Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Toy Story 5 tager form

Disney/Pixar hyrer animationslegende til prestigeprojektet.

Af / 13/06/2024 - 13:46
Toy Story 5 tager form

Der er få film, vi ser mere frem til end Pixar-filmene fra Disney-koncernen. Den tekniske kvalitet er i en helt anden liga end alle andre i branchen, og de mestrer også (som regel) den svære kunst at underholde både de yngste og de ældste i familien.

De har givet os mesterværker som Find Nemo, Ratatouille, WALL-E, Toy Story 4, Inside Out, Coco og Soul. Alle film, der underholder hele familien, og som har så mange lag og en dybere historie, at både familiens yngste og den lidt ældre garde vil finde stor glæde i dem – samtidig med at de kombinerer teknisk overlegenhed med en god, engagerende og sjælfuld historie.

Sidste sommer kom den 27. film, Elemental, men det hele startede helt tilbage i 1995 med en lidt slidt legetøjscowboy ved navn Woody (Tom Hanks) og et ultramoderne rumlegetøj, Buzz (Tim Allen).

Læs også Usædvanlig charmerende Efter gigantsuccesen med relanceringen af klassikeren Skønheden og Uhyret i 3D i biografen sidste år gentog Disney for nylig succesen med en af de største moderne klassikere, den usædvanlig charmerende animationsfilm Find Nemo.

Siden den første Toy Story har Pixar-studiet blændet os med den overlegne kvalitet af sine computeranimerede kunstværker, og gennembrudsfilmen fik da også tre efterfølgere (1999, 2010, 2019).

Om to år får vi noget overraskende den femte Toy Story-film.

Annonce

Disneys magtfulde topchef, Bob Iger, meddelte i begyndelsen af sidste år, at de allerede arbejdede på en femte film i serien – til trods for at den fjerde film blev annonceret som seriens afsluttende kapitel.

Det er nu blevet besluttet, at Toy Story 5 får global biografpremiere den 19. juli 2026.

Læs også Woody takker af 24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Den største nyhed er dog, at Pixar har hyret en af de mest erfarne animationslegender til at instruere filmen: Andrew Stanton.

Stanton har været i gamet så længe, at han var ansvarlig for manuskriptet til den første Toy Story-film (1995). Han var også manusansvarlig for både Toy Story 2 og 3.

Toy Story 4 4 64876
Toy Story 4 (Foto: Disney / Pixar)

Pixar-chefen Pete Docter har også bekræftet, at Tim Allen vender tilbage til rollen som Buzz Lightyear, mens de stadig er i forhandlinger med Tom Hanks. Docter lover os en “overraskende” femte film.

Læs også Vores nye sjæleven Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.

Stanton var desuden involveret i udviklingen af Toy Story 3, som fortjent vandt en Oscar for bedste animationsfilm (2010).

Toy Story 4 2 64874 scaled 1
Toy Story 4 (Foto: Disney / Pixar)

Stanton debuterede som instruktør med klassikeren Find Nemo (2003), som er en af Disneys mest indtjenende film nogensinde. Han har ligeledes instrueret både WALL-E og Find Dory. Både WALL-E og Nemo indbragte Stanton en Oscar for bedste animationsfilm.

Læs også Hurra for en remake! Med genindspilningen af 1980'er-serien serverer Disney+ en af årets mest interessante TV-oplevelser.

Vi krydser fingre for, at Pixar-holdet ikke bare laver en nostalgisk film for at fylde Disneys pengekasse, men kommer med endnu en unik, engagerende og rørende historie – Toy Story-universet værdigt. Med Stanton ved roret bør filmen være i de bedste hænder.

Toy Story 5 1
Toy Story 5 (Foto: Disney / Pixar)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bob Dylan-trailer!

Se traileren til Dune: Prophecy-traileren!

Eksplosiv Citadel-trailer!

Klassisk Alien - klar til VOD!

Hvordan dør John Dutton i Yellowstone?

Remake af en fornem klassiker!

Langt om længe!

Japansk mafia-action - intense kampscener

Nu stiger prisen for Netflix

Bag kulisserne!

Kidman + Curtis!

Flere romantiske juleforviklinger i vente