Samsung TV- og PC-skærme får ny billedtilstand for farveblinde

'SeeColors' billedtilstanden skal hjælpe farveblinde med at få en bedre farveoplevelse.

SeeColors mode Samsung S95C 3 1920x1080 1

Samsung introducerer nu billedtilstanden SeeColors Mode på sine 2023 TV- og PC-skærme. Målet er at forbedre billedoplevelsen for folk med nedsat farvesyn.

Samsung SeeColors består af et sæt billedindstillinger, der øger niveauet af de forskellige farvenuancer rød, grøn og blå. Den nye funktion er integreret i skærmmenuen på de nye 2023-modeller, og kan hjælpe folk med mangelfuldt farvesyn med at tilpasse farvegengivelse til deres syn. Funktionen er certificeret af TÜV Rheinland.

Læs også Nyhed: CES 2023: Relumino – Samsung lancerer TV for svagtsynede En ny billedtilstand til Samsung TV'er vil gøre skærmbilledet lettere at tyde for folk med nedsat syn.

Samsung SeeColors Mode

At være helt farveblind er meget usædvanligt. Folk, der er helt farveblinde, ser kun gråtoner. Derimod er farvesvaghed en relativt almindelig diagnose, og det er primært dem med nedsat farvesyn, som kan drage fordel af SeeColors Mode.

Omkring otte procent af alle mænd og knap én procent af alle kvinder har mangelfuldt farvesyn. Det betyder, at man for eksempel kan have svært ved at skelne mellem rød og orange, forskellige nuancer, eller gule og gulgrønne farver.

SeeColors mode Samsung S95C 2
SeeColors Mode byder på 9 forskellige forudindstillinger som justerer niveauerne af rød, grøn og blå, for at kompensere for diverse former for farvesvaghed. (Foto: Audun Hage)

SeeColors-funktionen blev oprindelig introduceret som en separat app i 2017, men nu er den altså direkte integreret i skærmmenuen på mere sømløs vis. Du finder den i undermeneen Generelt/Tilgængelighed i Samsung Tizen bruger-interfacet.

Funktionen bliver tilgængelig på Samsung 2023-modeller af fjernsyns- og PC-skærme, inklusive Neo QLED, QLED, OLED, Smart Monitor og G95SC.

For dem, som allerede har købt en 2023-model, vil SeeColors Mode blive tilgængelig via en software-opdatering.

Læs også TEST: Samsung S95C (TQ77S95C) Samsung S95C er både større og stærkere end forgængeren, og leverer tæt på den fedeste billedkvalitet, vi har set fra et TV, uanset teknologi!
Læs også Guide: Sådan læser du modelkoderne på Samsungs TV’er OLED, QLED, Neo QLED … ¿Qué sagde du? Vi hjælper dig med at afkode Samsungs TV-modelkoder. *Nu opdateret med 2023-modeller*
Læs videre
Exit mobile version