TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Netflix sikrer sig Spider-Man

Streaming-giganten har lavet en stor indholdsaftale med Sony Pictures.

Af / 13/04/2021 - 19:31
Netflix sikrer sig Spider-Man

Med stadig større konkurrence på det lukrative streaming-marked kan Netflix’ Reed Hastings & Co. sandsynligvis mærke konkurrenterne ånde dem i nakken.

Disney+ passerede for nylig 100 millioner abonnenter globalt – og det på under halvandet år. Netflix har ca. 200 millioner abonnenter og forsøger nu også at komme kontodeling til livs.

Læs også Deler du din Netflix-konto? Netflix vil nu forhindre brugerne i at dele deres abonnement med medlemmer uden for husstanden.

Med en nyligt underskrevet indholdsaftale mellem Netflix og Sony Pictures har verdens ledende streaming-tjeneste sikret sig en lang række lukrative storfilm, bl.a. Spider-Man- og Jumanji-filmene.

Dermed sikrer Netflix sig eksklusiv adgang til en række kommende Sony-film, så snart de er færdige med at gå i biograferne – i et vindue, der i øvrigt stadig skrumper ind.

Læs også Alle film direkte på streaming? Perioden, hvor biograferne har eneret til at vise en film, reduceres nu radikalt.

Ifølge Bloomberg har Sony forlangt omkring 250 millioner dollars for aftalen. Det vides dog ikke, hvor meget Netflix reelt har betalt.

Annonce

Efter at Paramount+ for nylig kom på banen, er Sony Pictures det eneste af de store Hollywood-studier, der (endnu) ikke har deres egen streaming-tjeneste.

sn2
Bad Boys for Life er en af Sony Pictures’ blockbuster-film. (Foto: Sony Pictures)

Biografindustrien er så hårdt ramt, at nogle nu sætter spørgsmålstegn ved, om Covid-19 vil tage livet af eller i hvert fald radikalt ændre biografbranchen for evigt. Én ting er sikkert: Pandemien med efterfølgende lockdown og hjemmearbejde har været en guldgrube for streaming-tjenester som Netflix og Disney+.

Læs også Disney ryster biografbranchen Disney ryster selve fundamentet for biografernes eksklusive filmmonopol.

Om corona bliver dødsstødet for biograferne, er for tidligt at sige, men med filmselskaber, der presser på for at mindske det eksklusive “biografvindue” og samtidig beslutter at lancere deres storfilm direkte på egne streaming-tjenester (såsom Disney+ og Paramount+), vil biografkæderne gå en hård fremtid i møde.

Nu, hvor et krævende publikum verden rundt er blevet vant til at se storfilm hjemme på deres eget TV, samtidig med en (reduceret) biograflancering, er spørgsmålet, om det er muligt at “putte tandpastaen tilbage i tuben igen” post corona.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!

Men hvad pokker er det? Kevin "John Dutton" Costner?!

Bob Dylan-trailer!

Se traileren til Dune: Prophecy-traileren!

Eksplosiv Citadel-trailer!

Klassisk Alien - klar til VOD!

Hvordan dør John Dutton i Yellowstone?

Remake af en fornem klassiker!