Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Turtle Beach Stealth Pro

Luksusklasse til luksuspris

Turtle Beach Stealth Pro er i en anden klasse end konkurrenterne. Også prismæssigt.

Skrevet af / 16/03/2024 - 11:03
Turtle Beach Stealth Pro
John Alex Hvidlykke

Amerikanske Turtle Beach har lavet udstyr til gaming siden 1990’erne. De senere år navnlig i form af headsets.

Turtle Beach Stealth Pro er firmaets topmodel, som findes i to udgaver, til henholdsvis PlayStation og Xbox. Men PlayStation-udgaven kan blandt andet også bruges til PC.

(Foto: Turtle Beach)

Når man tager headsettet ud af æsken, der i øvrigt er dobbelt så stor som de  andre i testen, mærker man straks, at der er tale om et mere luksuriøst produkt. Turtle Beach Stealth Pro er tungere og føles langt mere solidt. Hovedbøjlen og ophængene til ørekopperne er af stål og urokkeligt solide. Ørepuderne af memory foam er tykke og bløde. Og designet afdæmpet og nobelt på en retro-70’er-agtig måde.

Bag et magnetisk dæksel på venstre ørekop finder man et genopladeligt batteri, der giver op til 12 timers spilletid. Det er ret kort batteritid, men der medfølger to batterier, så man kan skifte på få sekunder og være klar til endnu et halvt døgns gaming. Batterierne oplades i en den trådløse adapter, der er på størrelse med en ishockeypuck. En skydeknap på adapteren skifter mellem PC og PlayStation. Der er også en USB-ladeport til opladning af din enhed.

Turtle-Beach-Stealth-Pro-For-Playstation-Product-Image-14 Turtle-Beach-Stealth-Pro-For-Playstation-Product-Image-15
<
>
Bag et magnetisk dæksel på venstre ørekop finder man et genopladeligt batteri, der giver op til 12 timers spilletid. (Foto: Turtle Beach)

Højre ørekop rummer et drejehjul og knap. Hjulet bruges som standard som volumenknap, men kan indstilles til andre funktioner i styresoftwaren. Det er i øvrigt det eneste punkt, hvor luksusfølelsen halter. En rigtig drejeknap eller selv – gys – et fingertouchfelt havde givet mere præcis kontrol.

Støjreduktion

Turtle Beach Stealth Pro har indbygget ANC (automatisk støjreduktion). Noget, som vi i dag finder i selv den næstmest ydmyge høreprop, men det er stadig en sjældenhed i gaming. ANC’en er ikke det mest effektive, jeg har hørt, men den virker fint, og sammen med de velpolstrede ørepuder får man fred til spillet, selv om man sidder imellem andre. Eller til at lytte til lydbøger og pendlermusik på turen til arbejdet, hvis man bruger Stealth Pro som trådløse Bluetooth-høretelefoner. Det klarer de glimrende – og det mildner chokket over prisen.

Styresoftwaren hedder Turtle Beach Audio Hub 2, og efter nogle obligatoriske opdateringer (hvorfor henviser downloadlinket på producenthjemmesider ikke bare til den til enhver tid nyeste version?) viser den sig at være både omfattende og proppet med nyttige funktioner. Ud over tre meget omfattende equalizere for henholdsvis spillyd, mikrofonlyd og Bluetooth-lyd, er der blandt andet funktioner til at fremhæve chatstemmer, justere sideband på mikrofonlyden og fremhæve detaljer i spillet. Alt sammen nyttige features, der kan være med til at afgøre spillet.

Sød lyd i trætte ører

Og så er der lyden. Alle headsets i testen udfylder opgaven at få god lyd til spillet. Men Turtle Beach Stealth Pro gør det til en lydmæssig fornøjelse for et par hårdt prøvede hi-fi-ører. Bassen er dyb og kraftig, når eksplosionerne brager løs, mellemtonen er ren, hvilket er ekstra vigtigt, når man skal følge med i holdsnakken. Og diskanten er sprød og luftig hele vejen op. Noget, der ikke nødvendigt, men det gør det bare sjovere. Og hvorfor snyde sig selv for fornøjelsen?

(Foto: Turtle Beach)

Ingen testdeltagere kan måle sig med lyden af Stealth Pro, men en mere rimelig sammenligning er Steelseries Arctis Nova Pro, der koster det samme som Stealth Pro, og har endnu bedre lyd – og også ANC.

Konklusion

Prismæssigt ligger Turtle Beach Stealth Pro over de andre deltagere i testen. Det stiller forventningerne så meget desto højere. Heldigvis bliver de indfriet. Headsettet føles som det luksusprodukt, det bør være. Lydkvaliteten er et helt andet sted end konkurrenterne, og styresoftwaren er rigtig vellykket. Hvis du er parat til at betale ekstra for dit headset, er Turtle Beach være at tage med i overvejelserne.

Karakter
Turtle Beach Stealth Pro
High End

Home mener

Testens suverænt bedste lydkvalitet. Indbygget ANC. Rigtig god styresoftware. Ingen indbygget virtuel surroundlyd. Styreprogrammet opfører sig til tider uforudsigeligt.

Også i denne test:

5 gaming-headsets

SteelSeries Arctis Nova 7P Wireless

Afslappet stil

Lyden er glimrende – og softwaren ligeså.

Behagelig pasform og rigtig god lyd. Fremragende styresoftware.
Ingen indvendinger til prisen.
Læs hele testen

Razer Blackshark V2 HyperSpeed

Praktisk i brug

Semiprofessionelt headset uden pynt – men med masser af velvalgte features.

Testens billigste. Overbevisende 3D-lyd. Fornuftig byggekvalitet. Omfattende indstillingsmuligheder i softwaren.
Lyden er temmelig skummel. Razers software er gigantisk stor og tung.
Læs hele testen

Logitech PRO X2 Lightspeed

Professionel enkelhed

Logitech Pro X 2 Lightspeed er nøgternt og kynisk som en Glock.

Solid byggekvalitet. Lyden er glimrende. Mange tilslutningerne. Bluetooth til mobilspillerne.
Styresoftwaren mangler stort set enhver form for features.
Læs hele testen

HyperX Cloud III Wireless

Enkelt, men tilstrækkeligt

HyperX Cloud III Wireless 7.1 ligner sine forgængere, men er blevet lidt blidere med årene.

Gaming-headset til en udmærket pris og uden overflødige dikkedarer. Lyden er i orden.
Surround-effekten er ikke overbevisende. Styresoftwaren er ret basal.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top