Audio Video Show 2025 Warszawa

Sent på efteråret hvert år, arrangeres der et hi-fi show i Warszawa, som er vokset fra en lille hotelmesse for de mest passionerede, til en enorm hi-fi-messe. Den er blevet en af de mest interessante – og efterhånden vigtigste messer for lyd og billede.

Med over 2000 kvadratmeter med hi-fi og hjemmebiograf, er den Europas næststørste, efter high-end-messen, som indtil i år har været arrangeret i München.

Messen i Warszawa har naturligvis været domineret af polske producenter og distributører, men i de senere år har flere og flere internationale producenter deltaget i Warszawa. Der er også mange nordiske virksomheder, og i år mødte vi blandt andet Amphion, Audio Group Denmark, Audiovector, Bladelius, Electrocompaniet, Engström, Hegel, Raidho, Storgard & Vestskov og Ø Audio.

Det var dog de polske producenter, der dominerede på Radisson Blu Sobieski, som var et af tre steder, hvor årets messe blev afholdt. De to andre var det mindre Tulip Hotel og PGE Narodowy Stadion, Polens nationale fodboldstadion.

Hvis man vil se det hele, er tre dage ikke nok, så man er nødt til at prioritere det, der er vigtigst. De fleste af de polske producenter sælger kun deres produkter i deres hjemland. Nogle, såsom Unitra og Pylon, har dog nordisk distribution. Andre, såsom Ferrum, sælger DAC’er og hovedtelefonforstærkere direkte online, men efter dette års messe er det ikke usandsynligt, at flere polske producenter vil få nordisk distribution.

Det skyldes, at der fremstilles en masse godt hi-fi-udstyr i Polen, som helt klart har sin berettigelse. Jeg har medtaget noget af det i oversigten – i det mindste nogle af de mange højdepunkter fra dette års Audio Video Show i Warszawa.

Lorenzo Audio Labs er faktisk fra Spanien, ikke Polen. De udstiller normalt også i München, og her stod deres flagskib LM1 MK2 i et stort rum og spillede Led Zeppelins Whole Lotta Love. Det var virkelig fedt, og lyden var faktisk også meget god.

Hvem har sagt, at audiofile kun spiller 24-bit klingende musik?

Hornhøjttalere og rørforstærkere var overalt på messen i Warszawa, men få var så specielle som Uniwersum Reference fra polske hOrns, her med elektronik fra Lucas Audio Lab.

 

Denne opsætning var en oplagt kandidat til den bedste lyd på messen. Pladespilleren er fra VPI, med en pickup fra Lyra, elektronik fra VTL og højttalere fra Rockport Technologies. Et stort og åbent lydbillede med organisk flow og strålende dynamisk kontrast. Og denne opsætning var langt fra den dyreste på messen.

Clarisys Audio Aria lå derimod i en meget højere prisklasse. De specielle båndhøjttalere er ikke engang de dyreste, de producerer, men de spiller med forbløffende lethed og formåede at fylde et meget stort rum med lyd.

 

Norske Electrocompaniet streamede Morten Harkets guddommelige vokal fra deres nye forforstærker med streaming via AW800 og Rockport Technologies Lyra. Det var helt fantastisk, især i det store rum.

 

Polske Ferrum fremviste deres nye Wandla DAC med Hypsos strømforsyning og den nye Broen streamer. Det lød rigtig godt på et par aktive SCM100 ASL’er fra engelske ATC. Ferrum sælges i Norge, Sverige og Danmark.

 

Pylon er en af de bedst kendte polske producenter, og de fremviste og demonstrerede højttalere på rørforstærkere fra Fezz Audio, som også er polsk. Lydbilledet var måske ikke særlig kraftfuldt, men åbent og detaljeret.

 

Chord-elektronik på Audiovector R10 Arreté var en oplevelse. Lynhurtige transienter, ekstrem opløsning og klarhed kendetegnede lyden fra systemet. En klar kandidat til den bedste lyd på messen.

 

En anden kandidat til den bedste lyd på udstillingen. Hollandske Kharmas Enigma Veyron 2D på ekstremt dyr elektronik fra schweiziske Goldmund og med en pladespiller fra J. Sikora som lydkilde skabte nogle magiske øjeblikke i det store rum.

 

Schweiziske Clarisys Audio fremstiller en moderne version af den legendariske Apogee Scintilla. Med en følsomhed på 96 dB og en modstand på 5 ohm er disse meget nemme at drive for de fleste forstærkere. Lyden var let og ubesværet, og med en bas, der strakte sig ned til 20 Hz (-3 dB), leverede båndhøjttalerne også en seriøs bas.

 

MoFi SourcePoint V10 Master Edition er endnu et mesterværk fra Andrew Jones. Enorm dynamik fra seks 10-tommer enheder – hvoraf to er koaksiale – hvor man kan mærke lydtrykket på kroppen, kombineret med et åbent og fokuseret lydbillede. Elektronikken kommer fra BAT og MoFi selv.

Hegel H150 og D50 i en noget usædvanlig kombination med højttalere fra Indiana Line i Italien. Den retroinspirerede Utah 8 var den mest underholdende, men den slanke Lira 6 lød klart mere sammenhængende af de to.

 

McIntosh er også blandt de største i Polen, og den polske distributør havde medbragt det meste af kataloget og havde brug for to rum for at få plads til det hele. Demonstrationsrummet med McIntosh og Rockport var blandt de mest besøgte. Og lyden? Dejligt varm og fyldig, med kraftig bas og en åben lydscene, der let fyldte det store demo-rum.

 

Wilson Audio og elektronik fra D’Agostino er altid gode, og få rum kunne tilbyde samme grad af ubesværet kontrol og ikke mindst skala.

 

Bladelius fremviste sin nye 2 x 150 W integrerede klasse A-forstærker, Oden II Class A. Et rødglødende monster, der på højttalere fra TAD leverede et smukt lydbillede, transparent og dynamisk, med silkebløde transienter.

 

Mere Bladelius, her med højttalere fra norske Ø Audio, som lød meget sammenhængende og godt opløst i det lille hotelværelse.

Måske den yngste deltager på messen. Danske Storgard & Vestskov viste deres Frida gulvhøjttalere frem. Her med elektronik fra Accuphase, senere med klasse A fra Nelson Pass. Lynhurtig dynamik og en sjælden evne til at levere lydtryk uden irriterende forvrængning betød, at mange mennesker standsede ved rummet for at opleve højttalere, som meget få havde hørt om før.

Det lokale firma Bonawatt fra Warszawa leverede elektronikken i mange rum, herunder her med OePhi-højttalere. Bonawatt’s hybrid Triton 2 x 250 W, udviklet i samarbejde med MuzgAudio, leverede en meget tiltalende lyd på alle de højttalere, jeg hørte den på.

 

Revox behøver næppe nogen introduktion. Deres spolebåndoptagere er velkendte, og her er B77 MK III til 15.000 euro. På en lille effektforstærker og højttalere fra Revox. God, men på ingen måde sensationel lyd.

Sensationel er et bedre ord her. Dynaudio Confidence 60 med elektronik fra Circle Labs i Krakow – og en velgennemtænkt playliste kurateret af Dynaudios Sebastian Glansk – lød helt rigtigt efter en lang demo-dag i Warszawa. Selv i det store rum lød musikken kraftfuld, rig, dynamisk og ikke mindst åben og fokuseret. Et populært rum, der var næsten fyldt.

 

Wadax streamer og DAC, med forstærkere fra Soulution, spillede ekstremt dynamisk på tyske Göbels Divin Noblesse. Et par gulvhøjttalere, der når ned til 21 Hz og har en følsomhed på 95 dB, leverede en dynamisk ydeevne, som få andre kunne matche.

 

Du har næppe set disse før. Svenske Soft Collective fremstiller et par højttalere med en 18-tommer basenhed, der vender bagud. Dipolhøjttalerne har også to mellemtoneenheder og en bånddiskant og leverede en let og ubesværet lyd i det lille rum.

 

Ubesværet er også ordet her. Italienske Audio Analogue med deres Airtech ATS01 dipolhøjttalere. Højttalerne har en magnetoplanar diskanthøjttaler, en dipol bas og en 165 mm sub fra Morel placeret i et basreflekskabinet. Dybt, dynamisk og luftigt er nøgleordene her.

 

490.000 euro. Det er prisen for Maribel-højttalerne fra Kroma Atelier. Hvordan lyder de? Fantastisk lydbillede og tordnende basgengivelse.

 

Lockwood Loudspeakers, som måske er den ældste producent på messen, har eksisteret siden 1930 og udstillede et par små skoæsker med en koaksial enhed. Interessant, ikke den bedste lyd, men de havde klare monitorlignende kvaliteter.

 

Det engelske firma Oneiros har kun eksisteret siden 2023 og fremstiller disse: et par 1,6 meter høje, 140 kg tunge højttalere lavet af kulfiber og CNC-fræset stål. Her drives de af rørforstærkere fra Audio Research og med en VPI Avenger Statement som lydkilde. Det er ikke ofte, jeg har hørt en så høj og klar lyd på samme tid. Højttalerne er bygget med to 10-tommer basenheder, som de selv har designet, to 3-tommer mellemtoneenheder og en 1-tommer diskant med en diamantbelagt membran. Frekvensområdet er angivet til 20 – 35.000 Hz, og for hele herligheden skal de have 650.000 euro.

Et ret typisk demo-rum i Warszawa. Kaliope-højttalere fra Skala Audio med horn og elektronik fra Topping. Fokuseret lyd og et stort lydbillede på trods af de små komponenter.

 

Jeg nævnte Pylon tidligere. Her i en mindre pakke med en enklere opsætning fra Fezz Audio og med en let og luftig lydscene.

 

Sten eller beton bruges ikke ofte til højttalerkabinetter. Polske Gemstone Gemini vejer 35 kg og bruger beton til at minimere kabinets resonanser. Disse lød stramme og præcise, måske lidt analytiske, men ikke desto mindre interessante.

 

Steinway & Sons’ mindste højttaler har brug for en subwoofer. Her er der to, med lidt for fremtrædende bas, men bestemt med potentiale.

 

En anden dipolhøjttaler. Her er Silent Pound Bloom med to 12-tommer drivere, en 8-tommer driver og en 1,4-tommer kompressionsdriver. Stor lydscene, masser af bas og muligvis endnu bedre i et større rum.

Elektronik fra Heed og Mytek på et par små W5’ere fra Boenicke. En 5-tommer bas på siden og en fuldtoneenhed foran er monteret i et kabinet, hvor det indre volumen er fræset ud af et stykke træ for at holde kabinets resonanser i skak. Resultatet her er hurtige transienter, ringe eller ingen farvning af lyden og overraskende kraftig bas. Relativt set. Boenicke fremstiller større højttalere end W5 ved hjælp af de samme principper.