TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Trailer til Ragnarok, 2. sæson

Netflix har udsendt trailer til 2. sæson af den norske serie Ragnarok.

Af / 10/05/2021 - 13:44
Trailer til Ragnarok, 2. sæson

Det er kun lidt over et år siden, Netflix lancerede den norske TV-serie Ragnarok, et coming-of-age-drama med et moderne twist på den nordiske mytologi.

Læs også Nyhed: Gallapremiere på Netflix’ Ragnarok En uge før Netflix lancerer sin første norske originalserie, inviterede streaming-giganten til gallapremiere i Oslo.

Serien var i allerhøjeste grad et nordisk projekt med danske Mogens Hagedorn i instruktørstolen og Adam Price (Borgen) som serieskaber og manuskriptforfatter. Optagelserne fandt sted i den norske industriby Odda og med islandske Gísli Örn Garðarsson i en af hovedrollerne.

I dag har streaming-giganten så udsendt den første trailer til 2. sæson:

Omend den ikke ligefrem faldt i god jord hos alle anmeldere, fik serien vanvittig mange seere.

Læs også Anmeldelse: Velkommen til Utmark, 1. sæson Velkommen til Utmark er en af de underligste nordiske serier nogensinde – men også en af de bedste, absurd morsomste og mest rørende.

2. sæson af Ragnarok har premiere på Netflix den 27. maj.

Annonce
<
>
(Foto: Netflix)

Vi befinder os i den lille norske by Edda, hvor lokalsamfundet og den kommunale økonomi domineres fuldstændig af industrigiganten Jutul AS, en enorm fabrik, der udspyer forurenet røg og sviner de lokale vandløb til.

Familien Jutul er blandt Norges rigeste og på god fod med såvel lokale som nationale politikere og bureaukrater, hvilket gør, at de slipper af sted med forureningen og en forretningspraksis langt ude i diverse gråzoner.

Pater familias er den Wall Street-agtige Vidar (Gísli Örn Garðarsson), flankeret af hans stramme rektorkone Ran (Synnøve Macody Lund) og deres to ufordragelige og forkælede rigmandsbørn Fjor og Saxa.

Læs også Anmeldelse: Ragnarok, 1. sæson Netflix’ første norske serie giver os et originalt og moderne twist på den nordiske mytologi.

Den lille by – der er omgivet af storslået natur med majestætiske fjelde og gletsjere – oplever nye konflikter, da Magne (David Stakston) og hans familie – broren Laurits (Jonas S. Gravli, 22 July) og moren Turid (Henriette Steenstrup) – vender tilbage til hjembyen. Turid arbejder for Jutul, mens Magne med sine læse- og skrivevanskeligheder har problemer i skolen, omend han efterhånden finder sit “sande jeg” i løbet af 1. sæson …

Ragnarok sesong 2 10 scaled 1
David Stakston som Magne/Tor, i Ragnarok, 2. sæson. (Foto: Netflix)

2. sæson samler tråden op, hvor 1. sæson sluttede. I Netflix’ pressemeddelelse kan vi læse følgende om handlingen:

“Hvad gør man, når man er en 17-årig gymnasieelev, der netop har indset, at man er oppe imod en ældgammel og ekstremt stærk fjende, der holder en hel by – måske endda et helt land – i et jerngreb?

Magne må acceptere, at nu hvor han er klar til kamp, er fjenderne for mange og for stærke. Er der mon andre, der ligesom ham har overnaturlige kræfter? Og vil han kunne finde dem i tide? Hvad sker der, når det viser sig, at hans lillebror Laurits også er temmelig exceptionel, men at han ser verden på en helt anden måde end Magne?

I 2. sæson af Ragnarok bliver konflikten hårdere, ondskaben er mere fokuseret, og valgene bliver stadig mere desperate. Midt i alt dette står Magne over for det grundlæggende spørgsmål: Hvor langt er du villig til at gå for at redde din familie?”

Læs også TEST: Hvilken streaming-tjeneste er den bedste? Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Samtlige hovedrolleindehavere vender tilbage, mens Vebjørn Enger, Benjamin Helstad, Billie Barker, Jesper Malm og Espen Sigurdsen er blandt de nye skuespillere.

Også denne sæson er produceret af det danske filmselskab SAM Productions.

https://youtu.be/e01Xq3GnyUA

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comeback!

Fantastic-trailer!

Se Troll-traileren

Superheltene kommer hjem til dig!

007 genopstår fra de døde!

Endnu en omgang med Brosnans banderi!

Streaming-premiere!

Se Jeremy Allen White som Springsteen

Ny rolle!

Trailer med haptisk respons!

Marvel afslutter fase fem

Nu kommer de til Jorden!