Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Emily Blunt-trailer – The English

Her er Prime Videos trailer til den nye western-serie The English.

Skrevet af / 15/10/2022 - 11:47
Emily Blunt-trailer – The English

Prime Video kommer nu med den officielle trailer til den nye western-serie The English, med action-erfarne Emily Blunt i hovedrollen (A Quiet Place, Sicario).

The English er en episk western om en menneskejagt fra den anerkendte forfatter Hugo Blick. Serien fokuserer på kernetemaerne identitet og hævn, og fortæller en enestående historie om etnicitet, magt og kærlighed.

Læs også Sicario 2: Soldado Anden runde med narkokrig hen over den mexicanske grænse er brutal og dyster, men langtfra lige så spændende og nervepirrende som den første.

En britisk aristokratisk kvinde, Lady Cornelia Locke (Blunt), og Pawnee-indianeren Eli, mødes på den amerikanske prærie i 1890. De vil krydse det øde “American Heartland”, og kolliderer med et samfund bygget på blod, sved, brutalitet og (bristede) drømme. Deres endelige destination er nybyggerbyen Hoxem, Wyoming.

Begge har de en klar vision om deres egen skæbne, men ingen af dem aner, at de faktisk er forankret i en fælles fortid.

In This Country, If You Wanna Win, You Can’t Fight Fair.

I Hoxem plager en serie uløste mordgåder den lokale sheriff, Robert Marshall.

De bizarre og makabre mord, samt den unge enke Martha, afdækker gradvist Cornelia og Elis sammenvævede fortid. Pludselig står de ansigt til ansigt med skæbnesvangre valg, som vil påvirke deres fremtid.

The English (Foto: Prime Video)

I de øvrige hovedroller ser vi Chaske Spencer (Wild Indian, Echo) og Stephen Rea (The Crying Game). Rollelisten inkluderer også Rafe Spall, Tom Hughes, Toby Jones og Ciarán Hinds.

Alle seks episoder af mini-serien vil være tilgængelige på premieredagen, den 11. november, på Prime Video i Norden.

!The-English_1-2-989x659 The English The English !The-English_1-6-989x414 !The-English_1-7-989x414
<
>
The English (Foto: Prime Video)

Showrunner på The English er Hugo Blick – som også fungerer som producent, instruktør og manuskriptforfatter.

Emily Blunt figurerer som executive producer, sammen med Greg Brenman (Peaky Blinders).

Læs også Alle de nye streaming-titler, oktober Disse serier og film kan du streame i oktober - og nu får vi et gensyn med herligt outrerede Tanya McQuoid!
The English (Foto: Prime Video)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top