Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ayres billigste bliver en hovedtelefon-DAC

Codex kaldes den kommende DAC, som samtidig er en fuldblods-hovedtelefonforstærker.

Skrevet af / 27/01/2015 - 10:34
Ayres billigste bliver en hovedtelefon-DAC

En af de bedste cd-spillere, vi har testet, kom fra Ayre i Boulder, Colorado. Ayre gør ting med digitalprocessering og støjdæmpning, som får afspillerne til at blive særdeles vellydende. De har også fremstillet indmaden til Neil Youngs Pono-spiller, en lille medieafspiller til 400 dollars, som afspiller højtopløste musikfiler.

Imens Pono-spilleren kan bestilles på nettet nu, er Ayre Codex endnu et stykke fra at være leveringsklar. Ayre har foreløbig vist den frem og demonstreret den for besøgende på The Venetion under CES 2015 i Las Vegas. Derfor er prisen på USD 1.500 kun et slag på tasken, og den endelige version vil se anderledes ud end prototypen på billederne herunder.

Ayre-Codex-2

Sikkert er det dog, at den vil have en ESS Sabre ES9018 digitalprocessor, som håndterer hi-res-filer op til 32-bit/384 kHz og DSD128-filer, hvis man altså kan få fat på dem. HD-lydfiler er ikke ligefrem hyldevarer på Spotify. Man må opsøge dem på websteder, som har specialiseret sig i hi-res-filer.

Tingene kan dog ændre sig, den dag tungere aktører som Sony og andre får fingeren ud, og kommer op med hi-res-musik til download og/eller streaming på nettet.

Ayre Codex har både USB og optisk digitalindgang på bagsiden, og to 3,5 mm minijack, samt en 6,3 mm jackudgang til hovedtelefoner på fronten. Den har også analoge lydudgange, så den faktisk kan bruges med et par aktive højttalere eller fungere som forforstærker/DAC i et anlæg.

Dansk pris og tilgængelighed er ikke kendt.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Lyd & Billede
Scroll to Top