Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

M&K går i dybden med nye subwoofere

Danske M&K Sound lover både højere og dybere bas – nu også med granvoksne 15-tommere!

Skrevet af / 27/01/2022 - 20:33
M&K går i dybden med nye subwoofere

M&K Sound er velkendt i hjemmebioverdenen for deres ikoniske surround-højttalere – et populært valg blandt både professionelle lydteknikere og kræsne filmentusiaster. De er også berygtet for deres hårdtslående og dybtgående subwoofere! Men selv en producent som M&K kan ikke hvile på laurbærrene …

Nu er den danske højttalerproducent i gang med ikke bare én, men to nye subwoofer-serier. Sortimentet spænder fra mere kompakte varianter til nogle virkelig velvoksne baskasser. Det kunne være noget hjemmebiofanatikere!

x series feat
M&K Sound X10+, X12+ og X15+. (Foto: M&K Sound)

M&K Sound X10+, X12+ og X15+

M&K har i årevis sværget til dobbelte 12 tommers basenheder, selv i deres største og dyreste modeller. Men ikke længere: I den nye X-serie introducerer de for første gang 15-tommere i X15+ som den store Bukke Bruse. Derudover kommer de “små” søskende X12+ og X10+ med henholdsvis 12- og 10-tommere.

Topmodellerne i X-serien har to basenheder i en såkaldt push-pull-konfiguration – samme princip, som M&K har været kendt for i årevis. Det bidrager til at reducere forvrængning, samtidig med at subwooferen er i stand til at flytte en masse luft.

Læs også M&K Sound S-150 THX, 7.1 Selv efter mere end 20 år på markedet er biografhøjttalerne fra M&K Sound stadig blandt de bedste i deres klasse.

Kabinetterne er udført i 25 mm MDF med indvendig afstivning for at undgå resonanser. Basporten i bunden er også gjort større for at undgå turbulens. Desuden har M&K fokuseret på at gøre subwooferne lidt pænere at se på med afrundede hjørner og skjulte magneter til fronterne. Ikke at de ser mindre frygtindgydende ud af den grund!

Basenhederne er af en ny type med ekstra lang slaglængde og membraner i vævet kulfiber. Forstærkerne er også opgraderet med ICE klasse D-forstærkere på henholdsvis 700, 600 og 500 Watt RMS med dobbelt spidseffekt.

Alle X-modellerne er certificeret af THX, hvor X15+ har fået såkaldt THX Dominus-certificering til ekstra store rum (op til 184 kubikmeter).

vnews 1500x990 1
(Foto: M&K Sound)

M&K Sound V10+, V12+ og V15+

Ud over de nye “dræbermodeller” i X-serien udsender M&K også tre nye modeller i den mere kompakte og stuevenlige V-serie. Men også de har fået større membranareal end før, med en solid 15-tommer i V15+.

De nye modeller har også fået øget forstærkereffekt på henholdsvis 300, 400 og 500 watt kontinuerligt. De større V15+ og V12+ modeller er THX Ultra-certificerede og kan både styres og justeres via M&K’s nye app, som kan downloades til iOS og Android.

V series header 1500x632 1
M&K Sound V10+, V12+ og V15+. (Foto: M&K Sound)

Priser og tilgængelighed

M&K Sound X+ serien er tilgængelig nu, mens V+-serien kommer til februar. Vi har foreløbig kun priserne i dollars.

  • X10+: 4.499 $
  • X12+: 4.999 $
  • X15+: 5.999 $
  • V10+: 1.499 $
  • V12+: 1.899 $
  • V15+: 3.199 $
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Mænd vil have BAS!

Overraskende billig high-end

Pillen der virker på humøret

Legendarisk guitarorstærker får nyt liv

Boom for evigt

Ekstrem soundbar fra Steinway Lyngdorf

Skjulte basmuskler fra Neat

Franske højttalere får mundvandet til at løbe

Berømt kunstner udsmykker B&O

Se den vildeste JBL-samling i verden

Se hvilken højttaler der er tilbage!

Superdiskant er kronen på værket

Scroll to Top