Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Razer Blackshark V2 HyperSpeed

Praktisk i brug

Semiprofessionelt headset uden pynt – men med masser af velvalgte features.

Skrevet af / 16/03/2024 - 11:02
Razer Blackshark V2 HyperSpeed
John Alex Hvidlykke

Gamere kan opdeles i to grupper: Der er hyggespillerne, for hvem gaming er en livsstil. Og så er der de seriøse gamere, hvor gaming er selve livet.

Razer henvender sig til begge grupper, og man kan i firmaets katalog finde livsstilsmodeller med RGB-lys og komfort som en sækkestol – side om side med minimalistiske prof-værktøjer.

BlackShark V2 Pro er beregnet til turneringsbrug. (Foto: Razer)

Razer BlackShark V2 Hyperspeed henvender sig til den sidstnævnte gruppe. Ørekopperne er ovale og præcist store nok. I modsætning til for eksempel Razer Kraken V3 Hypersense, hvor alt er gigantisk. Og komforten er sparsom. I modsætning til Razer BlackShar V2 Pro, der har ørepuder af meshstof, er puderne på Hyperspeed-udgaven af blødt kunstlæder. Det giver en bedre isolation fra omgivelserne, men sveden har også sværere ved at slippe væk.

Fast mikrofon

Mikrofonen er fastmonteret. De fleste andre i testen har aftagelig mikrofon. Om det skal ses som en fordel eller ulempe, er en temperamentssag. Man kan ikke skifte mikrofonen, hvis den går i stykker, men aftagelige mikrofoner har på den anden side en tendens til at få dårlige kontakter med tiden.

BlackShark V2 Pro fås i sort og hvidt. (Foto: Razer)

Volumenkontrollen er en rigtig drejeknap, der sidder på venstre ørekop og er let at finde i en fart. De øvrige kontroller er en mikrofonafbryder, en powerknap, der også skifter mellem Bluetooth og Razers trådløse 2,4 GHz-forbindelse, som de kalder HyperSpeed. Man kan også bruge direkte kablet USB-lydforbindelse. Lyden er den samme.

Skummel lyd

Driverne i Blackshark V2 er titaniumbelagte, hvilket skulle give en mere jævn lydgengivelse og lavere forvrængning. Desværre er det ikke en fordel, der umiddelbart kan høre. Faktisk har headsettet testens mørkeste lydbillede, hvor den øverste diskant er næsten helt fraværende. Og det er vel at mærke i den neutrale indstilling i styresoftwaren, Razer Synapse. Indstillingerne for henholdsvis musik og film gør lyden endnu mere skummel, mens standardindstillingen for gaming booster mellemtoneområdet, hvilket i sig selv giver god nok mening.

Virtuel surroundlyd leveres af THX. Og i modsætning til konkurrenten DTS virker den faktisk! Med THX Spatial Audio slået til kan man lokalisere lyde hele vejen rundt om hovedet og også i højden. Men THX Spatial Audio giver desværre også en overdrevet og noget forvrænget bas, hvilket jeg også har oplevet flere gange før i tidligere tests.

Konklusion

Razer BlackShark V2 Hyperspeed er et stilrent produkt til gamere, der vil have de professionelle features på udstyret, men uden at betale en professionel pris. Headsettet har praktiske kontroller, god 3D-lyd og et lydbillede, der er i orden til gaming. At lyden er for mørk til musik må ses som et nødvendigt offer, når prisen samtidig skal være lav.

Karakter
Razer Blackshark V2 HyperSpeed
Premium

Home mener

Testens billigste. Overbevisende 3D-lyd. Fornuftig byggekvalitet. Omfattende indstillingsmuligheder i softwaren. Lyden er temmelig skummel. Razers software er gigantisk stor og tung.

Også i denne test:

5 gaming-headsets

Turtle Beach Stealth Pro

Luksusklasse til luksuspris

Turtle Beach Stealth Pro er i en anden klasse end konkurrenterne. Også prismæssigt.

Testens suverænt bedste lydkvalitet. Indbygget ANC. Rigtig god styresoftware.
Ingen indbygget virtuel surroundlyd. Styreprogrammet opfører sig til tider uforudsigeligt.
Læs hele testen

SteelSeries Arctis Nova 7P Wireless

Afslappet stil

Lyden er glimrende – og softwaren ligeså.

Behagelig pasform og rigtig god lyd. Fremragende styresoftware.
Ingen indvendinger til prisen.
Læs hele testen

Logitech PRO X2 Lightspeed

Professionel enkelhed

Logitech Pro X 2 Lightspeed er nøgternt og kynisk som en Glock.

Solid byggekvalitet. Lyden er glimrende. Mange tilslutningerne. Bluetooth til mobilspillerne.
Styresoftwaren mangler stort set enhver form for features.
Læs hele testen

HyperX Cloud III Wireless

Enkelt, men tilstrækkeligt

HyperX Cloud III Wireless 7.1 ligner sine forgængere, men er blevet lidt blidere med årene.

Gaming-headset til en udmærket pris og uden overflødige dikkedarer. Lyden er i orden.
Surround-effekten er ikke overbevisende. Styresoftwaren er ret basal.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Lyd & Billede
Scroll to Top