TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Brian Eno tager dig med ind i sin farverige fantasi med Turntable II

Brian Enos farverige Turntable II-pladespiller er ikke bare spændende. Den koster en formue, og der findes kun 150 af dem.

Af / 14/02/2024 - 15:13
Brian Eno tager dig med ind i sin farverige fantasi med Turntable II

Den berømte musiker og kunstner Brian Eno har lanceret en ny, hypnotisk kreation: Turntable II. Et værktøj til at afspille vinylplader, helt sikkert. Men mere end det, det er et kunstværk i sin egen ret. Et farverigt lysshow, designet til at fange øjet og forføre sanserne.

I 2021 lancerede Eno sin første Turntable. Den blev udsolgt med det samme. Ingen forestiller sig at det vil blive anderledes med Turntable II. Pyntet med matteret akryl og LED-lys er både tallerken og base badet i et blødt, diffust lys, der skifter farve langsomt og tilfældigt. Farvepaletten er inspireret af Enos egne malerier og har til formål at skabe en magisk atmosfære, der er både beroligende og spændende.

Læs også Nyhed: Brian Eno får sin egen radiostation på Sonos Brian Eno er frontfigur for en ny HD-radiostation med musik fra hele hans 50-årige karriere. Men vi må stadig vente på Sonos Radio HD her til lands.

Interessant nok er lysændringerne programmeret til aldrig at gentage sig. Det betyder, at du aldrig vil se den samme farvekombination to gange, hvilket er med til at gøre Turntable II en unik og uforudsigelig.

paulstolper-brian-eno-turntable-ii-2024 (2)-topaz
Brian Eno Turntable II. (Foto: Brian Eno/Paul Stolper)

Teknisk info

På den tekniske side har Turntable II en diameter på 30 cm, en præcisionsstøbt akrylplade, en hvid Pro-Ject 8,6″ aluminiumsarm og en Ortofon 2M White pickup. Den er remdrevet med en 15V motor og understøtter både 33 og 45 rpm hastigheder.

Du køber dog næppe en Turntable II for dens lydmæssige kvaliteter, da den vil møde konkurrence fra andre afspillere til en tiendedel af prisen. Men for millionærer, der leder efter noget unikt til deres samling – ja hvorfor så ikke.

Annonce
paulstolper-brian-eno-turntable-ii-2024-topaz
Aldrig den samme farvekombination to gange. (Foto: Brian Eno/Paul Stolper)

Turntable II: Pris og tilgængelighed

Som med den originale Turntable bliver Turntable II produceret i et begrænset antal. Der vil kun blive produceret 150 enheder på verdensplan, og de vil med garanti blive udsolgt hurtigt fra Paul Stolpers galleri. Prisen starter ved 20.000 pund, og det er uden moms! Omregnet direkte til danske kroner og med momsen oveni lander vi formentlig en smule under den kvarte million! Men for kunstsamlere, der er fans af Eno, vil et køb nok mere blive set som en investering i et unikt og værdifuldt kunstværk.

Hvis du derimod er på udkig efter en pladespiller med den bedst mulige lyd for pengene, så gør dig selv en tjeneste og kig i retning af Rega Planar 3, Technics SL-100C eller Pro-ject Debut Pro.

Mere info: paulstolper.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Opdateret version af unik konstruktion

High-end DAC med dedikeret hovedtelefonudgang

Kompromisløse tonearme

Hi-fi-messen voksede ud af sine rammer

En pladespiller som du aldrig har set før

Kom til hi-fi-messe i weekenden

Pladespiller til superfans

Spotify Pro - mere for Wall Street end for brugerne?

Rørforstærker til en millionærpris

Studielyd i et kompakt format

Nu kan du bestille denne

Kompakt TEAC-forstærker med store muskler