Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Norsk krigsfilm fra Viaplay: Guldtransporten

Viaplay meddeler, at deres første norske spillefilm er på vej, baseret på virkelige begivenheder fra Anden Verdenskrig.

Skrevet af / 16/11/2021 - 10:17
Norsk krigsfilm fra Viaplay: Guldtransporten

Vores egen nordiske streaming-tjeneste Viaplay har produceret snesevis af lokale film og TV-serier, men faktisk aldrig en norskproduceret spillefilm. Næste år kommer den første.

Guldtransporten omhandler dramatiske historiske begivenheder fra Anden Verdenskrig. I hovedrollerne ses Jon Øigarden (artikelbilledet), Axel Bøyum og Sven Nordin, og Hallvard Bræin (Børning) er instruktør på filmen, som får premiere på streaming-tjenesten sidst i 2022.

Den 9. april 1940 ankom tyske soldater til Norge og besatte landet de næste fem år. I Oslo har nazisterne tre mål: Kongen, regeringen og de norske guldreserver. Filmen fortæller den utrolige historie om de nordmænd, der måtte stjæle Norges guld, før nazisterne fik fat i det.

Sven Nordin. (Foto: Viaplay)

Guldtransporten er en film om en usædvanlig gruppe modstandshelte, der i al hemmelighed reddede de norske guldreserver med tyske soldater og bombefly lige i hælene.

Viaplay fortæller følgende om handlingen:

“Stortingssekretær Fredrik Haslund (Øigarden) blev sat til at lede den farlige ekspedition. I løbet af et par kaotiske timer på besættelsesdagen sammensatte han en tilfældig gruppe mennesker uden militær træning: Søsteren Nini, en bankfunktionær, en lastbilchauffør og datidens måske største norske berømthed – digteren Nordahl Grieg. Alle skulle de begive sig ud på en risikabel rejse, der blev afgørende for Norge som nation.”

De følgende to måneder var 50 tons guld på en landsdækkende tur. Fra Oslo via Hamar til Lillehammer, videre til Dombås og Åndalsnes, og derfra til Molde og videre til Tromsø, inden guldet kunne sejle sikkert ud under de allieredes beskyttelse.

Læs også Sociopaternes legeplads 2. sæson af Exit følger i samme fascinerende fodspor som 1. sæson, og det er ikke så tosset.

Hovedrolleindehaver Jon Øigarden (Exit) lover en “popcorn-værdig” krigsfilm:

“Jeg kunne lide rollen med det samme. Her er en mand, der på ingen måde er en traditionel krigshelt. Han er ikke den sejeste i klassen, han er en almindelig partisekretær, der påtager sig en enorm opgave: At redde det norske guld fra verdens største militærmagt. Guldtransporten har en meget interessant balance mellem tyngde og lethed, og den holder spændingen hele vejen. Mange krigsfilm er meget alvorlige og skildrer forfærdelige menneskelige tragedier. Guldtransporten skiller sig ud som en sjov og underholdende film med et glimt i øjet. Seerne skal kunne smide sig i sofaen med popcorn i skødet og blive underholdt fra første sekund.”

Axel Bøyum. (Foto: Viaplay)

Filippa Wallestam, der er indholdschef hos Viaplay, tilføjer:

“Det er en norsk film, som vi ikke har set magen til før. Historiske film har ofte global appel, og jeg er overbevist om, at Guldtransporten også vil finde et stort publikum uden for Norge. NENT Group leder utrætteligt efter de bedste historier og de bedste historiefortællere, og dette ambitiøse projekt er perfekt som vores første norske spillefilm. Det er bare at glæde sig – det her bliver guld.”

Optagelserne til Guldtransporten starter tidligt næste år.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top