sammenhæng – så lille højttaler. Desuden er der godt med bas, præcis som man forventer af Beats. Det betyder, at hiphop lyder fantastisk, hvilket også er det, den er lavet til at spille.

Hvad vi derimod ikke havde ventet, var at resten af registeret lyder overraskende godt. Desværre druknes det til en vis grad af bassen, når man prøver at høre andre slags musik.

Konklusion
Den almindelige Pill var en sovepille, men Pill XL er en energi-indsprøjtning. Med dobbelt størrelse, dobbelt batteritid og dobbelt så høj lyd er den præcis så sej, som en Beats-højttalere skal være. En flot og velbygget højttaler med praktisk bærehåndtag og smarte funktioner til dem, der vil tage musikken med sig ud.

Hvis man er musikalsk feinschmecker, skal man ikke lade Pill slagte sin musik, men hvis man er til svedig hiphop, er den det helt rigtige. Bruger du Beats hovedtelefoner hele dagen, og leder du efter en højttaler? Så er den her.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Harman Kardon Onyx

Kraft og elegance

Onyx lyder lige så spændende, som den ser ud, og er proppet med nyttige funktioner.

Designet er både flot og funktionelt. Mange tilslutningsmuligheder.
Touch-knapperne på kanten er ikke så nemme at betjene, som man kunne ønske.

Bose SoundLink III

Rejseanlæg

Hvis du har savnet en lille Bluetooth-højttaler til at tage med dig, behøver du ikke at lede længere. Bose har svaret.

Knaldgod lyd fra så lille en højttaler. Fyldig klang, potent bas og kun marginal forvrængning. God batteritid og handy format.
Ikke USB-opladning og ingen lade-dock. Uinspireret design.

Samsung Shape M7

Alene i et hjørne

Denne multirums-højttaler fungerer faktisk også godt som separat trådløs højttaler.

Meget simpel installation og stor fleksibilitet mht. placering. Kan integreres med Samsung-hjemmebiograf og bruges i producentens Multiroom-system.
App’en er besværlig og ustabil. Lyden er ikke god nok til seriøs musiklytning.

Klipsch KMC 3

Stor bas på lidt plads

Det er nærmest utroligt, så meget bas og lydtryk der kommer fra denne Bluetooth-højttaler.

Heftige lydressourcer. Den kan spille højt og har kraftig bas. Fantastisk driftstid med de rigtige batterier.
Bassen bør skrues ned ved akustisk musik.

Jabra Solemate Max

Den Store Bukke Bruse

Den største model i Jabras Solemate-serie er en gadefest med håndtag.

En rå højttaler, der kan tåle at blive kylet ind i bagagerummet, og som spiller højt nok til, at man kan danse.
Lyden er ikke særlig nuanceret i betragtning af den temmelig høje pris. Ingen aptX-understøttelse.

Cambridge Minx Air 100

For meget mådehold

En alsidig højttaler, hvis største svaghed er, at den ikke skiller sig tilstrækkeligt ud.

Mange tilslutningsmuligheder og lydkilder, f.eks. internetradio. Balanceret lyd uden nogen større svagheder.
Lyden er lidt for moderat og får ikke musikken til at engagere. Selvudslettende design i forhold til konkurrenterne.

Audio Pro Addon T9

Høj klasse til lav pris

Mindre størrelse og lavere pris, men mindst lige så god som sidste års bedste trådløse modeller.

Fantastisk kontrolleret lyd. Kan suppleres med subwoofer og kobles trådløst til andre højttalere.
Ingen særlige funktioner og ingen app.

Marshall Stanmore

Rock’n’roll-højttaler

Skru op for volumen og skræm naboerne. Stanmore er en trådløs højttaler med fuld tryk på.

Autentisk design og tillidsvækkende kvalitet. Gode volumenressourcer og bas, der er perfekt til rockmusik. Usædvanlig mange tilslutningsmuligheder.
Mangler AirPlay og egner sig ikke til alle musikgenrer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.