Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Google slog til med to mobiler og en tablet

På aftenens keynote på Google I/O viste de den foldbare Pixel Fold, budgetmobilen Pixel 7a samt Pixel Tablet.

Skrevet af / 10/05/2023 - 21:00
Google slog til med to mobiler og en tablet

Der har verseret rygter på nettet om, hvad Google ville præsentere på sin keynote-præsentation ved den årlige udviklerkonference Google I/O. Dels den foldbare mobil Google Pixel Fold, som Google har talt om siden 2019, og som blev bekræftet så sent som for seks dage siden. Det var heller ingen nyhed, at Google Pixel Tablet var på vej, for den blev vist i oktober – kun lanceringsdatoen var ikke på plads. Derimod har der ikke været talt meget om budgetmobilen Google Pixel 7a, især ikke i Skandinavien, hvor det ikke er længe siden, at vi fik Pixel 6a på hylderne.

 

Foto: Google

Google Pixel Fold

Vi fik ganske rigtigt en interessant foldbar mobil at se, som forhåbentlig vil anspore til innovation inden for produktgruppen. Google siger, at det er den tyndeste foldbare mobil, men samtidig den mest robuste takket være alt det arbejde, de har lagt i hængslerne. De har endda formået at gøre den vandtæt efter IPX8-klassificeringen!

Og det kan de have ret i. I sammenfoldet tilstand er den et par millimeter tykkere end en normal telefon og har en skærm på 5,8 tommer. Helt normalt for en lidt ældre mobiltelefon. På bagsiden har den stadig et tredobbelt kamera; vidvinkel, ultravidvinkel og et 5x zoom/tele. Og et selfiekamera.

Men hvis du folder den ud, får du pludselig en mobiltelefon, der er tyndere end almindelige telefoner, med en stor skærm på 7,6 tommer. Den har høj opløsning, hurtig opdatering og høj lysstyrke. Så ingen kompromiser her. Der er desuden endnu et selfiekamera.

Foto: Google

I udfoldet tilstand kan du enten bruge hele skærmen som på en tablet, eller du kan have to apps ved siden af hinanden. Du kan også lægge telefonen i en halvåben position på bordet, så den er sin egen støtte.

Desværre vil den foldbare Pixel Fold i første omgang kun blive frigivet i USA, Storbritannien, Tyskland og Japan. Forhåbentlig kommer den hertil senere, hvis den sælger godt der.

image_deDE_PFCase_2023Q1_RTQ_Porcelain_23H011x004_04_Main_Front_Ajar_0695s_R06_FE23_7_Wallpaper_Folded_P_Porcelain_LT_Seagull_RGB_SIMP_01_23_23 image_PFCase_2023Q1_23H011x003_06_Open_B_Main_0788s_SKY_R04_SIMP (2) image_deDE_PF_2023Q1_F_Open_Porcelain_23H010x013_12_Orthos_OuterMetals_0566s_R04_QC_FE23_8_Wallpaper_Unfolded_L_LT_Seagull_RGB_SIMP_02_03_23 image_PF_2022Q4_23H010x007_04_Orthos_Closed_BTQL_OuterMetals_2903s_BASE_R05_QC_PORCELAIN_SIMP
<
>
Foto: Google
External display 5,8″ OLED 2.092×1.080 120 Hz 1.200 nit
Internal display 7,6″ OLED 2.208×1.840 120 Hz 1.000 nit
Processor Google Tensor G2
RAM/Storage 12 GB LPDDR5 / 256-512 GB UFS 3.1
Main camera 48 Mp f/1.7 OIS
Ultrawide camera 10,8 Mp f/2.2 121°
Telephoto 10,8 Mp f/3,05 5x optical zoom OIS
Inner camera 8 Mp f/2,0 84°
Selfie camera 9,5 Mp f/2.2 84°
Wireless 5G, Wi-Fi 6E, BT 5.2, NFC, ultra wideband
Size 140 x 80 x 12,1 mm/140 x 159 x 5,8 mm
Weight 283 gram
Battery 4727 mAh, 30W charge, wireless QI

 

Foto: Google

Google Pixel 7a

Den nye Google Pixel 7a er en væsentlig opgradering af den allerede fremragende Pixel 6a, som kun har været på markedet siden efteråret. Den har fået samme processor som sine storebrødre Pixel 7 og Pixel 7 Pro og er dermed lige så hurtig(!). Skærmen har endelig fået 90 Hz opdatering som konkurrenterne og faktisk også trådløs opladning, som mange af dem mangler. Hovedkameraet er hoppet op til 64 megapixel opløsning og er dermed også på niveau med andre mellemklasse-mobiler, men giver dem kamp til stregen på billedkvaliteten.

Foto: Google

Den fås i farverne Sea (blå), Charcoal (sort) och Snow (hvid), samt – hvis man køber direkte fra Google Store – i Coral (rosa). Den fås kun med 128 GB hukommelse, og den vejledende pris er pris 3.999 kroner. Pixel 7a kan købes allerede nu.

Læs vores test af Google Pixel 7a her!

Google Pixel Tablet

Som vi tidligere har rapporteret, er Google nu på vej med sin egen tablet. Hvad der virkelig får den til at skille sig ud fra mængden er, at de har tænkt lidt anderledes end konkurrenterne. De mener nemlig, at tablets sjældent forlader hjemmet, men at de egentlig ikke er lavet til at blive brugt derhjemme. Derfor har Pixel Tablet fået et ‘støtteben’, som kan vippes ud, når den skal stå på bordet.

Foto: Google

Når den skal oplades, sættes den til den medfølgende dockingstation, og straks lader den op og bliver en rigtig højttaler. Den forvandles i princippet til en Google Nest Hub, men med en større skærm og rigtig Android, så man kan installere alle de apps, man ønsker. Pludselig er tablet’en blevet mere brugbar, og vi har en Hub, der er meget bedre! Det er så genialt, at vi regner med, at Apple river sig i håret over ikke at have introduceret en iPad med magnetisk docking. De opfandt trods alt den magnetiske Magsafe-dock til deres telefoner, så tanken burde ikke være så fjern …

Foto: Google

Pixel Tablet kommer på hylderne fra 20. juni med 128 eller 256 GB hukommelse til henholdsvis 5.299 eller 5.999 kroner (inklusive dockinghøjttaleren). Man kan desuden tilkøbe flere dockingstationer til 1.099 kroner stykket, og coveret koster 799 kroner.

Display 10,95″ LCD 2.560×1.600 500 nit
Processor Google Tensor G2
RAM/Storage 8 GB LPDDR5 / 128/256 GB UFS 3.1
Cameras 8 Mp f/2.0 + 8 Mp f/2.0
Size/weight 258 x 169 x 8,1 mm / 493 g
Battery 27 Wh 15W wireless charging


Læs vores test af Google Pixel 7a her!

Pixel 7 Pro, Pixel 7, Pixel 7a, Pixel Fold, Pixel Tablet (Foto: Google)

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top