TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: 3 smarte Blu-ray-afspillere

Underholdningsportalen

Har du et ældre tv, som du er tilfreds med, men vil du gerne tage del i den nye smart-revolution? Her er et tip: Køb en Blu-ray-afspiller med de samme finesser som tv-apparaterne!

Af / 25/12/2012 - 00:00
3 smarte Blu-ray-afspillere

En Blu-ray-afspiller er en god og billig kilde til massevis af underholdning – både på disc og net. For dem, der er optaget af bedste mulig kvalitet, når de ser film, er Blu-ray-mediet fortsat vejen at gå. Med glitrende billedkvalitet i fuld HD-opløsning og ikke mindst op til 7.1 kanaler med højopløst surround-lyd har Blu-ray et solidt forspring i forhold til de andre formater, når det gælder billed- og lydkvalitet. Når det virkelig er tid til at slænge benene op på bordet, åbne en øl eller sodavand og guffe lækkerier til en favoritfilm på storskærmen – ja, så er det Blu-ray, det gælder.

Når det er sagt, er det ikke altid, man vil betale 50-100-200 kroner eller mere for at se en hvilken som helst film i HD-opløsning. Nogle titler falder mere i kategorien leje end eje, og det er slet ikke alle film, der udnytter Blu-ray-mediets potentiale.

Til daglig underholdning er nettjenester som YouTube, Vimeo og frem for alt abonnementstjenester som Netflix og HBO derfor et godt supplement til de spindende plader. Her kan du se ældre titler og måske tjekke en spændende serie ud, før du eventuelt køber det bedste på Blu-ray. På den måde er det lettere at finde godbider såvel som sortere nogle rådne æbler og B-film fra, som man ikke er tjent med at have i samlingen.

Smarte Blu-ray-afspillere
Tv- og elektronikproducenterne har et stort dilemma: For at få investeringerne i en “smart” internetplatform til at lønne sig har de været nødt til at sprede teknologien på så mange enheder som muligt. Det har medført, at de samme smart-funktioner, som sidder i tv’et til titusindvis af kroner, nu også er at finde i forholdsvis billige Blu-ray-afspillere. Det gælder frem for alt de vigtigste video-apps, og på sin vis kan det være praktisk at have disse videorelaterede funktioner samlet i ét apparat, tilgængelige via en HDMI-indgang. På den måde kan du gøre dit gamle tv – eller for den sags skyld en projektor – “smart” i en håndevending.

Annonce

Samsung BDP-8300N

Multikunstneren

BDP-8300N er en Blu-ray-afspiller ud over det sædvanlige. Foruden Blu-ray og smart-portalen Smart HUB har den også indbygget harddisk og tv-modtager!

Flere underholdningsmuligheder God smart-portal
Ekstra støj
Læs hele testen

Panasonic DMP-BDT500

Feinschmeckeren

Panasonics nye topmodel DMP-BDT500 giver meget høj billed- og lydkvalitet til en fornuftig pris.

Glitrende billedkvalitet Hurtig og stillegående
Mangler Netflix (foreløbig)
Læs hele testen

Sony BDP-S790

Høj ydelse

For 2.100 kroner får du Sonys topmodel BDP-S790, en hurtig afspiller med høj billedkvalitet.

Skarpe billeder
En del drivværksstøj
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *