Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: ASUS Xonar Essence III

Ambitiøs topmodel

Computerproducenten ASUS prøver at få fodfæste i hi-fi-industrien med deres dyreste – og bedste – digitalkonverter nogensinde.

Skrevet af / 25/08/2014 - 15:56
ASUS Xonar Essence III
Geir Gråbein Nordby

Vi blev virkelig overrasket over, hvor meget ASUS havde fulgt med i timen, da de lancerede digitalkonverteren Xonar Essence One. Balancerede XLR-udgange samt en højkvalitets hovedtelefon-udgang med kraftig forstærkning er ikke hverdagskost på en digitalkonverter til omkring 3.000 kroner.

Når ASUS nu slår i bordet med en DAC til 14.000 kroner, er det med ambitioner om at blive taget alvorligt i hi-fi-verdenen, bl.a. med en dual-mono konstruktion med én DAC til hver kanal for bedre signal/støj-forhold. Avancerede op-amps og direkte understøttelse af både PCM- og DSD-signaler samt en endnu bedre hovedtelefon-forstærker end lillebror er også sød musik i vores ører.

Desuden sidder der både en ubalanceret stereo hovedtelefon-udgang og to balancerede monoudgange af typen Mini XLR, hvis man har hovedtelefoner, der understøtter dette.

Brugervenlighed
Essence III har en fjernbetjening, som gør den let at betjene fra sofaen. Kækt med separat volumenpotmeter til hovedtelefoner og line-udgang, som også kan sættes til fast udgangsniveau for tilslutning til en forforstærker. Windows kræver en driver for at understøtte DSD og 192 kHz filer, men ikke Mac.
En diode lyser på det volumenhjul, der er i brug: Hovedtelefon- eller master-volumen. DAC’en har ikke noget display; i stedet fortæller den, hvilken indgang der er valgt, ved hjælp af lysdioder. Derimod viser den ikke, hvilken opløsning den får ind.

Lydkvalitet
Essence III’s stærkeste side er det kontante og heftige basregister. Stortrommer er tunge og kraftig, og klangbalancen er varm og lækker. Lidt spidse optagelser gengives rundere og mere behageligt. Såsom R.E.M.s “Drive” fra Automatic for the People, der i 48 bit/24 kHz studieoptagelse er noget kras, især i bækkenerne. Det rundes fint af på ASUS’ DAC, så man kan tåle højere lydniveauer, uden at det bliver anstrengende.

På den anden side er det en ulempe, når mere opløst musik er på dagsordenen. Lydbilledet bliver aldrig så luftigt som konkurrenternes, og der ligger et lidt mørkt slør over de lyseste toner.

“Stille, stille kommer vi” fra Hoff Ensembles Quiet Winter Night (24 bit/192 kHz) har en lidt mere tam gengivelse af tromme-whiskers, mens Unni Wilhelmsens stemme – selv om den er godt placeret midt i et stort og omsluttende lydbillede – aldrig skinner helt, som den skal. Stortrommen er derimod stor og tung, og Arild Andersens kontrabas er rund, fyldig og taktfast.

Strygerintroen på Tori Amos’ filharmoniske version af “Flavor” fra albummet Gold Dust (24 bit/96 kHz) lyder blødt, varmt og fyldigt, men sangen mangler noget af den luft, der gør, at den virkelig kan brænde sig ind i sjælen. Essence III får aldrig helt greb om magien i toppen.

Konklusion
Xonar Essence III er den dyreste digitalkonverter nogensinde fra ASUS og helt klart også den bedste. Den har direkte understøttelse af DSD og desuden en virkelig god hovedtelefon-forstærker indbygget.

Koblet til stereoanlægget ligger styrken primært i basregisteret, som afleveres kraftigt og kontanter. Det lyder aldrig skarpt. Samtidig lader den dog ikke overtonerne komme godt nok frem. Det bliver ikke luftigt nok. ASUS formår med andre ord ikke at gøre sig lige så bemærket med deres dyreste digitalkonverter som i den mere overkommelige ende.

Lyd & Billede mener

Ægte dual-mono DAC med udsøgt hovedtelefon-forstærker. Basregisteret lyder usædvanlig kontant, og DAC’en kan drive så at sige alle hovedtelefoner. Det er først og fremmest opløsning i overtonerne, der mangler her.

Også i denne test:

5 digitalkonvertere

Auralic Vega

Musikken mellem tonerne

Ingen i denne prisklasse skildrer rummet i lydbilledet som Auralic Vega, der understreger, at der også er musik mellem tonerne.

Auralic tager pusten fra os fra start til slut. Usædvanlig opløste toner og kontante rytmer. Balancerer hele lydbilledet på mageløs vis! Forskellige filterindstillinger giver mange muligheder.
Ikke rigtig noget, ud over at et så sejt produkt gerne måtte have haft hovedtelefon-udgang. Men så var det hurtigt blevet endnu dyrere!
Læs hele testen

Bryston BDA-2

Ophøjet sandhed

Digitalkonverteren fra Bryston er blandt de mest detaljerede og opløste i klassen.

Bryston lyder super opløst og distinkt hele vejen, med overlegent detaljeniveau og et gigantisk lydbillede.
Fjernbetjening er (dyrt) ekstraudstyr, og volumenkontrol er en mangelvare.
Læs hele testen

Electrocompaniet ECD 2

Med knyttet næve

Her er den strammeste og mest potente bas, vi har hørt i lang tid. Det hele balanceres med flotte toner opad også.

Sjældent har vi hørt en digitalkonverter med så sej bas. Lydbilledet er samtidig både stort og balanceret, også i overtonerne.
Der mangler kun de sidste mikronuancer i toppen, for at Electrocompaniet jorder hele banden.
Læs hele testen

Naim DAC-V1

Meget for pengene

Naims bidrag er en kompakt digitalkonverter med fjernbetjening, variabel volumen og hovedtelefon-udgang. Og den lyder flot.

Meget veludstyret og har endda indbygget hovedtelefon-forstærker. DAC-V1 har fuld kontrol over lydbilledet, især i mellemtone-registeret. Glimrende til prisen!
Lydbilledet kunne godt være større.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Kompakt sportscoupé

Klasse D lyder som klasse A

Ekstremt vellydende (og lidt underlig) musikstreamer

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Scroll to Top