TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

De bedste TV’er på sommerudsalg – august 2025

Mens mange af os er tilbage fra sommerferien og forbereder os på efteråret, er butikkerne tidligt ude med gode TV-tilbud.

Af / 11/08/2025 - 09:55
De bedste TV’er på sommerudsalg – august 2025

Kan du allerede mærke, at vejret bliver lidt koldere, mere skyet og blæsende? Det gør butikkerne også, og nu håber de at kunne friste alle, der er ved at afslutte deres sommerferie, med gode tilbud. Mange af kampagnerne handler om praktiske ting til arbejde og studier – men et TV til hyggelige aftener og hjemmeunderholdning er naturligvis vigtigt.

Elgiganten reklamerer med ‘TV-uger’ og tilbud på TV fra kendte producenter. Power, Komplett og andre forhandlere er også aktive med lignende kampagner.

Det kan være alt fra gamle bestsellere og testvindere til restlagre, som butikkerne bare skal af med. Så når du ser et TV på tilbud, er det værd at tjekke modelåret og frem for alt testresultaterne!

Masser af sidste års modeller på tilbud – men også friske 2025-modeller på listen

Lyd & Billede har kigget nærmere på tilbuddene og konstateret, at mange af tilbuddene er på udgående sidste års modeller – men 2025-modellerne er også begyndt at rykke ned i pris.

Det behøver ikke nødvendigvis at være sådan, at den nye model automatisk er meget bedre end den model, den afløser: Ofte er det bare et spørgsmål om små ændringer og nogle enkelte nye funktioner. Det sker også, at producenten er lidt ‘kreativ’ med modelbetegnelserne, så de to modelår ikke altid er direkte sammenlignelige.

Annonce

OLED til en billig penge

LG OLED C5 front
LG OLED C5. (Foto: LG)

LG er nu på banen med fordelagtige priser – de hidtil laveste i år – på 2025-årgangen af ‘folkets favorit’, det fremragende LG OLED C5, som vi allerede har testet. C5-generationen leverer imponerende billedkvalitet og moderne funktioner (4K 120 Hz, 4 HDMI 2.1 osv.) – nu til en fordelagtig pris i flere skærmstørrelser. Blandt 2025-modellerne er dette nok et af de mest interessante OLED-tilbud til dato!

Samsung S90D, et af de bedste TV’er sidste år, har været på tilbud med en klækkelig rabat, men er p.t. kun nedsat 4.000 kr. Men det kan nå at ændre sig. Måske til Black Friday, hvis der er flere på lager til den tid.

Mange store LCD-skærme på tilbud

Thomson 100QG7S14
Thomson 100QG7S14. (Foto: Thomson)

Selv om OLED-skærmene er svære at slå, når det gælder billedkvalitet, har LCD-skærmene stadig nogle fordele, når det gælder skærmstørrelse og pris pr. tomme.

For eksempel er Thomsons robuste 100-tommer på tilbud til den laveste pris hidtil. Da vi testede den, havde den en vejledende pris på 34.999 kroner, men den kan nu fås for helt ned til 12.777 kroner. Denne 100-tommer er ikke perfekt, men til denne pris må den siges at være et godt køb.

TCL MQLED85 (2024) er en anden model, der gennem hele sommeren har været på tilbud til en meget favorabel pris for 75 tommer. Og hvis det ikke er stort nok, er der også en 85-tommer tilgængelig. Vær dog opmærksom på, at disse specifikke tilbud gælder for 2024-modellen.

Parallelt hermed er den nye 2025-model TCL MQLED85K (med ‘K’ for 2025) på tilbud i nogle skærmstørrelser, og den har vi netop haft på testbænken – hvor vi konstaterede flere forbedringer.

Fra Samsung ser vi, at den nyligt testede QN90F rykker ind på listen over aktuelle tilbud. Men testvinderen fra 2024, QN85D, er også på tilbud til fordelagtige priser. Det samme gælder 2023-klassikeren Samsung Q80C med sin gigantiske 98-tommer skærm – løber de dog aldrig tør for denne kolos på lagrene?

Herunder finder du de ovennævnte TV-tilbud og andre, vi er stødt på, med et link til den model, vi har testet. Udvalget er baseret på modeller, der har scoret godt i vores TV-tests, og nært beslægtede modeller af disse. Som sædvanlig henviser vi til Prisjagt.dk, hvor du kan se prishistorikken. Klik dig ind på testene for mere info!

 

  1. LG OLED C5 (OLED65C5)

    Glimrende godt OLED-TV

    Vi har allerede testet LG OLED G5, men dens lillebror, C5, er ikke langt bagefter - og sparer dig for tusindvis af kroner.

    LG-skærmen leverer et fabelagtigt billede med høj kontrast og fremragende farver. Lysstyrken er også forbedret en smule siden den forrige generation.
    C5 har ikke den avancerede panelteknologi som sin storebror G5, og det har heller ikke den samme kraftfulde lyd. Alligevel er der ingen tvivl om, at dette TV giver meget værdi for pengene.
    Læs hele testen
  2. Samsung S90D (TQ-55S90D)

    Samsung-TV med interessant twist

    Samsung S90D er ikke helt som andre OLED-TV'er … eller?

    S90D byder på lysstærk og kontrastrig billedkvalitet, godt hjulpet af en supersmart 'AI' billedindstilling.
    Vi savner understøttelse af HDR-formatet Dolby Vision.
    Læs hele testen
  3. TCL 75″ MQLED85 (C765)

    Meget lys for pengene

    TCL's 75-tommer MQLED85-serie er et godt valg, hvis du er på jagt efter et stort billede med høj kontrast uden at skulle betale en formue.

    TCL MQLED85 leverer et skarpt og lysstærkt billede med imponerende kontrast, som er specielt velegnet til både sport, film og anden TV-underholdning i HDR-format.
    Bevægelserne kunne have været endnu mere jævne, og betragtningsvinklen er relativt smal. Kun to ud af fire HDMI-indgange understøtter 120 Hz.
    Læs hele testen
  4. TCL MQLED80 (75MQLED80)

    Meget TV for pengene

    TCL 75MQLED80 har et meget kontrastrigt billede med stor dybde og imponerende farver. Et rigtig godt køb!

    TCL MQLED leverer et jævnt, lysstærkt og kontrastrigt billede med fantastisk farvegengivelse.
    Skarphed og støjreduktion er ikke helt på niveau med konkurrenterne fra Sony og Samsung. Kun to ud af fire HDMI-indgange understøtter 2.1-standarden.
    Læs hele testen
  5. TCL MQLED85K (2025)

    Masser af billede for pengene

    Nykommeren MQLED85K viser, at TCL har opnået bemærkelsesværdige forbedringer med sin nye generation af MiniLED-TV'er.

    TCL-skærmen leverer et meget lyst, præcist og kontrastrigt billede med rige farver og fremragende sortniveau.
    Trods forbedringer er betragtningsvinklen en begrænsning for LCD-skærme. Kun to ud af fire HDMI-indgange understøtter 4K/120Hz.
    Læs hele testen
  6. Samsung QN90F (TQ65QN90F)

    Suverænt sports-TV

    Med et knivskarpt og blændende lysstærkt billede – helt uden generende genspejlinger – er Samsung QN90F en meget potent TV-skærm til sport og anden underholdning.

    Samsung QN90F giver et meget skarpt og kontrastrigt billede med en kraftig lysstyrke, som egner sig godt til lyse omgivelser. Slankt design og gode tilslutningsmuligheder.
    På LCD-skærme som denne er indsynsvinklen noget begrænset.
    Læs hele testen
  7. Samsung QN85D (TQ75QN85D)

    Bedst til bold

    Denne Samsung-model leverer en rigtig flot billedkvalitet og er smartere og hurtigere end de fleste. Derudover en den fabelagtigt god til sport og gaming!

    Samsung QN85D leverer en lækker og kontrastrig billedkvalitet, en smart brugergrænseflade og glimrende tilslutningsmuligheder – alt i en slank indpakning.
    Mangler understøttelse af HDR-formatet Dolby Vision.
    Læs hele testen
  8. Samsung Q77D (TQ65Q77D)

    Smart, slank og hurtig

    Denne Samsung-skærm har et lækkert udseende og mange smarte funktioner, som giver en god brugeroplevelse. Men hvordan står det til med kontrasten?

    Samsung Q70-serien byder på gode tilslutningsmuligheder og en meget effektiv smart brugergrænseflade.
    Lysstyrke og kontrast er ikke helt på højde med de bedste i klassen.
    Læs hele testen
  9. Samsung 98″ Q80C (TQ98Q80C)

    Samsungs gigantiske TV imponerer

    De, der har plads og penge til dette monster af et TV, kan se frem til en ekstraordinær filmoplevelse! Men i kulissen lurer en kinesisk konkurrent.

    Den kolossale Samsung-skærm leverer et skarpt billede med høj kontrast og god lysstyrke. På trods af sin størrelse er den relativt nem at placere takket være en praktisk central stander.
    Prisen er højere end hovedkonkurrenten fra TCL, og du må acceptere, at Samsung-skærmen ikke understøtter Dolby Vision HDR-formatet, som er meget brugt til film, serier og spil.
    Læs hele testen
  10. Thomson 100″ QLED Pro (100QG7S14)

    Kæmpe-TV med vokseværk

    Thomsons største TV nogensinde - men kan billedkvaliteten følge med størrelsen?

    Thomson 100 QLED Pro leverer et stort og skarpt billede med god farvegengivelse. Det matte skærmglas sikrer minimal refleksion i lyse rum.
    Skærmen har lidt for lav lysstyrke og kontrast til at kunne håndtere krævende HDR-indhold. Det matte frontglas kan også reducere dybdefornemmelsen.
    Læs hele testen
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX