TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Nu får Netflix reklamer

Netflix-topchef begrunder det nye tiltag med, at streaming-giganten taber for mange potentielle brugere på gulvet.

forfatter
Publiceret 24/06/2022 - 14:30

Ted Sarandos er en af Netflix’ to topchefer. I går talte han på den såkaldte Cannes Lions-reklamefestival, hvor han bekræftede en udmelding, som Netflix allerede kom med i april måned: Netflix vil i nær fremtid blive delvist reklamefinansieret.

Læs også Reklamer på Netflix! Efter mere end en halvering af aktiekursen og et fald i antallet af abonnenter tager streaming-giganten nu affære.

I første kvartal af 2022 mistede streaming-giganten 200.000 abonnenter på globalt plan, og årsagen er ifølge Sarandos, at Netlix er blevet for dyrt for en del brugere:

“Vi har tabt et stort kundesegment på gulvet, hvilket er folk, som siger: ‘Hey, Netflix er for dyrt til mig, men jeg har ikke noget imod reklamer,'” sagde Sarandos til podcast-vært Kara Swisher på scenen i Cannes. Han fortsatte:

“Derfor tilføjer vi nu en ny abonnementstype. Netflix, som man kender det i dag, får ikke reklamer, men vi tilføjer et nyt produkt til dem, som siger: ‘Jeg vil have en lavere pris og vil gerne se reklamer.'”

Det er første gang, at Netflix har været til stede på den internationale reklamefestival i Cannes, og Netflix-chefen bekræftede da også, at streaming-giganten har samtaler med potentielle reklamepartnere, skriver The Hollywood Reporter.

Netflix er ikke alene om at arbejde på en ny reklamefinansieret abonnementstype. Det gælder f.eks. også Disney+, der er på vej med et billigt abonnement, hvor indholdet afbrydes en gang i timen af fire minutters reklame.

Skriv en kommentar

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
Se Havfruen genopstå! Endnu en live-spillefilm fra Walt Disneys righoldige skattekiste af animation er på trapperne.
Solid retro-krimi fra HBO Max Anden sæson om den klassiske L.A.-detektiv har fundet formen og stilen.
And the Oscar goes to ... Ruben Östlund modtog i januar tre anerkendende nominerings-nik fra Oscar-akademiet for Triangle of Sadness. I nat gik han (og resten af de nordiske nominerede) slukørede hjem.
Ny dansk Netflix-thriller Netflix annoncerer premieredatoen for endnu en dansk originalserie.
Tillykke med kampdagen, kvinder! Vi fejrer kvindernes internationale kampdag - og giver dig i dagens anledning nogle gode tips til fabelagtige serier og film med stærke kvinder!
Følg Lyd & Billede