TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
EFTERÅRSTILBUD: 3 UGER FOR 3 KR
Nyhed

Disney+ lancerer ny trailer til Obi-Wan Kenobi

Disney+ fejrer Star Wars Day med en splitterny, intens Obi-Wan Kenobi-trailer.

forfatter
Publiceret 04/05/2022 - 18:01

Efter at Disney i 2012 købte Lucas Film – og dermed alle rettighederne til Star Wars-universet – for fire milliarder dollars (ca. 25 milliarder kroner), har de accelereret antallet af nyudgivelser inden for både film og serier.

Af netop serier kom først The Mandalorian (2019), derefter The Book of Boba Fett (2021), og senere denne måned er der premiere på Obi-Wan Kenobi.

Læs også Obi-Wan Kenobi: Vi har interviewet stjernerne! Vi har interviewet stjernerne fra Obi-Wan Kenobi forud for seriestart den 27. maj, hvor Star Wars-fans verden rundt vil bænke sig foran TV’et.
Ewan McGregor creative commons

I den kommende serie får vi Ewan McGregor at se i hovedrollen som den ikoniske Jedi-ridder Obi-Wan Kenobi (oprindelig udødeliggjort af Sir Alec Guinness), mens Hayden Christensen gentager sin rolle som Darth Vader.

I forbindelse med Star Wars Day har Disney netop udsendt en ny trailer:

Serien foregår ti år efter de dramatiske begivenheder i Star Wars: Revenge of the Sith, hvor Obi-Wan Kenobi stod over for sit største nederlag: Hans bedste ven og Jedi-lærling Anakin Skywalkers undergang og ultimative fald, idet han vendte sig mod Den Mørke Side og blev den onde Sith Lord Darth Vader.

Vi følger Obi-Wan på Tatooine, hvor han holder et vågent øje med den unge Luke Skywalker, alt imens han jages af Imperiets svar på den spanske inkvisition.

Ud over Ewan McGregor og Hayden Christensen får vi følgende skuespillere at se i bærende roller: Moses Ingram, Joel Edgerton, Bonnie Piesse, Kumail Nanjiani, Indira Varma (Game of Thrones), Rupert Friend, O’Shea Jackson Jr., Sung Kang, Simone Kessell og Benny Safdie.

Den nye serie er instrueret af Deborah Chow, som tidligere har arbejdet på serier som Jessica Jones, Better Call Saul, The Man in the High Castle og American Gods.

Obi-Wan Kenobi får premiere på Disney+ den 27. maj.

Obi Wan Kenobi sesong 1 3 Obi Wan SPREAD Ewan McGregor as Obi Wan
<
>
Obi Wan Kenobi, sesong 1 (Foto: Walt Disney)

Det er nu lidt over halvandet år siden, Disney annoncerede deres offensive satsning på mere nyt, originalt Star Wars-indhold.

Pr. dags dato er følgende Star Wars-serier planlagt:

  • Obi-Wan Kenobi – 27. maj 2022
  • Andor – sommeren 2022
  • The Bad Batch, 2. sæson (animation)
  • The Mandalorian, 3. sæson
  • Ahsoka (med Rosario Dawson, spin-off af The Mandalorian)
  • The Acolyte
  • Star Wars: A Droid Story
  • Lando
  • Rangers of the New Republic
Obi Wan Kenobi sesong 1 2
(Foto: Walt Disney)

PS: Du kan se den første teaser-trailer fra serien her:

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv en kommentar

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Seneste nyt fra Montana! Kevin Costner & Co. sadler hestene op til en ny omgang cowboy-intriger.
Jærven lever igen! Men Hugh Jackmans Wolverine var ikke død! I 2024 genopstår helten med de knivskarpe kløer i Deadpool 3.
Nu har de "klonet" stemmen til Darth Vader ved hjælp af kunstig intelligens James Earl Jones går på pension, men hans stemme bevares ved hjælp af AI-teknologi!
Endelig er The White Lotus tilbage! Fik du ikke nok af arrogante, narcissistiske, hvide rige turister på Hawaii, så er konceptet snart tilbage på din TV-skærm.
Jeff Bridges i storform! Jeff Bridges beviser at alder kun er et tal. Han er fremragende som pensioneret superspion i mini-serien baseret på en roman af Thomas Perry.
Fascinerende dårlig! Med 'Fenris' forsøger Viaplay sig med et klodset indlæg i den betændte norske ulvedebat – og ender med at servere en fuldstændig uinteressant og uengagerende historie.
Følg Lyd & Billede