TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Svensk TV streamer nu i 4K og Dolby Vision

Det svenske modstykke til DR går i luften med 4K-streaming af udvalgte programmer.

Af / 09/12/2023 - 09:05
Svensk TV streamer nu i 4K og Dolby Vision

Sveriges stats-TVs streamingtjeneste SVT Play er nu tilgængelig i 4K og Dolby Vision. Det meddeler kanalen på sin hjemmeside.

SVT Play er det svenske public service-selskab SVT’s officielle streamingtjeneste. Her kan svenskerne – og alle andre – se de tv-programmer, som kanalen har rettigheder til, samt ekstramateriale, trailere og klip fra programmerne. Tjenesten blev lanceret i 2006 og har indtil videre været tilgængelig i HD-opløsning og SDR-kvalitet.

SVT TAELGIA 2022 E01 d31e 1024x512 1
Taelgia – et svensk produceret mafia-drama – er den første serie, der vises i Dolby Vision på SVT Play. (Foto: Petrus Sjövik/SVT)

UHD og Dolby Vision

Vi skal ikke forvente, at hele SVT’s arkiv bliver tilgængeligt i knivskarp 4K og funklende HDR (High Dynamic Range) lige med det samme. Det ville kræve et seriøst remaster-arbejde! Men vi kan forvente, at flere kommende programmer og serier vil være tilgængelige i den forbedrede videokvalitet.

Det første officielle program, der bliver vist i 4K/UHD (3840 x 2160 pixels), er Historien om Sverige – en storslået dokumentarisk dramaserie. SVT nævner selv, at 4K giver en god visuel oplevelse selv på rigtig store tv-skærme.

Læs også Vi tester TCL's største og billigste TV TCL har opbygget et ry som leverandør af prisbillige storskærme. 98P745 er deres mest prisvenlige 98-tommer nogensinde - men hvor god er den?

Derudover er første afsnit af den anmelderroste serie Taelgia nu også tilgængelig i Dolby Vision-format – med et bredere farverum, flere detaljer og et rigere kontrastforhold.

Annonce

For at kunne afspille programmer i UHD/4K og HDR skal dit tv selvfølgelig understøtte dette. SVT Play er tilgængelig i hele verden, men af rettighedsmæssige årsager vises nogle programmer kun i Sverige. Det gælder for eksempel Taelgia. Til gengæld kan Historien om Sverige uden problemer ses i Danmark.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Snehvide-trailer!

Star Wars streaming-premiere i dag!

Kan du se nogen u-båd?

Katastrofetrailer!

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!