Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

HBO Max dropper The Idol

Efter kun én sæson af musikdramaet The Idol trækker HBO Max stikket.

Skrevet af / 30/08/2023 - 00:01
HBO Max dropper The Idol

Få serier har genereret mere pressedækning i år end dramaserien The Idol fra HBO Max.

Den heftige cocktail af Lily-Rose Depp (datter af den berygtede Johnny Depp og model/skuespiller-mor Vanessa Paradis) og The Weeknd i hovedrollerne, ledsaget af nogle saftige (og lettere kontroversielle sexscener) var nok til at få kendispressen til at lugte blod.

The Idol, sæson 1 (Foto: HBO Max)

Seerne gik på de sociale medier og kaldte nogle af scenerne for “torturporno”, hvorefter Depp forsvarede serien og dens kunstneriske formsprog:

I was never interested in making something puritanical. It’s okay if this show isn’t for everyone and that’s fine – I think all the best art is polarising. I’ve never felt more respected and more safe on a set, honestly. So when it comes to the nudity and the risqué nature of the role, that to me was really intentional. That was really important to me and something that I was excited about doing. I’m not scared of it. I think we live in a highly sexualised world. I think that’s an interesting thing to explore.

Nu har HBO Max aflyst The Idol efter bare én sæson.

Serien handlede om musikeren Jocelyns (Depp) turbulente liv, hvor hun efter et nervøst sammenbrud fik spoleret sin seneste turné. Nu er hun fast besluttet på at indtage sin retmæssige plads som den største og mest sexede popstjerne i USA. Hendes lidenskab blusser op igen, da hun møder Tedros (The Weeknd), en natklubejer med en mindre end respektabel fortid. Men vil Jocelyns romantiske opvågnen føre hende til nye højder eller til de dybeste, mørkeste afgrunde?

The Idol er skabt af Sam Levinson (Euphoria). Serien havde verdenspremiere på dette års filmfestival i Cannes.

I andre hovedroller så vi Troye Sivan, Da’Vine Joy Randolph, Dan Levy, Eli Roth, Hari Nef, Jane Adams, Jennie Ruby Jane, Mike Dean, Moses Sumney, Rachel Sennott, Ramsey, Suzanna Son og Hank Azaria.

The Idol, sesong 1_1 (9) The Idol, sesong 1_1 (2) The Idol, sesong 1_1 (3) The Idol, sesong 1_1 (5) The Idol, sesong 1_1 (6)
<
>
The Idol, sæson 1 (Foto: HBO Max)

Den kontroversielle serie har helt fra begyndelsen været præget af kaos. Efter at Amy Seimetz trak sig som instruktør, blev der optaget masser af nye scener, serien blev klippet kraftigt sammen og skåret til kun fem afsnit.

Den oprindelige plan var hele tiden tre sæsoner, hvilket afslutningen af den første sæson også antydede.

The Idol, sæson 1 (Foto: HBO Max)

I en pressemeddelelse fra HBO Max udtaler selskabet:

The Idol was one of HBO’s most provocative original programs, and we’re pleased by the strong audience response. After much thought and consideration, HBO, as well as the creators and producers, have decided not to move forward with a second season. We’re grateful to the creators, cast, and crew for their incredible work.

Efter megen negativ omtale fra såvel kritikere som HBO-abonnenter faldt seertallene hurtigt, og med HBO’s hang til at aflyse serier (efter den gigantiske fusion mellem Discovery og WarnerMedia) var det givet på forhånd, at The Idol ville blive det næste “offer”.

The Idol, sæson 1 (Foto: HBO Max)

Siden fusionen har det nye ledelsesteam hos Warner Bros. Discovery gennemført omfattende omkostningsbesparelser og aflyst serier en efter en. Serier som Westworld, Raised by Wolves, Snowpiercer og Beforeigners er blevet aflyst eller solgt. Selv den færdige film Batgirl blev skrottet inden færdiggørelsen – og det efter at selskabet havde brændt omkring 700 millioner kroner af (!).

I juni blev det annonceret, at Perry Mason-serien ville blive aflyst efter kun to sæsoner. Første sæson af (nyindspilningen) Perry Mason så dagens lys i 2020 med Matthew Rhys fra The Americans i hovedrollen – den klassiske crime noir-serie fik et kort liv på HBO.

Læs også Aflyst! Efter kun to sæsoner af noir-krimien Perry Mason trækker HBO stikket.

Afslutningen på corona-nedlukningen, en hårdere konkurrence og generelle økonomiske problemer har givet streamingvirksomhederne svære kår i 2023.

Selv giganten Disney+ leverer underskud kvartal efter kvartal, og nordiske Viaplay styrtdykkede med utrolige -63 procent på børsen i Stockholm i sommer efter at de havde nedjusteret deres fremtidsprognoser kraftigt.

Nu har Disneys Bob Iger reageret med en omfattende sparepakke og øgede abonnementspriser.

Læs også Skruer op for priserne på Disney+ Prischok! Nu bliver det dyrere at se dine Disney-favoritter.
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et godt grin forlænger livet!

Kongen brøler igen!

De kriminelles hærgen fortsætter i Kingstown

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Lyd & Billede
Scroll to Top