Nu er det slut

Efter 60 år nedlægger Hasselblad produktionen af de ikoniske mellemformatkameraer i V-serien. Også kendt som 500.

Viktor Hasselblads originale kameradesign fra 1957 er ikonisk. Det klassiske firkantede design er umiskendeligt Hasselblad. Et kamera, som professionelle og amatører har levet af og med i en menneskealder. Og det første kamera på månen.

Siden 500C i 1958 har Hasselblad lavet mange varianter og meget tilbehør til mellemformatkameraet med det kvadratiske 6 x 6 cm billedformat. Bagstykket, søgere og Zeiss-optik har holdt høj kvalitet. Og det er ikke usædvanligt at finde 20-30 år gamle kameraer på brugtmarkedet i god brugsstand til en overkommelig pris.

503CW er den sidste model Hasselblad producerede i V-serien, og nu er det altså slut for produktionen af et af de mest klassiske kameraer nogensinde.

Brugtmarkedet er propfyldt med 500-kameraer, og mange, som ønsker at fotografere analogt, vælger gerne et brugt 500CM med 80 mm, A12-bagstykke og søger til nogle tusindlapper.

Les videre
Exit mobile version