Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender: Låge 04Deltag

Nyhed

Mere bas med den nye Google Nest Hub

Den interaktive smart-skærm Google Nest Hub får 50 procent mere bas. Og overvåger din søvnrytme.

Skrevet af / 17/03/2021 - 14:38
Mere bas med den nye Google Nest Hub

Da vi testede Google Nest Hub for to år siden, var vi imponeret over interaktiviteten og mente, at den var meget smartere end en almindelig smart-højttaler. Fordi man faktisk kunne se ting som kort, kalender og opskrifter, og tjekke overvågningskameraer. Og streame Netflix, blandt meget andet.

Bedre lyd

Til video og musik syntes vi dog, at den manglede kraft og bas, men den havde klar tale på f.eks. nyhedsoplæsere.

Når Google nu lancerer en ny version af Nest Hub, har de bl.a. gjort noget ved lydproblemet og givet den 50 procent mere bas. Det er sket takket være en større højttaler-enhed på 2 tommer. Desuden har den fået en tredje mikrofon samt maskinlæring i selve enheden for bedre at kunne høre, hvad du siger til den, også når du befinder dig et godt stykke fra enheden.

Skærmen er den samme som før – en 7 tommers touch-skærm med 1024 x 600 pixel og automatisk lys- og farvejustering efter omgivelserne.

Den nye Google Nest Hub ligner den tidligere version, men nu kan man også vælge blå farve på standeren. (Foto: Google)

Overvåger din søvn

Blandt de nye smart-funktioner er søvnovervågning ved hjælp af Googles Soli-sensor. Du behøver ikke at fortælle den, at du går i seng; du lægger dig bare til at sove, og så passer Nest Hub automatisk på dig. Soli-sensoren måler dine bevægelser i løbet af natten for at se, om du sover rastløst, og skal også kunne måle din vejrtrækning.

Du kan konfigurere den til at ignorere en anden person i sengen og kun overvåge dig. På den måde slipper du for at sove med et smart-ur omkring håndleddet om natten, selv om det nok vil være mere præcist end Google-hub’en.

Alt dette forudsætter selvfølgelig, at du stoler på, at Google beskytter dit privatliv …

Pris og tilgængelighed

Den nye Google Nest Hub kan købes fra den 30. marts og koster det samme som før, nemlig 749 kroner.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Black Week: De bedste soundbar-kup

Magico sætter flagskibet på skrump

Sonos-tempel i Elgiganten

B&O-højttaler med 3500 svævende alu-prikker

Basismodel med X-faktor

Sonys faber Duetto lanceret

Ny lækkerbisken fra Bowers & Wilkins og McLaren

Slank højttaler i Formel 1-klassen

Scansonic vil give dig gåsehud

Hvis du ikke har råd til de store Goldmund

Ny højttaler fra Tivoli Audio – uden radio

Officielt: Nu er JL Audio en del af Garmin

0
Scroll to Top