Search
Generic filters
TEST

HP Omen X 2S (15-dg0830no)

 itemprop
TESTHP Omen X 2S (15-dg0830no)
HP Omen X 2S (15-dg0830no)

Gaderacer med sidevogn

En ekstra skærm i mobilstørrelse giver dig et “instrumentbræt” til spillene. Det er smart, men kostbart.

Lyd & Billede mener

Let og lynhurtig. Al hardwaren er hentet fra øverste hylde. Dobbeltskærmen er fiks.
Det koster rigtig mange penge at være med i topklassen. Ydelsen imponerer ikke.
  • Processor: 2,6 GHz Intel Core i7-9750U hexa-core, 12 tråde
  • Skærm: 15,6″ LCD IPS Full HD (1920 x 1080), 144 Hz m. Nvidia G-Sync
  • Ekstraskærm: 6″ Full HD touch-skærm
  • Hukommelse: 32 GB DDR4
  • Lager: 512 GB SSD
  • Grafik: Nvidia GeForce RTX 2080 m. 8 GB GDDR6
  • Styresystem: Windows 10 Home, 64 bit
  • Mål og vægt: 36,2 x 2,7 x 26,2 cm / 2,5 kg
  • Wi-Fi 5 (802.11ac), Bluetooth 5.0, HDMI 2.0, USB-C (m. Thunderbolt), 3 x USB 3.1, 3,5 mm audiostik, HD-webcam
  • Web: hp.com
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 28999 kr

  • Geekbench 5: 6.108 (multi-core), 1.074 (single-core)
  • Geekbench 4: 24.334 (multi-core), 5.356 (single-core)
  • PCMark 10: 6.046
  • 3DMark Time Spy: 6.656
  • 3DMark Fire Strike: 15.292
  • Cinebench R15: 135 fps / 991 cb
  • HD Tach: 818 MB/s
  • Batteritest: 1:44 timer

HP har haft rimelig succes med sit gaming-mærke, Omen. Siden introduktionen i 2016 har vi set flere vellykkede computere fra den kant. Nogle af dem til meget konkurrencedygtige priser.

Med Omen X 2S har HP bevæget sig op i den øverste ende af skalaen, hvor man helst skal have en sponsorkontrakt, og hvor der ikke tages fanger!

HP Omen X 2S er en slank 15 tommers letvægtsmaskine på bare to et halvt kilo. Rammen til skærmen er let femkantet, hvilket giver et lidt frækt præg. Og alt er selvfølgelig i sortanodiseret aluminium. Også tastaturet, der er behageligt, men nødvendigvis med kort vandring på grund af kabinettets tykkelse. Tasterne er individuelt RGB-belyst.

En ekstra skærm på 6 tommer

Hvor de fleste bærbare PC’er har tastaturet skubbet helt op imod skærmen for at give plads til touchpad’en, har Omen X 2S trukket tastaturet helt frem til fronten. Touchpad’en befinder sig til højre for tastaturet, ligesom vi har set på Asus Zephyrus. Desværre kan den ikke på Omen bruges som numerisk tastatur.

Placeringen af tastaturet handler sikkert om køling til grafikkortet, men også om Omen X 2S’ partytrick, som er dobbeltskærmen. En sort glasflade neden for skærmen i hele maskinens bredde antyder, at noget er i gærde. Dette “noget” er en 6 tommers touch-skærm, der kan fungere som kontrolpanel for gaming-funktioner eller bruges direkte i nogle spil. Skærmen er i Full HD-opløsning ligesom hovedskærmen, men den fylder dog kun den midterste tredjedel af maskinens bredde.

HP slår selv på, at Omen X 2S er den første gaming-PC med dobbeltskærm. Det er givetvis rigtigt, men netop kun blandt gaming-PC’er. Vi testede i fjor Asus ZenBook Pro Duo, der ud over en 15 tommers 4K-hovedskærm havde fået presset en ekstra skærm ind oven over tastaturet, i maskinens fulde bredde og med 4K vandret opløsning.

En ekstra skærm i mobilstørrelse giver dig et “instrumentbræt” til spillene. (Foto: HP)

Hovedskærmen er en almindelig Full HD LCD-skærm, men hurtig. Med 144 Hz opdateringshastighed kan den klare de nyeste 3D-spil uden hakken. 32 gigabyte RAM forhindrer flaskehalse i tunge programmer, og SSD-drevet er på 512 gigabyte. Men til prisen er den slags altså også en selvfølge. Lyden er leveret af danske Bang & Olufsen.

annonce

Formålet med ekstraskærmen er især at give let adgang til indstillinger, mens der spilles på hovedskærmen. Et knappanel i dens venstre side skifter mellem de mest almindelige funktioner. Her kan man f.eks. se temperaturen i hovedprocessor og grafikprocessor, hastigheden på det trådløse net og RAM-forbruget. Man kan også forstørre et område af hovedskærmen og se kort m.m.

annonce

Det er smart, men gør ikke en vital forskel i de fleste spil. Og da ekstraskærmen i øvrigt optræder som en udvidelse af skrivebordet, blev nogle ikoner simpelthen væk, da de landede dér og blev dækket af paletterne i stedet for at ligge på hovedskærmen. Ved siden af den næsten tre gange så store skærm på Asus ZenBook Pro Duo virker det ærlig talt lidt pauvert. Især når prisforskellen ikke er i Omens favør.

Benchmarks

Ligesom i de fleste kraftige PC’er, vi har set på det seneste, er processoren en 2,6 GHz Intel Core i7-9750U med seks kerner og 12 tråde. Der findes hurtigere processorer, men de er uforholdsmæssig meget dyrere. Og denne løser opgaven fuldt tilstrækkeligt. En Geekbench 5-score på 6.108 (multi-core) og 1.074 (single-core) er rigtig fint. PC Mark 10-testen volder heller ikke Omen X 2S nogen problemer. 6.046 er mere end rigeligt.

Med et Nvidia GeForce RTX 2080-kort om bord er der grund til at forvente en fremragende score i 3D-grafiktestene. Den forventning indfries kun delvist. En 3DMark Time Spy-score på 6.656 er da fint nok, men ikke meget over, hvad vi er vant til at se på RTX 2070-maskiner! Det samme gælder 3DMark Fire Strike-testen: 15.292 er i underkanten. Til sammenligning klarede rekordholderen, Acer Predator Helios 700, henholdsvis 10.807 og 23.243 i de samme to tests med samme grafikprocessor!

Batteritesten var, som vanligt for gaming-computere, en kort forestilling: Efter en time og 44 minutter var batteriet tømt. Heldigvis er strømforsyningen lettere end de fleste.

annonce

 

Hvor de fleste bærbare PC’er har tastaturet skubbet helt op mod skærmen, har Omen X 2S trukket det helt frem til fronten. (Foto: HP)

Konklusion

Omen X 2S er den vildeste spilbærbare, jeg til dato har set fra HP. Den er kun en smule tykkere og tungere end Alienware M15, som vi testede for nylig. Men der er alligevel blevet plads til en ekstra skærm og en kraftigere grafikprocessor.

Det er der kommet en imponerende maskine ud af – men også en maskine med en imponerende pris. Og spørgsmålet er, om de gode kræfter og de mange kroner er blevet udnyttet godt nok. Ydelsesmæssigt er den kun et mulehår foran noget billigere maskiner med GeForce RTX 2070-kort, og den ekstra skærm er fiks, men gør ikke den store forskel. At hovedskærmen er hurtig, er nærmest en selvfølge i dag – og det forklarer ikke prisen.

Havde jeg pengene til en Omen X 2S, ville jeg bruge dem på en Asus Zephyrus. Og var budgettet en tredjedel mindre, gik det til den førnævnte Alienware M15. Eller til en ZenBook Pro Duo, hvor dobbeltskærmen gør en langt større forskel.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.


    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til HP Omen X 2S (15-dg0830no)

     data-srcset

    Hybrid-duel: Acer vs. Microsoft

    Ultralette hybridcomputere kommer i mange afskygninger. De er som regel temmelig dyre, men vi har testet to af slagsen, som er prissat i den billige ende.

     data-srcset

    En stor sjæl i en lille krop

    Asus’ lillebitte charmetrold af en laptop har kræfter som en fuldvoksen gaming-computer. Og så er den ikke engang dyr!

     data-srcset

    Du skal da have en Chromebook!

    Mac eller PC? Hvad med at vælge en tredje vej i stedet? Vi tester tre Chromebooks i hver sin klasse. Hvilken af dem skal du have?

    (Foto: Hewlett Packard)

    Kunsten at bygge den perfekte hybrid

    HP Spectre x360 13 vil gerne være en designperle i luksusklassen. Prisen er derefter. Men på især ét punkt rammer computeren uden for skiven.

    (Foto: MSi)

    Gaming for voksne professionelle

    Flyt jer, unger! MSi har begået en gaming-laptop, der får legebarnet frem i midaldrende mænd med tegnebogen i orden.