Nyhed

Trailer til Ragnarok, 2. sæson

Netflix har udsendt trailer til 2. sæson af den norske serie Ragnarok.
forfatter

Det er kun lidt over et år siden, Netflix lancerede den norske TV-serie Ragnarok, et coming-of-age-drama med et moderne twist på den nordiske mytologi.

Serien var i allerhøjeste grad et nordisk projekt med danske Mogens Hagedorn i instruktørstolen og Adam Price (Borgen) som serieskaber og manuskriptforfatter. Optagelserne fandt sted i den norske industriby Odda og med islandske Gísli Örn Garðarsson i en af hovedrollerne.

I dag har streaming-giganten så udsendt den første trailer til 2. sæson:

Omend den ikke ligefrem faldt i god jord hos alle anmeldere, fik serien vanvittig mange seere.

Læs også
Uimodståelig udørk En af de underligste nordiske serier nogensinde – men også en af de bedste, absurd morsomste og mest rørende.

2. sæson af Ragnarok har premiere på Netflix den 27. maj.

Ragnarok, sesong 2_3 Ragnarok, sesong 2_2 Ragnarok, sesong 2_4 Ragnarok, sesong 2_5 Ragnarok, sesong 2_6 Ragnarok, sesong 2_7 Ragnarok, sesong 2_9 Ragnarok, sesong 2_11 Ragnarok, sesong 2_1
<
>
Serieskaber og manuskriptforfatter Adam Price. (Foto: Netflix)

Vi befinder os i den lille norske by Edda, hvor lokalsamfundet og den kommunale økonomi domineres fuldstændig af industrigiganten Jutul AS, en enorm fabrik, der udspyer forurenet røg og sviner de lokale vandløb til.

Annonce

Familien Jutul er blandt Norges rigeste og på god fod med såvel lokale som nationale politikere og bureaukrater, hvilket gør, at de slipper af sted med forureningen og en forretningspraksis langt ude i diverse gråzoner.

Pater familias er den Wall Street-agtige Vidar (Gísli Örn Garðarsson), flankeret af hans stramme rektorkone Ran (Synnøve Macody Lund) og deres to ufordragelige og forkælede rigmandsbørn Fjor og Saxa.

Den lille by – der er omgivet af storslået natur med majestætiske fjelde og gletsjere – oplever nye konflikter, da Magne (David Stakston) og hans familie – broren Laurits (Jonas S. Gravli, 22 July) og moren Turid (Henriette Steenstrup) – vender tilbage til hjembyen. Turid arbejder for Jutul, mens Magne med sine læse- og skrivevanskeligheder har problemer i skolen, omend han efterhånden finder sit “sande jeg” i løbet af 1. sæson …

David Stakston som Magne/Tor, i Ragnarok, 2. sæson. (Foto: Netflix)

2. sæson samler tråden op, hvor 1. sæson sluttede. I Netflix’ pressemeddelelse kan vi læse følgende om handlingen:

“Hvad gør man, når man er en 17-årig gymnasieelev, der netop har indset, at man er oppe imod en ældgammel og ekstremt stærk fjende, der holder en hel by – måske endda et helt land – i et jerngreb?

Magne må acceptere, at nu hvor han er klar til kamp, er fjenderne for mange og for stærke. Er der mon andre, der ligesom ham har overnaturlige kræfter? Og vil han kunne finde dem i tide? Hvad sker der, når det viser sig, at hans lillebror Laurits også er temmelig exceptionel, men at han ser verden på en helt anden måde end Magne?

I 2. sæson af Ragnarok bliver konflikten hårdere, ondskaben er mere fokuseret, og valgene bliver stadig mere desperate. Midt i alt dette står Magne over for det grundlæggende spørgsmål: Hvor langt er du villig til at gå for at redde din familie?”

Samtlige hovedrolleindehavere vender tilbage, mens Vebjørn Enger, Benjamin Helstad, Billie Barker, Jesper Malm og Espen Sigurdsen er blandt de nye skuespillere.

Annonce

Også denne sæson er produceret af det danske filmselskab SAM Productions.

Læs alle artikler i én uge for 19 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Læs også: