Search
Generic filters
 itemprop

Fra i dag kan man se HBO Max – men kun i USA

I dag er der premiere på HBO og WarnerMedias nye streaming-tjeneste i USA. Kan HBO Max blive en værdig Netflix-udfordrer?

I dag den 27. maj går tæppet for HBO Max! Den nye streaming-tjeneste fra WarnerMedia skal tage konkurrencen op med giganter som Netflix, Amazon Prime og Disney+. Tjenesten er nu tilgængelig for det amerikanske hjemmemarked, mens en europæisk lancering forventes på et senere tidspunkt.

10.000 timers underholdning

HBO Max kan friste sine amerikanske seere med et stort underholdningsarkiv. Ud over kendte og elskede HBO-titler som Game of Thrones, A Handmaid’s Tale, Billions og mange andre får man adgang til film og serier fra bl.a. Cartoon Network, CNN, DC Comics , HBO Originals, TNT, Crunchyroll og Sesame Workshop. Ifølge ejerne drejer det sig over 10.000 timers indhold!

Læs også: Nu kommer efterfølgeren til Game of Thrones

Den nye HBO Max-app bliver tilgængelig på en række platforme. Deriblandt Apple iOS- og Apple TV-enheder, Apples egen TV-app samt AirPlay. Android-brugere kan se tjenesten via Chromecast eller kompatible TV’er. HBO Max kan også ses på nyere Samsung-smart-TV’er samt PlayStation 4 og Xbox One.

HBO Max’ righoldige arkiv kan bl.a. byde på populære serier som Friends og Big Bang Theory. (Foto: HBO Max/WarnerMedia)

Full HD 1080p – ikke HDR fra start

HBO Max streamer med en opløsning på op til 1080p og 5.1 surround-lyd. Dermed lægger tjenesten sig på et teknisk kvalitetsniveau, der er sammenligneligt med direktesendt TV – eller flow-TV, som det også hedder i dag.

Det er stadig et godt stykke under f.eks. Apple TV+, Disney+ og Netflix, der tilbyder flere af deres originale produktioner i strålende 4K HDR-kvalitet, endda med Atmos 3D-lyd! WarnerMedia har dog lagt op til, at tjenesten kan blive opgraderet senere.

Læs også: Disney+ ramt af corona-forsinkelser

annonce

Hvad med de nordiske lande?

Det er foreløbig uklart, om og hvornår HBO Max kommer til Norden, og om den i så fald skal erstatte eller supplere HBO’s nordiske satsning, HBO Nordic. Men det skal blive interessant at se!

annonce

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Læs også