Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: TOP 9 SOUNDBARS VINTEREN 2020/21

Giv dig selv en bedre jul med en ny soundbar

Med en af disse soundbars bliver det garanteret en god jul foran TV’et.

Skrevet af / 19/12/2020 - 08:41
TOP 9 SOUNDBARS VINTEREN 2020/21
Geir Gråbein Nordby

Her kan du læse om de ni bedste soundbars, vi har testet i de respektive prisklasser. Nogle af testene er taget ud af gruppetests, hvilket betyder, at flere af dem kan have fået udmærkelsen “Bedst i test”.

Vælg en soundbar af god kvalitet

Fik du ikke købt en soundbar til Black Friday, og savner du bedre lyd i TV-stuen? Køb ikke den første den bedste (billigste), du finder, men vælg en af god kvalitet! Her er de bedste soundbars, vi har testet i år og sidste år. De varierer i pris fra omkring 2.500 kroner for de billigste, mens de dyreste ligger på 12.000 kroner og derover.

Den allerdyreste er Sennheiser Ambeo Soundbar til knap 19.000 kroner, men den er mere et kuriosum end noget andet. Alligevel er det den bedste soundbar, vi nogensinde har testet, og så skal den jo med!

Uanset hvilken soundbar det bliver, kan du hygge dig i julen med meget bedre lyd fra TV’et.

  1. Sonos Beam

    Den mest anvendelige soundbar

    Beam er Sonos’ billigste soundbar hidtil, men alligevel kan den flere tricks end sine storebrødre.

    Kan styre det smarte hjem med stemmen, og endelig har et Sonos-produkt fået HDMI. Giver tv-lyden en ny dimension med fin og naturlig klang.
    Der findes kraftigere sager, vi savner DTS-understøttelse, og den trådløse subwoofer fordobler prisen – og lidt til.
    Læs hele testen
  2. Samsung HW-Q66T

    Den mest afbalancerede lyd

    Hvis du er villig til at give afkald på Dolby Atmos og DTS:X, findes der næppe en bedre soundbar til prisen end Samsung HW-Q66T.

    Klart den bedste, mest naturlige lyd i sin prisklasse. Godt indtryk af surround-sound.
    Understøtter ikke Dolby Atmos eller DTS:X.
    Læs hele testen
  3. Sony HT-G700

    Næsten ægte surround-lyd

    Det er få soundbars, der kan simulere surround-sound som Sony HT-G700.

    Imponerende omsluttende lydbilde. Klar tale.
    Bassen kunne være mere lineær, og lyden på dialoger kan blive spids.
    Læs hele testen
  4. DALI Katch One

    Soundbar til musik

    Der er få soundbars, der lyder så musikalsk som DALI Katch One.

    Musik gengives med en naturlig klangbalance og en mere fyldig bas, end man skulle tro. Både sangstemmer og dialoger er klokkeklare.
    Til film og TV savner vi understøttelse af digital lyd fra Dolby og DTS. Lyder ikke så kraftigt som andre soundbars med ekstern subwoofer.
    Læs hele testen
  5. Sonos Arc

    Sonos når nye højder

    Endelig kommer Sonos med en stor soundbar. Arc understøtter Dolby Atmos og har desuden nogle smarte tricks oppe i ærmet.

    Fin og åben lyd, meget imponerende surround-effekt – ikke mindst med Dolby Atmos. God brugervenlighed i vanlig Sonos-stil.
    Dynamikken sprudler aldrig. Vi ville gerne kunne justere Trueplay-effekten.
    Læs hele testen
  6. Samsung HW-Q950T

    Soundbar med biografambitioner

    HW-Q950T er den nyeste topmodel fra Samsung, og den skuffer ikke. Denne soundbar er der krudt i!

    Mere eksplosiv lyd end i næsten nogen anden soundbar. Heftig hjemmebiograf med trådløse baghøjttalere og Dolby Atmos.
    Mangler Chromecast og AirPlay. Lydkvaliteten via Bluetooth kunne have været bedre. Lidt irriterende med rullende tekst i displayet på toppen.
    Læs hele testen
  7. Bose Soundbar 700

    Topsejt fra Bose

    Bose har lavet en meget vellykket soundbar, der lyder virkelig sejt på film og overrasker på musik.

    Lyden er kraftfuld og medrivende, og rumkorrektionen tilpasser lyden godt til rummet. Brugervenligheden er i top, og vi kan godt lide den programmérbare fjernbetjening.
    Lydbilledet er ikke så finmasket og opløst som på de allerbedste. Musik i stereo får en slags surround-effekt, som man ikke kan slå fra.
    Læs hele testen
  8. Bowers & Wilkins Formation Bar

    Soundbar i musikkens tjeneste

    Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.

    Lyden er forførende varm, fyldig og indbydende. Især musik lyder vanedannende. Subwooferen tilfører den savnede slagkraft i bassen.
    Mellemtonen slår aldrig gnister. Sangstemmer og dialoger kunne komme endnu bedre ud. Baghøjttalere bør afgjort overvejes.
    Læs hele testen
  9. Sennheiser Ambeo Soundbar

    Verdens bedste soundbar

    Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?

    Vi har aldrig hørt bedre surround-lyd uden baghøjttalere! Lyden er stor og eksplosiv, og ved lav volumen har man slet ikke brug for en subwoofer.
    Men hvem gider lav volumen med sådan en soundbar? Det betyder, at du alligevel skal have en subwoofer, og pludselig kommer vi op i en ret ekstrem pris.
    Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top