Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Yamaha lancerer to nye soundbars

To nye soundbars med separat eller indbygget subwoofer og Dolby Atmos skal give blandt andet Sonos kamp til stregen.

Skrevet af / 20/07/2023 - 09:28
Yamaha lancerer to nye soundbars

Yamaha har annonceret to helt nye Dolby Atmos-soundbars, efter at de for nylig er vendt tilbage til markedet: SR-B40A med trådløs ekstern subwoofer, og SR-B30A, der klarer basgengivelsen via en indbygget subwoofer.

Den store SR-B40A sælges med trådløs ekstern subwoofer, mens lillebror B30A har indbygget subwoofer. (Foto: Yamaha)

De nye soundbars er et skridt op fra Yamahas kompakte SR-C30A og SR-C20A. Det afspejles af både størrelsen på enhederne og formentlig også på priserne. De europæiske priser ligger ikke fast endnu, men den store SR-B40A ventes at ligge i et prisleje omkring 550 €, mens prisen for lillebror ventes at ligge omkring 350 €.

Læs også Ny Sonos Beam: Sikke en stor lyd! Sonos Beam var allerede den bedste kompakte soundbar. Med Dolby Atmos er den nye generation endnu bedre.

SR-B40A har fire fuldtoneenheder og to diskantenheder der dækker området fra 210 Hz til 22.000Hz. Den separate trådløse subwoofer tager sig af baslyden. SR-B30A bar har de samme fuldtoneenheder og diskanter som SR-B40A, men har også en indbygget subwoofer, som går helt ned til 54 Hz.

Ud over HDMIeARC og optisk forbindelse er der også bluetooth-tilslutning på de nye soundbars. (Foto: Yamaha)

Ifølge Yamaha giver de nye soundbars en fordybende lydoplevelse og “strålende lydgengivelse” ved hjælp af deres True Sound-princip, som siges at maksimere de tredimensionelle aspekter af Dolby Atmos. Dertil kommer Yamahas Clear Voice-funktion, der skulle give bedre talegengivelse.

Læs også God lyd, med begrænsninger Bluesound laver altid vellydende produkter. Men med systemet omkring Pulse Soundbar+ savner vi noget vigtigt.

De to soundbars har derudover fire faste lydtilstande: film, stereo, standard og spil, som hjælper med at matche det, du hører, med det, du ser.

Der er fjernbetjening med til både SR-B30A og 40A. (Foto: Yamaha)

Med hensyn til tilslutningsmuligheder har begge modeller optisk og HDMI-kompatibilitet. Ved hjælp af HDMI-CEC- og eARC-forbindelser kan du betjene grundlæggende funktioner direkte fra din tv-fjernbetjening. Alternativt er der den praktiske Sound Bar Remote-app, som giver dig mulighed for at justere og ændre lydstyrke og lydtilstande fra din telefon eller tablet.

Begge modeller skulle blive tilgængelige fra juli.

Rune Michaelsen
(f. 1963): Oversætter og freelance journalist hos Lyd & Billede samt L&B Home. Rune er vokset op på et elektronikværksted, er uddannet journalist og har ud over sin erfaring som dagbladsjournalist primært fungeret som redaktionschef og chefredaktør på magasiner som Computerworld, Komputer For Alle og Gør Det Selv. På L&B fungerer han som oversætter, men skriver også gerne om alt fra Hi-Fi til elektriske rullegardiner.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Mænd vil have BAS!

Overraskende billig high-end

Pillen der virker på humøret

Legendarisk guitarorstærker får nyt liv

Boom for evigt

Ekstrem soundbar fra Steinway Lyngdorf

Skjulte basmuskler fra Neat

Franske højttalere får mundvandet til at løbe

Berømt kunstner udsmykker B&O

Se den vildeste JBL-samling i verden

Se hvilken højttaler der er tilbage!

Superdiskant er kronen på værket

Scroll to Top