Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Xiaomi opgraderer 11-serien

Xiaomi dropper 'Mi'-navnet og lancerer Xiaomi 11T og Xiaomi 11T Pro.

Skrevet af / 19/09/2021 - 11:19
Xiaomi opgraderer 11-serien

Apple var ikke den eneste mobilproducent, som havde nye smartphones på plakaten i denne uge.

Kinesiske Xiaomi vil også være med i legen, så allerede dagen efter Apples store lancering i tirsdags kom producenten på banen med tre nye smartphones, der følger efter den populære Mi 11-serie, hvoraf vi her på siden har testet tre mobiler – Xiaomi Mi 11 Ultra, Mi 11 og Mi 11 Lite 5G.

‘Mi’-navnet er blevet droppet, så de nye modeller hedder ganske enkelt Xiaomi 11T og Xiaomi 11T Pro.

Xiaomi 11T Pro
Xiaomi 11T Pro. (Foto: Xiaomi)

Xiaomi 11T Pro

Dette er den første smartphone fra kineserne, der lanceres globalt med såkaldt 120W Xiaomi HyperCharge-teknologi. Den nye teknologi muliggør en 100% opladning på kun 17 minutter, lover Xiaomi i en pressemeddelelse, der også i detaljer forklarer, hvordan den sindssygt hurtige opladning fungerer i praksis.

Det hele opnås gennem teknologier såsom dobbelte opladningspumper, dobbeltcellebatteristruktur, MTW, grafen-belægning på Li-ion-batteriet og Mi-FC-teknologi, forklares det. Batteriets sikkerhed garanteres af en TÜV Rheinland Safe Fast-Charge system-certificering, 34 opladnings- og batterisikkerhedsfunktioner, temperaturovervågning i realtid og andre foranstaltninger.

Udover den lynhurtige opladning kommer Xiaomi 11T Pro med 5000 mAh batteri samt Snapdragon 888 processor og med enten 8 eller 12 GB RAM.

Kameraet er et tredobbelt setup med 108 MP vidvinkel, 2x telemakro og et 120° ultravidvinkelobjektiv, mens skærmen er af typen AMOLED og måler 6,67″. Den har en opdateringsfrekvens på 120 Hz samt TrueColor, Dolby Vision og HDR10+. Det hele er pakket ind i Gorilla Glass Victus.

Xiaomi 11T
Xiaomi 11T kommer i tre farver med en børstet finish, nemlig Meteorite Grey, Moonlight White og Celestial Blue.

Xiaomi 11T

Lillebror 11T lige Pro-modellen på de fleste punkter, men der sidder en anden og billigere processor under hjelmen – nemlig en MediaTek Dimensity 1200-Ultra, hvilket er stort set den samme type processor, vi allerede har stiftet bekendtskab med i forbindelse med OnePlus Nord 2.

Desuden må Xiaomi 11T “nøjes” med 67 W hurtigopladning, ligesom den ikke kommer i en udgave med 12 GB RAM.

Pris og tilgængelighed

Xiaomi 11T Pro og Xiaomi 11T kommer i tre farver med en børstet finish, nemlig Meteorite Grey, Moonlight White og Celestial Blue.

Xiaomi 11T findes i to varianter, nemlig 8 GB+128 GB og 8 GB+256 GB.

Xiaomi 11T Pro findes i 8 GB+128 GB, 8 GB+256 GB og 12 GB+256 GB.

Den vejledende udsalgspris starter fra 499 EUR for Xiaomi 11T og 649 EUR for Xiaomi 11T Pro.

Det nøjagtige lanceringstidspunkt i Skandinavien kender vi endnu ikke.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top