TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

OnePlus på vej med Android-tablet

OnePlus Pad vil blive lanceret 7. februar.

Af / 28/01/2023 - 17:32
OnePlus på vej med Android-tablet

Kinesiske OnePlus har allerede præsenteret sin nye flagskibs-smartphone, OnePlus 11 5G, på det kinesiske marked. Men om godt en uge, den 7. februar kl. 15:00, bliver mobilen globalt lanceret ved en stor begivenhed i den indiske hovedstad, New Delhi.

Hvis alt går vel (Indien håndhæver i øjeblikket en restriktiv visa-politik, og mange journalister fra Europa har fået afslag på at rejste til Indien i forbindelse med lanceringen) vil Lyd & Billede dække præsentationen af de nye OnePlus-produkter direkte fra Indien den 7. februar, hvilket udover OnePlus 11 5G også kommer til at omfatte bl.a. de nye hørepropper OnePlus Buds Pro 2.

Læs også Nyhed: OnePlus lancerer OnePlus 11 5G og OnePlus Buds Pro 2 i Kina Lanceringen sker mere end en måned før den globale lancering, som først løber af stablen d. 7. februar.

Og nu har OnePlus lige løftet sløret for endnu et produkt, der også vil se dagens lys i samme anledning. Nemlig en Android-tablet, der får navnet OnePlus Pad. Indtil videre har OnePlus kun forsynet os med teaser-billeder af den kommende tablet, men vi gætter på, at der kan være tale om en rebrandet version af Oppo Pad, der kom i butikkerne for knap et år siden.

Læs også Nyhed: OnePlus fusionerer udviklingsafdeling med Oppo De to kinesiske mobilproducenter vil fremover udvikle produkter i fællesskab.

Skulle dén formodning holder stik, kan vi regne med at se en tablet med bl.a. Snapdragon 870-processor, 11″ IPS-skærm med med en opløsning på 2560 x 1600 pixels, samt op til 8 GB RAM og 256 GB lager. I givet fald er der tale om en tablet i den billigere ende, hvilket passer godt til OnePlus’ erklærede strategi om at tilbyde produkter, der er til at betale.

OnePlus Pad
(Foto: OnePlus)

OnePlus 11 5G

Fra den kinesiske lancering ved vi til gengæld en hel del om den nye topmobil fra OnePlus.

Annonce

OnePlus 11 5G leveres bl.a. med Snapdragon 8 Gen 2 Mobile Platform, der tilbyder hurtigere CPU- (35% forbedring) og GPU-hastigheder (25% forbedring) med optimeret strømeffektivitet i forhold til sidste års processorgeneration.

OnePlus 11 5G er desuden udstyret med op til 16 GB RAM, ligesom den leveres med en 6,7″ 2K A+ Fluid AMOLED-skærm med LTPO 3.0 og 120 Hz opdateringsfrekvens.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “OnePlus på vej med Android-tablet”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie