Sennheiser laver hovedtelefoner i alle prisklasser, og længe var 600-serien deres mest eftertragtede modeller. Den legendariske HD650 er den dag i dag en af de mest vellydende åbne hovedtelefoner i den øverste klasse.
Men åbne hovedtelefoner med høj impedans ikke er særlig egnede til brug sammen med mobiltelefoner – som er de flestes foretrukne musikafspillere.
Derfor har Sennheisers ingeniører forsøgt at bevare den åbne lydsignatur i den nye HD630VB. Som har store, lukkede ørekopper.
Hovedtelefonerne er skabt specielt til mobilbrug, og de faktisk har en lille kontakt, der skifter mellem tilpasning til iPhones og Android-telefoner.
VB står for variabel bas, og brugeren kan selv bestemme, hvor meget bas, der foretrækkes (+/- 5 dB ved 50 Hz), med en drejeknap på højre høretelefon. Der er også knapper til volumen, start og stop for afspilning, samt en svarknap til mobilopkald.
Sennheiser har formået at holde modstanden ned på 23 ohm, og har alligevel opnået en følsomhed på 114 dB, og en frekvensgang på 10-42.000 Hz.
Lyden er klassisk Sennheiser, med et bemærkelsesværdigt åben lydbillede – af lukkede ørekopper at være – og med stram kontrol over den potente bas.
Det bliver interessant at teste dem, også for at finde ud af, hvor god isolering, de har i støjende udendørsmiljøer.
HD650VB er prissat til 499 Euro (ca. 3.750 kr.)