Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

McIntosh LB200 Light Box: Tom hi-fi-boks

Der er mange, der drømmer om en fed McIntosh-rig hjemme i stuen, men dette produkt tager prisen!

Skrevet af / 25/06/2022 - 21:30
McIntosh LB200 Light Box: Tom hi-fi-boks

Hvis der er én producent, vi virkelig forbinder med TUNG hi-fi, så er det McIntosh. Den traditionsrige amerikanske producent er kendt for deres muskuløse high-end-forstærkere, som kan sparke gang i selv de mest tungtdrevne højttalere, og forstærkerne med de klassiske blå VU-metre på fronten og saftige strømforsyninger indeni vækker store følelser hos hi-fi-entusiaster.

Det seneste produkt fra McIntosh er derimod temmelig … ja, let!

LB200FrontTop 1024x1024
LB200 Light Box er lavet til at matche andre McIntosh-komponenter. Udvendig lyser det grønne Mc-logo op, og indvendig er der plads til opbevaring af kabler, strømforsyninger og andre ting, man gerne vil have ude af syne. (Foto: McIntosh)

McIntosh LB200 Light Box

McIntosh LB200 Light Box er kort og godt en tom boks med McIntosh-logoet på. Den er på størrelse med en CD-afspiller i standard 43 cm bredde, og tanken er, at den skal kunne indgå i en større opsætning med andre McIntosh-komponenter. Boksen er først og fremmest lavet for at være dekorativ, og det grønne McIntosh-logo lyser op, når man tænder for resten af anlægget.

Læs også Den eneste forstærker du har brug for McIntosh MA12000 vil knække din ryg og lænse din tegnebog, men lyden vil gøre dig euforisk.

LB200 Light Box kan nemt forveksles med en velvoksen hi-fi-forstærker fra samme producent. Den er imidlertid helt tomt indeni, og tomrummet kan f.eks. fyldes med mindre enheder som en Apple TV eller en TV-modtager, eller strømforsyninger, kabler og deslige for at holde “hi-fi-alteret” pænt og velordnet.

LB200 er udstyret med en IR-sender/modtager, der forstærker signalerne fra fjernbetjeninger. Wi-Fi-routere anbefales det derimod ikke at placere inde i boksen.

LB200 Back background animation
Boksen har et aftageligt dæksel på bagsiden på 35,5 x 6,7 cm, hvor man kan putte hvad man vil ind. Større komponenter kan sættes ind ved at skrue topdækslet af, som i øvrigt har køleribber. (Foto: McIntosh)

Og prisen?

Trods den magre indmad er McIntosh-boksen ikke ligefrem billig. LB200 koster 1.500 dollars i USA, altså omkring 12.000 kroner herhjemme. Det kan man sagtens få en ganske habil stereoforstærker for.

Alternativt, hvis man ikke har råd til en omfangsrig McIntosh-rig, kan man købe denne boks og sætte en anden forstærker indeni, forklædt som en vaskeægte “Big Mack”. Vi har tjekket målene, og en fiks lille Sonos Amp kan lige komme igennem sprækken …

Hvad synes du? Er denne boks et must for McIntosh-fans, en praktisk pyntegenstand eller noget overflødigt pjank? Sig gerne din mening i kommentarfeltet nedenfor!

PS: For dem, der ikke kan få nok af VU-metre, findes der også et ikonisk McIntosh-ur til natbordet …

McClock Angle J 720x
McIntosh MCLK12 – rock around the clock. (Foto: McIntosh)

Mere om McIntosh:

McIntosh og Sonus faber er solgt

Kapitalfonden Highlander Partners har opkøbt McIntosh Group, der også står bag Sonus faber.

Læs mere

McIntosh MR89

Tager sig godt ud sammen med dit McIntosh-anlæg.

Læs mere

McIntosh MX180

MX180 A/V Processor understøtter 8K-video.

Læs mere

McIntosh MA9500 og MA8950

Ny DAC, bedre dynamik og mindre støj.

Læs mere
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top