Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

TAG Heuer Connected Caliber E4

4. generation af TAG Heuer Connected kommer i to størrelser.

Skrevet af / 12/02/2022 - 16:27
TAG Heuer Connected Caliber E4

Jeg blev lidt overrasket, da jeg fik pressemeddelelsen om TAG Heuer Connected Caliber E4. Er det virkelig syv år siden, TAG Heuer udsendte det første Connected smart-ur, tænkte jeg. Men så kom jeg i tanke om, at jeg trods alt selv havde testet det. Dengang syntes jeg, det var stort, dyrt og langsomt. Alt for stor til de fleste håndled og mere end dobbelt så dyrt som et Apple Watch.

Læs også TAG Heuers nye smart-ur er i en klasse for sig TAG Heuer Connected er mere end et smart træningsur, det er også et nydeligt armbåndsur.

Jeg testede 3. generation i 2020, og da var det endelig blevet hurtigere, mere lysstærkt og langt mere anvendeligt. Men stadig stort – og dyrt.

Den nye 4. generation er blevet meget slankere i udtrykket og fås i to størrelser, 42 og 45 mm diameter, som vist på billedet ovenfor. Begge har en urkapsel i rustfrit stål med det nye Caliber E4-modul, som indeholder en Qualcomm Snapdragon 4100+ processor, og 45 mm versionen har en keramisk bezel (urkrans) med minutmarkeringer.

TAG Heuer Connected Calibre E4 duo
(Foto: TAG Heuer)

Urene har fået flere sensorer og måler nu også højdemeter. Sports-app’en er opdateret med flere funktioner, bl.a. en slags PT, der guider én igennem træningspassene, som man kan vælge fra et endnu større udvalg end før.

Man kan også skræddersy sine egne træningspas, som gemmes og hentes fra touch-skærmen og den elektroniske krone, når man vil det.

De nye Connected-ure kommer med Wear OS 2 installeret, og man kan opgradere til Wear OS 3 gratis, når det engang er klar til download.

TAG Heuer Connected Calibre E4 lugs
(Foto: TAG Heuer)

Den større 45 mm udgave kan også leveres i sort, belagt med DLC-coating, og har fået op til 30 procent bedre batterilevetid sammenlignet med forgængeren.

42 mm udgaven starter på 1.800 dollars og 45 mm udgaven på 2.050 dollars, mens sidstnævnte i titanium koster 2.500 dollars. Dermed er det i det mindste ikke blevet dyrere siden sidst.

TAG Heuer Connected Calibre E4 orange
(Foto: TAG Heuer)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top