Search
Generic filters

: 3D-printere

Plastfabrikker til skrivebordet

Har du en lille opfinder i maven? Med en 3D-printer kan du gøre dine ideer til håndgribelig virkelighed.

Den moderne blækprinter er et genialt værktøj til både kreativt og praktisk arbejde. For få hundrede kroner – eller nogle tusind, hvis det skal være rigtig avanceret – kan man hjemme på skrivebordet gøre, hvad der tidligere krævede et fotolaboratorium eller et bogtrykkeri.

En 3D-printer føjer bogstavelig talt en ny dimension til kreativiteten. Med den på skrivebordet kan man omsætte ideerne til håndgribelig, fysisk virkelighed. Et nyt beslag til skabet? En spillebrik til ungerne? Eller prototypen på den næste gadget? Det kan laves på 3D-printeren på et øjeblik.

3D-printerne er kommet langt, siden de første modeller dukkede op omkring årtusindskiftet. De første udgaver var på størrelse med kummefrysere, kostede hundredtusindvis af kroner og printede med gipspulver, hvilket betød, at modellerne hverken kunne tåle vand eller berøring.

I dag kan man købe en 3D-printer for en pris, der svarer til, hvad en blækprinter kostede for få år siden. Printeren er kompakt nok til at kunne stå på skrivebordet, og de printede plastmodeller er solide nok til at kunne bruges i hverdagen. Om 3D-printeren ligefrem er blevet en hverdagsting, er et andet spørgsmål.

3D-printere er de seneste år gået fra at være en nørddrøm til næsten-mainstream-teknologi. Men også kun næsten. Selv om vi flere gange har skrevet, at nu var den billige 3D-printer til husholdningen en realitet, er det store kommercielle gennembrud ikke kommet endnu. Man behøver ikke længere at importere sin printer fra USA, men man finder dem stadig ikke på tilbudspallerne i elektronikvarehuset.

 

Det her er kun begyndelsen

Teknologisk set befinder vi os endnu i 3D-printningens barndom. I romanen The Diamond Age af Neal Stephenson har enhver husstand en “matter compiler” stående på køkkenbordet. Maskinen kan fremstille hvad som helst ved at bygge det op ét kulstofatom ad gangen. Dér er vi ikke henne endnu!

De testede printere kan printe med en eller højst to farver ad gangen. Materialet er plastictråd (filament), som leveres i ruller. Der findes 3D-printere, som kan arbejde med andre materialer, også metaller, men printerne i denne test accepterer kun PLA (Polyactic Acid) og ABS-plast.

Farveblanding er en umulighed, og hvis du skal skifte manuelt til en anden filamentfarve, er det en proces, der tager flere minutter og kræver nedkøling og genopvarmning af extruderen. Den fysiske opløsning er også begrænset. En lagtykkelse på 0,1-0,2 mm svarer til henholdsvis 250 og 125 dpi. Derfor har de printede modeller en svagt rillet overflade.

Det er en situation, der bedst kan sammenlignes med fremkomsten af de første –inkjet-farveprintere i 1990’erne. De kostede i øvrigt dengang omtrent det samme som 3D-hjemmeprintere i dag.

Også på software-siden er der et stykke vej endnu. Programmerne rangerer fra ret svære til voldsomt komplicerede i brug. Vejen fra 3D-model til færdig figur består af flere komplicerede trin. Og gennemfører man dem, bliver resultatet alligevel ofte en skæv bunke plastic eller slet ingenting.

Læg dertil, at 3D-printerne er langsomme og støjende, og fylder rummet med en lugt af smeltet plastic. Så kan du godt regne med at blive regnet for “first mover,” hvis du køber en.

Når det er sagt, så giver 3D-printeren stadig en helt ny, unik mulighed for at omsætte ideer til håndgribelig virkelighed og fremstille fysiske ting ud af den blå luft (og lidt plastictråd). Teknikken har stadig lang vej igen, men så snart printeren er dukket op i huset, viser verden sig pludselig at være fuld af små problemer, der kan løses med en specialfremstillet dims eller et nyt beslag.

 

Sådan testede vi

Den danske redaktion genlød i døgndrift af lyden af servomotorer, da printerne blev sat på arbejde med både simple og avancerede 3D-modeller. Testforløbet var lidt anderledes – og indlæringskurven noget stejlere – end vi er vant til, da det i første række gjaldt om overhovedet at få noget ud af printerne. Hvilket var sværere på nogle end på andre.

 

Softwaren

Den tilhørende software, som skulle downloades hos producent eller tredjepart, blev også testet for funktioner og brugervenlighed. Og det stod ret hurtigt klart, at den skulle vurderes efter en anden målestok end normalt. 3D-printere i denne prisklasse bruges typisk af makere og open-source tilhængere, der opfatter det som en naturlig del af fornøjelsen at sætte sig ind i de allermindste detaljer i tingene og om nødvendigt tilpasse både hardware og programmel.

Man behøver dog ikke at være hverken ingeniør eller programmør for at bruge en 3D-printer. Men regn med at spendere en del mere tid end på almindelige gadgets, før det hele kører. Især hvis du vælger en af de billige modeller. Prisforskellen afspejler nemlig ikke så meget nøjagtigheden som brugervenlighed og automatiske funktioner, der gør det lettere at komme i gang.

 

3D-printer ordbog

Extruder – Den enhed, der smelter og udtrækker plasticmassen. Svarer til printhovedet i en blækprinter.

Filament – Tråd, sædvanligvis af plast, der bruges til at printe 3D-modellerne med. Plasten opvarmes og sprøjtes ud i tynde stråler. Fås i en lang række farver.

Hotbed – En opvarmet byggeplade er ikke et absolut krav for at opnå gode 3D-print, men den kan forhindre plasticmassen i at gå løs fra underlaget, hvilket giver porøse eller helt mislykkede print.

Overhang – For at lave en velfungerende model kræves der et stabilt underlag. Man kan ikke printe i den tomme luft. Overhang er den del af en model, der hænger ud over den lavere del af modellen. Man kan godt printe en gotisk bue, men ikke en vandret overligger.

RepRap – Open source 3D-printer for selvbyggere. Da man kan bruge en RepRap til at printe plasticdelene til en RepRap, praler tilhængerne af, at det er den første selvreproducerende maskine i verden.

Slicer – Program til tolkning af 3D-modellen. I slicer-programmet oversættes modellen til printbare former, og overflødigt fyld inde i lukkede rum erstattes af en bikagestruktur.

3D-print efter IKEA-metoden

Spar penge ved at bygge din egen 3D-printer.

Lyd & Billede mener

Stort byggevolumen og mulighed for to printhoveder. Du får rigtig meget printer for ret få penge.
Kun for fingernemme entusiaster! Du skal bygge printeren selv og derefter bruge lang tid på at fintrimme softwaren.
  • Printhoveder: 1-2
  • Byggevolumen: 18 x 19 x 20 cm
  • Opvarmet byggeplade: Nej
  • Kamera: Nej
  • Opløsning: 0,1 mm
  • Filament: 1,75 mm – alle mærker
  • Materialer: PLA, ABS
  • Tilslutning: USB, SD-kort
  • Styresystemer: Windows, Mac OS, Linux
  • Software: Repetier, CuraEngine, Slic3r
  • Mål og vægt: 36 x 39,5 x 38 cm / 7 kg
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 5645 kr

Belgiske Velleman er et velkendt navn blandt elektronik-hobbyfolk over hele verden. Firmaet har siden 1975 fremstillet elektroniske byggesæt, og millioner har lært at håndtere en loddekolbe ved at bygge lysshows, elektroniske terninger og viskerrobotter fra Velleman.

Traditionen tro er Vertex 8400 også et byggesæt. På 20 netsider forklares de enkelte processer i opbygningen trin for trin. Fra man står med stakke af plastdele, bundter af kabler og 26 nummererede plasticposer med bolte, møtrikker og spændeskiver, til LCD-displayet lyser op, og printeren melder klar.

Jeg har ikke prøvebygget printeren, da jeg fik leveret testeksemplaret færdigsamlet, men hvis man har prøvet at lave elektronik før, kan man sandsynligvis samle apparatet på en enkelt fridag og have sit første print færdigt (sent) om aftenen.

Da Velleman henvender sig til hobbyfolk og selvbyggere, er der ikke gjort noget for at skjule elektronikken. Alt er synligt i det store, halvgennemsigtige plexiglaskabinet, hvor bundter af mangefarvede kabler snor sig på kryds og tværs. Hvis du elsker elektronik, er det sandsynligvis det smukkeste syn på Spar penge ved at bygge din egen 3D-printer.

Jorden. Men diskret er den ikke!

velleman_vertex_K8400_extruder2

Teknologisk set er Vertex 8400 baseret på en lang tradition af byg-selv printere. Den styrende firmware er bygget over Marlin, som igen er baseret på Sprinter, der bygger oven på open source-printeren RepRap. For ikke-nørder vil det sige, at der findes en stor brugergruppe af entusiaster derude, som gerne deler deres erfaringer.

Der er ikke trådløst netværk, men printeren kan styres via enten USB eller den indbyggede SD-kortlæser, som også bruges til opdatering af firmwaren.

velleman_vertex_K8400_extruder1

Vertex 8400 leveres med én extruder – ligesom de øvrige i testen – men man kan mod en merpris opgradere til at printe i to farver. Det giver mulighed for at bygge mere avancerede modeller. En større model i samme serie kan endda udstyres med et skærehoved, så printeren bliver en 3D CNC-fræser.

I ægte maker-ånd er softwaren til Vertex 8400 open source. Programmet Repetier styrer modelbygningen, mens CuraEngine og Slic3r oversætter computermodellen til noget, der kan printes.

Selv om printeren bygger på en etableret standard, skal man stadig regne med at bruge en del tid på at tilpasse både software og printjobs til hardwaren. Man skal bl.a. forholde sig til fremføringshastighed for filamenttråden, extruder-temperatur og hastigheden på de tre blæsere. Og printer man en fil fra nettet, kan det være nødvendigt at gå ind og manuelt sætte temperaturen i byggepladen til 0 grader.

Resultatet af printningen var … svingende. Nogle gange kom der store, flotte og solide objekter ud, mens modellerne andre gange blev skæve og lige til skraldespanden. Selv om 3D-figuren var behandlet i samme program og med de samme indstillinger. Det gjaldt også de medfølgende testfiler.

velleman_vertex_K8400_3

 

Konklusion

Man får meget printer for pengene hos Velleman. Med plads til to extrudere er Vertex 8400 den mest avancerede i testen. Til gengæld er betjeningen besværlig og gammeldags, og kvaliteten svingende. Og for de fleste vil mængden af gør-det-selv arbejde være en dealbreaker. Dedikerede DIY-nørder vil til gengæld nyde muligheden for at bygge videre på printeren og softwaren.

velleman_vertex_K8400_1

MakerBot Replicator Mini
MakerBot er 3D-printernes pendant til Macintosh. En gennemtænkt brugerflade gør det let at komme i gang.
CraftUnique CraftBot PLUS
CraftBot PLUS er et solidt bygget stykke værktøj, der er udstyret med fornuftige funktioner.
Wanhao Duplicator i3
Duplicator er en af de billigste måder at komme i gang med 3D-print på, men ikke den nemmeste.
2 kommentarer

Skriv et svar

    Læs også

    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!
    HP Sprocket Select har absolut ingen nytteværdi. Og den mobile fotoprinter leverer faktisk halvdårlige billeder. Alligevel er den ret fantastisk.
    Efter en tur i Honda e virker det meste andet gammeldags.
    Asus ZenBook 14 UMA425 er en lækker og stilfuld maskine, der vil være perfekt til studier eller som arbejds-laptop på farten.
    Shure Aonic 50 har måske den bedste lyd, vi har hørt fra støjreducerende hovedtelefoner.
    Nikons billigste full-frame Z-kamera er bedst i sin klasse på ét område, men har nogle mangler og koster stadig for meget.
    Samsungs topmodel Q950TS byder på rålækkert design, knivskarp billedkvalitet og imponerende lyd. Men det koster!
    Asus er rykket helt op i high-end-klassen med en sværvægtsmobil, der kan konkurrere på lige fod med de bedste på markedet. Et dette Asus’ øjeblik?

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    Acer ConceptD 500

    Vejl.pris 23499 kr En stilfuld dag på kontoret

    Ring Indoor Cam

    Vejl.pris 499 kr Enkelt og billigt overvågningskamera kan ikke stå alene

    MSi MAG272CQR

    Vejl.pris 3390 kr Biografoplevelse til dine spil
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.