Nyhed

HBO Max kommer til Norden!

HBO Max skal erstatte HBO Nordic i løbet af 2021 og vil bl.a. byde på premierer på en række storfilm.

Den 27. maj i år lancerede Warner Bros. den nye streaming-tjeneste HBO Max, men kun for deres amerikanske seere. Lige siden har der været spekulationer om, hvorvidt og hvornår tjenesten vil komme til Europa, og nu bekræftes det, at den vil blive lanceret “i løbet af 2021”. Meldingen kom fra Andy Forssell, der er global chef for HBO Max, under en konference.

Læs også HBO Max lanceret i USA I dag er der premiere på HBO og WarnerMedias nye streaming-tjeneste i USA. Kan HBO Max blive en værdig Netflix-udfordrer?

HBO Max kan friste seerne med et stort underholdningsarkiv. Ud over kendte og elskede HBO-titler som Game of Thrones får man adgang til film, serier og meget andet fra hele Warner-porteføljen, inklusive Cartoon Network, CNN, DC Comics, HBO Originals, TNT, Crunchyroll og Sesame Workshop. Der er over 10.000 timers indhold og altså et meget bredere udbud end på HBO Nordic. Planen er, at HBO Nordic skal erstattes af HBO Max i løbet af 2021.

Læs også Gal Gadot flygter til HBO Mens coronapandemien hærger, og mange biografer er lukket ned, kommer storfilm efter storfilm direkte ud på streaming-tjenesterne.⁠

Og ikke nok med det: Warner Bros. har også annonceret, at alle de film, de udsender i 2021, både vil få premiere i biograferne og på streaming-tjenesten – samme dag. Det skriver New York Times. Hvilket indebærer, at længe ventede titler og store produktioner som Suicide Squad 2, Godzilla vs. Kong, Dune og Matrix 4 kan streames fra HBO Max, samtidig med at de lanceres i biograferne.

https://youtu.be/bGy16GQHz-g

 

Les videre
Exit mobile version