Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Finsk Bluetooth-højttaler kan holde til sauna-temperaturer

Og den kan også bruges som isspand!

Skrevet af / 06/07/2022 - 12:18
Finsk Bluetooth-højttaler kan holde til sauna-temperaturer

Det er sommer, og musikken skal med på stranden, ved svømmepølen, i skoven og måske endda i sauna.

For selvfølgelig skal en Bluetooth-højttaler udviklet i Finland kunne tåle at komme en tur i sauna, og det kan den nye finske Zone Bluetooth-højttaler, ligesom den på grund af sit specielle design også kan bruges til at opbevare isterninger.

zone bluetooth speaker nor
(Foto: Nordic Innovation Shop)

Zone Bluetooth er nemlig stænksikker (IPX4), ligesom den er modstandsdygtig mod både kulde og varme. Og så er den designet som en isspand. Der er oven i købet plads til at man kan bruge isterningerne til at afkøle tre-fire pilsnere. Mere finsk bliver det næppe.

Men der er så sandelig også sørget for den gode lyd, lover producenten, der sågar vover at kalde Zone Bluetooth for en Hi-Fi-højttaler. I hvert fald understøtter den talrige Bluetooth-lydprofiler, herunder A2DP, AVRCP, HFP, SPP, BAS, DIS, FMP, HRP, HRS, HTP, HTS, IAS og LLS, ligesom den lover en højttalerforvrængning på under 1%.

zone bluetooth speaker nor
(Foto: Nordic Innovation Shop)

Lyden leveres af to x 10W fuldtoneenheder samt en 4Ω 20W subwoofer. Frekvensområdet er 40 Hz – 20 kHz (-6 dB).

Højttaleren leveres med indbygget 2500 mAh batteri og vejer 2,1 kg.

Zone Bluetooth koster EUR 369 og kan bestilles her.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjakt.se

Blændende highend-højttalere

Pladespiller helt i top

Her er LGs rival til Samsungs The Frame og Serif

Scroll to Top