Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Supra Sword 3.0

For godt til at lade være

Det behøver ikke at koste en herregård at få bedre lyd. Prisen på et husmandssted er nok.

Skrevet af / 28/01/2020 - 09:16
Supra Sword 3.0
John Alex Hvidlykke

Supra er en af de ældste producenter af specialkabler til lyd, som de har lavet siden 1976. Selv om priserne har mere end fulgt den økonomiske udvikling, er de stadig forholdsvis betalelige. Supra, som ejes af svenske Jernving, slår på at være et no-nonsense produkt uden “mystiske” løsninger. Hver kabelhalvdel består af 12 individuelt isolerede ledere snoet i et bundt. Man kan vælge imellem forskellige længder og termineringer.

Supra Sword koster halvt så meget som det næstbilligste kabel i testen. Dette til trods er kablet både tykt og tungt, og en lille træklods på midten af kablet ser passende tjekket ud.

Hvis man skulle have haft nogen tvivl om, hvorvidt der overhovedet er grund til at bruge penge på specialkabler, maner allerede de første minutters lytning den tvivl i jorden for altid. Der er simpelthen for stor forskel til, at man kan forsvare at bruge lysnetkabel.

Sammen med klasse D-forstærkeren NAD M32 bliver der åbnet op for lyden. Toppen, der før lød svag og unuanceret, kommer til stede. Hvad der lød som hvid støj, kan nu genkendes som whiskers på bækkener. Man får også en opfattelse af det rum, som musikken spiller i. I stedet for at være i stuen er der tale om et rum med sin egen akustik og størrelse.

Mellemtonen, der på lysnetkablet virkede hård, er nu rigtig lækker. Træblæsere får klang, og stemmer får karakter og definition.

Med den lille Quad VA-One rørforstærker kommer der fokus på mellemtonegengivelsen, der er afslappet og velklingende. Stemmer lyder troværdigt og veldefineret. På “Right Hand Man” fra Hamilton kan man skelne de tre tætliggende herrestemmer fra hinanden.

Hyggestemningen fortsætter, når den håndbyggede Nelson Pass Zen-forstærker kommer på banen. Og det kan godt være, at lysnetkablet delvis klarede frisag sammen med netop denne forstærker. Men med Supra er gengivelsen alligevel så markant bedre, at der ikke er nogen vej tilbage.

SAE mark IV B-forstærkeren er ikke specielt gode venner med Supra. Faktisk virker det, som om kablet afslører dens svagheder frem for at finde de gode sider. Mellemtonen er hård, og toppen virker lidt tåget. På positivlisten skal dog fremhæves et nærværende og fremadvendt lydbillede, der får orkesteret om foran højttalerne. Desværre på bekostning af rumfornemmelsen.

Supra har lavet specialkabler siden 1970’erne. Sword er (forholdsvis) billig. (Foto: Supra)

Også i denne test:

Højttalerkabler

Almindelig el-ledning

Kabler som vor mor lavede dem

Du sparer penge, men lægger et groft og dunkelt tågeslør over din investering.

Læs hele testen

Nordost Red Dawn

Rum og live-fornemmelse

Det papirtynde fladkabel fokuserer på hyggen og oplevelsen.

Læs hele testen

Audiovector Zero Compression Signature

Dynamisk fokus

Danske Audiovector har skabt et højttalerkabel, der gør det sjovere at lytte.

Læs hele testen

In-akustik Referenz LS-1204 AIR

Tysk nøjagtighed

Som en DNA-spiral, der snor sig gennem luften. Det ser sært ud, men det virker.

Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top