Planet Earth er BBC’s flagskibsserie af naturdokumentarer. Det er her, de største ressourcer investeres for at fange dyr i deres naturlige habitat. Nye metoder og nye teknologier bruges til at se dyrenes adfærd – ofte for allerførste gang.
Så det er måske ikke overraskende, at sæson 3 af verdens mest spektakulære naturserie udkommer i 4K med Dolby Vision HDR. Og i Planet Earth III bliver vi ikke kun lovet spektakulære scener, men også afsløring af dyreadfærd, som ikke engang forskere kendte til. Eller i bedste fald blot havde en vag teori om.
Planet Earth III bliver med garanti en spektakulær oplevelse, og med Sir David Attenborough selv, der igen lægger stemme til dokumentaren, er der ingen tvivl om, at den bliver god.
Den menneskelige påvirkning
Forskellen denne gang er, at der ikke er et eneste hjørne af verden, som ikke er blevet påvirket på en eller anden måde af mennesker. Deres udfordringer bliver flere og flere, og de, der tilpasser sig, overlever – andre gør ikke.
Sæsonen tog længere tid end planlagt på grund af logistiske udfordringer i forbindelse med corona-pandemien.
Lyd & Billede interviewer skaberne
Lyd & Billede havde for nylig mulighed for at interviewe nogle af skaberne. Nærmere bestemt de ansvarlige for episoderne om vand: Coasts (1), Ocean (2) og Freshwater (4). Vi befinder os med andre ord i biosfæren med instruktør Nick Easton og researcher Charlotte Bostock.
Hvad var de største udfordringer med denne sæson?
Nick: “Det største problem med mængden af rejser i denne serie var alle Covid-restriktionerne, som betød, at vi ikke kunne rejse med så stor en gruppe, som vi virkelig havde brug for til at lave serien. Vi brugte derfor lokale kamerafolk, hvoraf nogle kun havde filmet med iPhones. Så det handler ikke kun om at indfange de flygtige øjeblikke, men også om at få den bedst mulige tekniske kvalitet.
Hvilke teknologiske gennembrud er nye i forhold til tidligere sæsoner?
Nick: “Vi skubber hele tiden grænserne for, hvad der er muligt. I Oceans-episoden (2) filmede de en utrolig scene med en blæksprutte i det dybe hav. Det gjorde vi med en undervandsdrone, som blev fjernstyret fra soveværelset i 5 kilometers højde! Det er sværere end at filme en begivenhed på jorden fra rummet, og det krævede et enormt præcisionsarbejde!
Nye metoder
Hvaler er også blevet filmet ved hjælp af metoder, som ingen har brugt før. Det tog først seks måneder at diskutere, om det overhovedet var muligt, og med forskerne også at overveje, om det var etisk forsvarligt. Derefter var der otte måneders forberedelse.
Nick: “Vi ønskede at filme hvalernes levesteder fra deres eget perspektiv. Det betød, at vi skulle fastgøre kameraer til hvalerne. Vi måtte være kreative, for vi ville ikke have, at hvalerne forsvandt med vores kameraer. Vi skulle have adgang til optagelserne bagefter. Så vi pakkede de små kameraer ind i små plastikrør lavet af majsstivelse. Disse opløses til sidst, så kameraet falder af hvalen og stiger op til overfladen, hvor holdet kan samle dem op. Disse ting blev ikke opfundet, de var opfindelser, som produktionsholdet var nødt til at gøre.
Bruger i kun avanceret og proprietær teknologi, eller er der også forbrugerprodukter i brug?
Nick: “Vi bruger det, der giver os en ny vinkel på optagelserne. Det involverer også forbrugerteknologi, som heldigvis er blevet meget god på det seneste. For eksempel skulle vi filme krokodiller i Sri Lanka. Vi vidste, at vi skulle bruge en drone, men vi vidste ikke, hvordan dyrene ville reagere. De har ofte brug for lang tid til at vænne sig til objekter, der er placeret af mennesker, før de opfører sig normalt igen. De store krokodiller i Sri Lanka kan ligge i vandet i timevis og vente på, at en hjort kommer og drikker. Det øjeblik, vi venter på, varer kun et par sekunder. Hvordan fanger man et vindue på 2-5 sekunder inden for 14 timer med en drone, der kun har et par minutters flyvetid? Løsningen er at bruge flere droner på skift, og vi brugte en letvægtsmodel med den bedste batterilevetid. Nærmere bestemt DJI Mavic 3, som giver os omkring 14 minutters optagelser ad gangen, og dermed en fornemmelse af, hvordan krokodillen opførte sig.
Er det svært at holde alle mennesker ude af billedet, når man forsøger at indfange et særligt øjeblik?
Nick: – Om det er! I de førnævnte hvaloptagelser, hvor hvalerne var udstyret med kameraer, er hvalerne så nysgerrige på menneskerne, at hvalerne bliver kameraoperatører og menneskene objekter. Hvalerne var ikke generet af at have kameraer på sig, og de ville bestemt ikke lade menneskerne være i fred. Så det var en stor udfordring ikke at få båden med i billedet.
Kommer i nogle gange på forkant med forskningen?
Charlotte: “Ja! Vi bliver ofte nogle af de fremmeste eksperter på dyrene, fordi vi er sammen med dem så længe ad gangen og laver ny forskning på videnskabens vegne. Som da vi tog til Malawisøen for at filme en utrolig fisk, der lader som om den er død og derefter overfalder sit bytte. Indtil nu havde det kun været en teori, fordi den aldrig var blevet fotograferet eller filmet. “Vi optog det hele med 800 billeder i sekundet, hvor fisken tager den lille fisk. En pensioneret forsker, der havde forsket i denne fisk i hele sin karriere, havde aldrig set det øjeblik før. Gennem vores optagelser kunne man se, at fisken stoppede aktiviteten i sine gæller i øjeblikket før og holdt vejret. Nu ønsker forskeren at vende tilbage til området og studere yderligere, hvordan fisken holder vejret. På den måde kan vi give noget tilbage til de mennesker, der giver os deres historier.
Hvidhajen er med
Nick: “De mest spændende historier bliver skabt af de mærkelige dyr. Men selvfølgelig har vi stadig blockbuster-øjeblikkene. Med en hvidhaj, der jager sæler. Men denne gang er der et spændende twist. Du ser, hvordan hajen angriber og angriber, indtil sælerne endelig beslutter sig for at samarbejde og jage hajen tilbage! Til sidst må hajen flygte med halen mellem benene.
Den store hvidhaj viser sig at vende tilbage til det samme sted år efter år.
Nick: “Folk har set tolv af disse hajer ad gangen på dette sted. Med vores fotografier, som det tog os fire år at tage, kan man se, hvordan hajen kommer tilbage år efter år. Men også hvordan de migrerer fra nogle områder til andre på grund af klimaforandringerne. Så vi hjælper faktisk forskningen videre.
Andre mennesker er farligst
Nick og Charlotte understreger, at det ikke er de farlige dyr, der skræmmer besætningen mest. Det er menneskene.
Charlotte: “Elefanterne var et problem. Vi ville dokumentere konflikten mellem elefanterne og de mennesker, der forsøgte at drive landbrug. Så vi var nødt til at gå til fods midt om natten. Når man ved, at der er en elefant, og man kun har et lille termisk kamera, kan det være skræmmende. Vi skubber til grænserne for at få de historier, der ikke er blevet filmet før. Jeg tror ikke, at folk har gjort det før med et termisk kamera.
Nick: “90 procent af tiden er dyrene mere bange for os. De største risikomomenter er at arbejde med mennesker, der ikke er på dyrenes side. Som da vi var på et dyremarked, det er meget farligere.
Menneskets påvirkning
Kan man se, hvordan menneskets påvirkning har ændret naturen fra den første til den sidste sæson?
Charlotte: “100 procent. Den første sæson gav os det sidste af den vilde natur. I den tredje kan vi ikke undgå menneskets påvirkning. Selv i havets dyb. Krabber, der lever på fiskenet på bunden af havet, for eksempel. Som også er fælder for havskildpadder.
Nick: “Vi har filmet på de mest afsidesliggende steder på planeten, som også er påvirkede. I et stort skildpaddehabitat på Raine Island stiger vandstanden, og om 30 år vil det hele være væk. 90 procent af alle grønne havskildpadder i verden bygger rede på Raine Island om sommeren, men 90 procent af dem er af hunkøn. Der bliver flere hunner, når temperaturen stiger, og uden en balance mellem kønnene vil bestanden styrtdykke.
Nick: – Så er der flamingoerne. Hvis de ruger ud af reden, dør de. Og det sker oftere, når der kommer flere og kraftigere storme. Siden vi filmede flamingo-sekvensen i Mexico, er flamingoerne flygtet fra stedet. Men der er kun et begrænset antal steder tilbage i verden, der kan understøtte en sådan bestand.
En historie om dyr og mennesker
I sidste ende er dette altså en sæson, der gør en ekstra indsats for at give os endnu flere spektakulære øjeblikke end tidligere, men altid på baggrund af menneskelig påvirkning, der stiller dyrene over for endnu større udfordringer, end de allerede står over for i deres spis-eller-bliv-ædt-levesteder. Hovedbudskabet denne gang er menneskets påvirkning af naturen. Vores fodaftryk er nu overalt på planeten, og klimaforandringerne betyder, at dyrene er nødt til at tilpasse sig. Noget, som ikke alle kan gøre.
Alligevel er der mange grunde til at være håbefuld. Sæsonen fejrer planeten, men understreger også udfordringerne.
– Nogle øjeblikke er ligefrem rørende. Som da en elefant bliver skudt gennem øret, og en anti-krybskytte sidder ved dens side og trøster den. Det føles, som om elefanten har tilgivet menneskeheden.
Planet Earth III – tilgængelighed
Det første afsnit af Planet Earth III havde premiere i Storbritannien den 22. oktober og er tilgængelig på BBC One og BBC iPlayer. BBC Nordics viser serien fra den 12. november.
Sæsonen udkommer i sin helhed på Full HD Blu-ray den 11. december og på 4K Ultra HD Blu-ray den 8. januar.
Mere info: bbcnordic.com
