Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu kan du streame Barbie

En af årets største biograffilm er nu klar til et streamingpublikum.

Skrevet af / 15/12/2023 - 08:35
Nu kan du streame Barbie

Årets biografsommer blev fuldstændig domineret af to amerikanske blockbusters – med meget forskellige temaer og stilarter.

Christopher Nolans skræmmende gode Oppenheimer udforskede det dramatiske liv for “atombombens fader”, Robert Oppenheimer (Cillian Murphy). Den var i hård konkurrence med Greta Gerwigs Barbie. En film, der handlede om – ja, Barbie og hendes lyserøde, sorgløse verden.

Læs også Oppenheimer som Prometheus Christopher Nolans tre timer lange drama om atombombens fader, Robert Oppenheimer, er et overraskende politisk tidsbillede, der udfolder sig som en af den visionære instruktørs bedste film.

I sidste ende var det Barbie & Co, der kom ud på toppen, og med Margot Robbie (Babylon) og Ryan Gosling (La La Land) i hovedrollerne havde filmen bred appel.

Med et billetsalg på næsten 10 milliarder kroner (1,44 milliarder dollars) skal der meget til at slå den lille model med de lange ben og yppige bryster.

Barbie. (Foto: HBO Max)

Når biografmarkedet er blevet “tømt”, er det tid til streamingpremieren! Fra i dag (15. december) kan du endelig streame Barbie på HBO Max.

Skrevet og instrueret af Greta Gerwig (Little Women), blev Barbie et øjeblikkeligt popkulturelt fænomen.

Margot Robbie, “Barbie”. (Foto: HBO Max)

Alene i Norden købte næsten 3 millioner (!) mennesker billet til den lyserøde verden og nynnede sangene på vej ud af biografen.

Læs også Du vil blive forblændet! Damien Chazelle byder op til en ekstravagant, outreret amerikansk version af Mine aftener i Paradis – på speed!

Filmen er blevet den mest indbringende nogensinde for Warner Bros.

 

Gerwig instruerede Barbie ud fra et manuskript, som hun skrev sammen med den Oscar-nominerede Noah Baumbach, baseret på Mattels Barbie.

Margot Robbie spiller (selvfølgelig!) Barbie, mens Ryan Gosling spiller hendes “simple” kærlighedsinteresse, Ken.

Andre hovedroller inkluderer America Ferrera, Kate McKinnon, Michael Cera, Ariana Greenblatt, Issa Rae, Rhea Perlman, Will Ferrell, Ana C. Kayne, Emma Mackey, Hari Nef, Kingsley Ben-Adir, Ncuti Gatwa, Nicola Coughlan og Helen Mirren.

Barbie_1 (2) Barbie_1 (1) Barbie_1 (3) Barbie_1 (4) Barbie_1 (5) Barbie_1 (6) Barbie_1 (7) Barbie_1 (8) Barbie_1 (9) Barbie_1 (10) Barbie_1 (11) Barbie_1 (12) Barbie_1 (13) Barbie_1 (15) Barbie_1 (17)
<
>
Barbie. (Foto: HBO Max)

Filmen fik overraskende gode anmeldelser over hele linjen; ikke mindst Robbies og Goslings præstationer blev fremhævet.

Gerwigs kreative team bag kameraet består af filmfotograf Rodrigo Prieto, production designer Sarah Greenwood, kostumedesigner Jacqueline Durran og special effects director Glen Pratt.

Barbie. (Foto: HBO Max)

George Drakoulias står for musikken, og Mark Ronson og Andrew Wyatt har bidraget til mange af sangene på filmens soundtrack.

Soundtracket indeholder en imponerende liste over de hotteste kunstnere nogensinde, bl.a. Lizzo, Dua Lipa, Nicki Minaj & Ice Spice med Aqua, Charli XCX, KAROL G feat. Aldo Ranks, Tame Impala, Dominic Fike, HAIM, The Kid LAROI, Khalid, PinkPantheress, GAYLE, Ava Max, FIFTY FIFTY og mange flere.

Læs også Ny trailer - True Detective, sæson 4 Til januar udkommer endelig efterfølgeren til den unikke krimiserie.

Find bare de (lyserøde) popcorn frem!

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et godt grin forlænger livet!

Kongen brøler igen!

De kriminelles hærgen fortsætter i Kingstown

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Lyd & Billede
Scroll to Top