CES 2024: TCL med bøjeligt OLED og 115 tommer MiniLED-TV

Det er ikke kun danskere, der elsker store fjernsyn.

TCL 115 Marek Maciejewski scaled 1

Go big or go home: Marek Maciejewski, TCL's direktør for produktudvikling i Europa ved siden af 115-tommeren TCL QM891 (X955). (Foto: Audun Hage)

Las Vegas / Lyd & billede: TCL har skabt sig et navn herhjemme med store, prisbillige TV. Den samme strategi ser også ud til at virke hos sportsglade amerikanere.

I TV-branchen gælder at ”big is better”. Sådan er det også, når det handler om at se Super Bowl med familie og venner. Det har været med til at gøre TCL til et relativt populært mærke i USA på kort tid.

Den kinesiske producent er en af hovedsponsorerne for National Football League (NFL), og under pressekonferencen på CES 2024 havde de kendte sportsværter på scenen for at kommentere deres seneste resultater, og naturligvis fik det nye 115-tommer TV ekstra opmærksomhed.

De TV’er, der officielt blev lanceret i USA i denne uge, havde nogle ret mærkelige og ukendte modelnavne, men specifikationsmæssigt ligner de stort set de europæiske modeller, der blev lanceret på IFA-messen sidste efterår.

TCL115QM89 lifestyle3 Large jpeg
TCL 115″ i QM891-serien (X955). (Foto: TCL)
Læs også Nyhed: IFA 2023: TCL præsenterer verdens største Mini LED-TV Først 98" og nu 115"... hvad skal det dog ende med?

 

TCL 115″ QM891 (X955)

Topmodellen fra TCL, QM891 (også kendt som X955 i Europa) bruger et LCD-baseret billedpanel med Quantum Dot Pro-farvefilter, 4K-opløsning og MiniLED-baggrundsbelysning med local dimming. 115-tommeren siges at være i stand til at levere 5000 nits lysstyrke og har mere end 20.000 dæmpningszoner. Yderligere skærmstørrelser som 98 og 85 tommer kommer også på markedet.

Den model blev også vist på IFA-messen sidste efterår, og det ser ud til, at TCL mener det alvorligt med at bringe denne kolos på markedet i både USA og Europa. Det forlyder også, at Elkjøp, der står bag Elgiganten i Danmark, har planer om at bringe modelserien til Norden på længere sigt. Hvis det er tilfældet, skal det blive spændende at teste 115-tommeren på hjemmebane!

Om den kommer i butikkerne i tide til årets Super Bowl (11. februar) er højst usikkert, men det burde kunne lade sig gøre i tide til EM i fodbold i juni…

TCL sponsorerer den amerikanske fodboldliga NFL. (Foto: Audun Hage)
Læs også TEST: TCL 98″ P745 TCL har opbygget et ry som leverandør af prisbillige storskærme. 98P745 er deres mest prisvenlige 98-tommer nogensinde - men hvor god er den?

Prisen er endnu ikke bekræftet, men den bliver sekscifret er garanteret – omkring 150-200.000 kroner, hvis vi skal gætte. Men der er også tale om en high-end storskærm, i en lidt anden liga end hvad vi har set fra TCL før.

Billedkvaliteten er naturligvis svær at bedømme i en overfyldt udstillingshal, men lysstyrken og kontrasten er imponerende – omtrent lige så blændende som de lyseste billboards langs The Strip i Las Vegas, og det siger ikke så lidt.

Ud over X955-serien viste TCL en række andre spændende skærme i lidt mindre størrelser, bl.a. en 31″ OLED PC-skærm, der kan bøjes til en konkav form. Den er fremstillet ved hjælp af avanceret OLED-printteknologi (IJP) og så knivskarp ud.

 

Læs videre
Exit mobile version