TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Argon Audio Solo

Digital opgradering til forstærkeren

Argon Audio Solo kan opgradere din klassiske analoge forstærker med lyd-streaming i ordentlig kvalitet.

Af / 15/12/2021 - 10:00
Argon Audio Solo

Lyd & Billede mener

  • God lyd. Roon-kompatibel. Simpel betjening. Perfekt makker til den rent analoge forstærker.
  • Ingen Tidal Connect. Ingen HDMI-indgang. En fjernbetjening ville være et plus.

Vinyl er romantisk, og CD-mediet giver stadig god lyd. Men streaming er bare praktisk. For de fleste har internettets uendelige udvalg af streaming afløst – eller i hvert fald suppleret – de fysiske lydmedier.

Argon Audio Solo er en streaming-modtager, der kan bruges som trådløs, digital opgradering til din eksisterende stereoforstærker.

Argon Audio Solo er en firkantet boks, der er en smule større end et CD-cover. Enheden er ganske elegant i sin minimalisme, med afrundede hjørner og et kabinet i enten silkemat sort til herreværelset eller hvid til dagligstuen. En enkelt LED på fronten fortæller om enhedens status.

Bagsiden af enheden rummer tre sæt udgange: Optisk og koaksial digitaludgang samt analog (stereo RCA). Antennerne til Wi-Fi og Bluetooth er indbygget. En trykknap bruges til opsætning af både Bluetooth og Wi-Fi. Byggekvaliteten virker ganske nydelig i betragtning af prisen.

ARGSOLOBK O 4
Bagsiden af enheden rummer tre sæt udgange: Optisk og koaksial digitaludgang samt analog (stereo RCA). (Foto: Argon Audio)

AirPlay, Chromecast – og Roon

Opsætning på det trådløse netværk er simpelt. Spotify-brugere kan glæde sig over indbygget Spotify Connect. Vil man høre musik i hi-fi-kvalitet fra f.eks. Tidal eller Qobuz, skal det streames via mobilen over AirPlay 2 (iOS) eller Chromecast (Android). Argon Audio Solo har ikke sin egen app.

Annonce

Nok så interessant er dog, at enheden er “Roon Ready”, så den kan bruges i et multirumssystem med lyd i HD-kvalitet. Endelig kan man, hvis mageligheden overskygger kvalitetssansen, streame trådløst fra mobilen via Bluetooth.

Har man en forstærker med digitalindgang, men uden streaming, er det nærliggende at bruge en af de to digitaludgange på enheden. Det er dog ikke sikkert, at forstærkerens DAC er bedre end Argons, da der er ofret bedre komponenter i denne, end man umiddelbart forventer i en forholdsvis billig streamer.

Læs også Musikalsk madkasse med multirum Første test i Skandinavien: Hvis du har et stereoanlæg, som du er tilfreds med, men savner streaming, er dette en nærliggende løsning.

Digitalkonverteren er en ESS Sabre ES9018, og operationsforstærkerne i analogdelen er fra Burr-Brown. Argon skriver også på sin webside, at der er otte separate strømforsyninger i boksen. De får godt nok alle spænding fra den medleverede USB-adapter, men der er grund til at vente, at der er tænkt på at beskytte de analoge signaltrin mod støj fra digitaldelen. DAC’en understøtter opløsninger op til 24 bit/192 kHz.

Streaming via AirPlay og Chromecast er tabsfri, men koster batteri og regnekraft på mobilen – i modsætning til at have ægte integration af musik-streaming-tjenesterne i modtageren. Når det er sagt, så fungerer det problemfrit – og er langt bedre end Bluetooth. Og det betyder, at man kan streame fra alle slags apps. Også f.eks. YouTube.

Argon Audio Solo er betydelig billigere end de fleste streaming-modtagere, vi har testet. Derfor et det mest sandsynligt, at den vil blive kombineret med en god mellemklasseforstærker uden streaming-funktioner. Quad VA-One er netop sådan en forstærker; en lille vellydende rørforstærker med digitalindgang, men uden nogen Wi-Fi-funktioner.

IMG 20211205 162525 scaled
Argon Audio Solo kan opgradere en eksisterende forstærker med trådløs lyd-streaming i HD-kvalitet. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B)

Lydkvaliteten

Lyttet via linjeindgangen – og dermed Argons egen DAC – får man et lydbillede, der er behageligt og med god nuancering. Stemmer beholder deres individuelle karakter – også når der er mange instrumenter og stemmer på scenen. Og der er en god illusion af at lytte til levende musik.

Et skift til den optiske digitalindgang afslører, at Argons DAC på flere områder er bedre end Quad-forstærkerens egen. Det gælder både fornemmelsen af dybde på den akustiske scene og evnen til at gengive dynamikken i musikken.

Der er få alternativer i prisklassen. Faktisk er Hall Audio Streamer den eneste, vi har testet. Den har lidt flere funktioner, men er ikke helt så strømlinet i brugsoplevelsen og designet. Den nærmeste dyrere konkurrent er Bluesound Node (N130), der har alle streaming-tjenester indbygget, men til den dobbelte pris.

ARGSOLOWH O 1
Enheden er ganske elegant i sin minimalisme, med afrundede hjørner og et kabinet i enten silkemat sort til herreværelset eller hvid til dagligstuen. (Foto: Argon Audio)

Konklusion

Argon Audio Solo er en simpel og velfungerende streaming-modtager, der kan opgradere en eksisterende forstærker med trådløs lyd-streaming i HD-kvalitet. Den er let og problemfri at bruge – og pæn og diskret nok til at finde plads i selv kritisk kuraterede boligindretninger. Lydmæssigt klarer den sig over sin prisklasse.

Det ville have været et stort plus af have musik-streaming-tjenesterne integreret (Spotify tæller ikke i den sammenhæng, så længe tabsfri lyd ikke er understøttet), men muligheden for at bruge den sammen med Roon udligner det.

Karakter
Argon Audio Solo
Basic
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

23 kommentarer til “Argon Audio Solo”

  1. Svend Svedling

    “Streaming via AirPlay og Chromecast er tabsfri, men koster batteri og regnekraft på mobilen”

    Hvilket er forkert omkring chromecast, da alt forgår via cloud og din mobil er kun en fjernbetjening!

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen