Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Irma Vep kommer som serie på HBO Max til sommer

Oscar-vinderen Alicia Vikander har hovedrollen i ny dramaserie på HBO Max.

Skrevet af / 28/04/2022 - 09:35
Irma Vep kommer som serie på HBO Max til sommer

Til sommer kommer en ny originalserie fra HBO Max med Nordens førende kvindelige filmstjerne, den svenske yndling Alicia Vikander.

Vikander har medvirket i store internationale topfilm som Ex Machina, Spionen fra U.N.C.L.E., The Danish Girl (som hun velfortjent vandt en Oscar for), Jason Bourne, The Light Between Oceans (hvor hun mødte sin nuværende kæreste, Michael Fassbender), Tulipanfeber, Tomb Raider og The Green Knight.

Læs også Tidlig transkønnet Tidsrigtigt historisk drama tager dagsaktuel tematik op.

I den nye dramaserie Irma Vep får vi Vikander at se i hovedrollen som Mira. Serien er skabt, skrevet og instrueret af den Emmy-nominerede franske instruktør Olivier Assayas og baseret hans på egen film fra 1996.

Irma Vep 2 scaled 1
(Foto: HBO Max)

I pressemeddelelsen kan vi læse følgende om handlingen:

“Mira (Alicia Vikander) er en amerikansk filmstjerne. Desillusioneret over sin karriere og et nyligt forlist forhold ankommer hun til Frankrig for at spille rollen som Irma Vep i en genindspilning af den franske stumfilmsklassiker Les Vampires. Skellene mellem Mira og den karakter, hun spiller, begynder langsomt at udviskes og smelte sammen i en atmosfære, der drypper af uhygge. Irma Vep afslører den usikre balance på grænsen mellem fiktion og virkelighed, kunstighed og autenticitet, kunst og tilværelse.”

Irma Vep 3 2048x1488 1
(Foto: HBO Max)

Ud over Vikander medvirker bl.a. Vincent Macaigne, Jeanne Balibar, Devon Ross, Lars Eidinger, Vincent Lacoste, Nora Hamzawi, Adria Arjona, Carrie Brownstein, Tom Sturridge, Byron Bowers, Fala Chen, Hippolyte Girardot, Alex Descas og Antoine Reinartz.

Executive producers er Olivier Assayas, Alicia Vikander, Sylvie Barthet, Daniel Delume, Ravi Nandan, Hallie Sekoff, Kevin Turen, Stuart Manashil, Sam Levinson og Ashley Levinson.

Irma Vep kommer til at bestå af otte timelange episoder og får global premiere på HBO Max den 7. juni.

la et mn oscar supporting actress 20160229
I 2016 vandt Alicia Vikander en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin præstation i The Danish Girl. (Foto: Oscars.org)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top