Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu reducerer alle billedkvaliteten

Netflix var de første, der lovede at skrue ned for opløsningen for at spare på datatrafikken i Europa. Nu følger andre techgiganter trop.

Skrevet af / 23/03/2020 - 15:56
Nu reducerer alle billedkvaliteten

Allerede i sidste uge meddelte streaming-giganten Netflix, at firmaet ville reducere billedkvaliteten i alle europæiske lande for at få datamængden ned.

Beslutningen kom efter en bøn fra EU-kommissær Thierry Breton, som havde haft samtaler med Netflix-CEO Reed Hastings for at få Netflix til at lade være med at streame videoindhold i HD for at “sikre internetadgang for alle”.

Nu bekræfter både Apple, Amazon, Facebook, Instagram og YouTube, at de også med øjeblikkelig virkning vil sænke opløsningen for at undgå et totalt internetnedbrud i Europa på grund af coronakrisen. Det skriver The Verge.

Blandt andet Apple TV+, som ellers streamer i 4K-opløsning og HDR, har nu kraftigt skruet ned for billedkvaliteten. Det bekræftes af 9to5mac, som har kigget kvaliteten efter i sømmene og rapporterer, at forskellen er tydelig.

Vi skal regne med med dårlig billedkvalitet fra Apple TV+ de kommende 30 dage, skriver 9to5mac.com. (Foto: 9to5mac.com)

Ikke nødvendigt

Internetudbyderne kan godt mærke det ekstra pres fra de mange brugere, som i øjeblikket arbejder hjemme og i det hele taget bruger endnu mere tid foran en skærm end normalt, men infrastrukturen i Danmark kan godt holde til presset, siger bl.a. Telenor ifølge Berlingske Tidende.

Ikke desto mindre overvejer også Danmarks Radio, som med DRTV er Danmarks største streamingtjeneste, at nedskalere billedkvaliteten.

“Indtil videre er der ikke kapacitetsproblemer i Danmark, som vi oplever det. Men hvis de danske internetudbydere skulle opleve kapacitetsproblemer i deres net med den stærkt stigende aktivitet fra de mange hjemmearbejdende og mere streaming, går vi naturligvis i dialog med dem, så vi sammen med DRs streamingleverandør kan hjælpe med at håndtere situationen,” siger Mikkel Müller, underdirektør for teknologi hos DR, til Berlingske Tidende.

“Vi har mulighed for at nedskalere billedkvaliteten af vores livesignal på DRTV, som er det område, hvor efterspørgslen er steget mest, så vi medvirker til, at danskerne har adgang til de vigtige informationer på internettet i denne særlige tid,” siger Mikkel Müller.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top