Nu kan du snart gå foråret i møde med lyd fra Sonus faber i haven. Virksomheden har nemlig begået en vandtæt udendørshøjttaler, som kan stå ude hele året. Højttaleren kaldes Aster, et navn, man har hentet fra det latinske Per aspera ad astra, som kan oversættes til Gennem trængsler til stjernerne.
Den slanke tovejshøjttaler, som kan fås i sort eller hvid, har IP65-certificering og er dermed beregnet til placering udenfor. Det være sig på altanen, ved terrassen eller på offentlige steder, hvor en robust højttaler er et krav.
Højttaleren er 29,3 cm bred og skal være enkel at montere. En Vægholder fastgøres til væggen med én skrue, og så vrider man højttaleren på plads i bajonetfatningen. Færdig, slut.
Højttaleren er ikke trådløs og skal tilsluttes en forstærker med kabler for at give lyd. De er ikke trådløse og skal kobles til en forstærker med kabler før man får lyd. Aster har to slaveenheder, en på hver side, med en mellemtone og diskant i centrum. Sonus faber opgiver følsomheden til 88 dB, impedansen til 8 Ohm, og de kan tåle 100 watt.
Sonus faber Asters frekvensområde strækker sig fra 61 Hz til 22 kHz (-6 dB), og prisen forventes at blive EUR 460 euro stykket.