Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Danske Netflix-nisser

Netflix lover os en klassisk julehistorie med et strejf af overnaturligt gys. Se traileren her.

Skrevet af / 13/11/2021 - 19:00
Danske Netflix-nisser

Netflix har udsendt traileren til den kommende danske juleserie Nisser. Skaberne af serien er det samme hold, som står bag Netflix-serien The Rain.

Den dansksprogede serie, der er optaget i og omkring København, vil byde på “de ægte, monstrøse væsner, der har inspireret de myter, vi alle sammen kender”.

I hovedrollerne ses bl.a. Ann Eleonora Jørgensen, Rasmus Hammerich, Peder Thomas Pedersen, Lila Nobel (The Rain) og Lukas Løkken (The Rain).

 

I pressemeddelelsen kan vi læse følgende om handlingen:

“I håbet om at genfinde hinanden rejser en lille storbyfamilie på juleferie til en afsides dansk ø. Her opdager de dog snart, at øens hemmelighedsfulde beboere lever i samhørighed med farlige væsener i skoven, som viser sig at være … nisser. Ikke dem, vi kender fra eventyrene, men virkelige, blodtørstige nisser. Da familiens lillesøster, Josefine, finder en såret ungnisse, tager hun den med sig hjem i håb om at redde den. Dermed bryder hun uforvarende en århundredgammel balance mellem mennesker og nisser, og kaster alle på øen ud i en livsfarlig kamp om tro, håb og ren overlevelse.”

(Foto: Netflix)

Den nye serie vil kun bestå af seks episoder. Handlingen foregår (selvfølgelig) i Danmark, og serien er skabt og skrevet af Stefan Jaworski (Den som dræber, Når støvet har lagt sig).

Læs også Tag dig i agt for Kastanjemanden! Danskerne viser nok en gang, hvorfor de er førende inden for krimigenren i Norden.

Nisser er baseret på en original idé af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo (The Rain), som også er executive producers. Instruktionen står Roni Ezra (Sygeplejeskolen) for, og serien produceres af Elise H. Lund for Miso Film. Den engelske titel bliver Elves.

Serien har global premiere den 28. november.

 

Nisser-sesong-1_9-989x495 Nisser-sesong-1_2-989x556 Nisser-sesong-1_8-989x495 Nisser-sesong-1_3-989x556 Nisser-sesong-1_1-scaled
<
>
(Foto: Netflix)

Peter Bose, der er CEO i Miso Film, siger:

“Med vores nye Netflix-serie Nisser fortsætter vi det stærke partnerskab, vi har opbygget med Netflix gennem tre sæsoner af The Rain. Nisser er en julet gyserserie, der udforsker præmisset: ‘Tænk, hvis nisser findes i virkeligheden og er farlige?’ Endnu en gang viser Netflix, at de tør, når andre ikke gør. Vi vil gerne rose Netflix for at åbne dørene for nye genrer, som vi ikke tidligere har haft ressourcer til at udvikle og producere i vores lokale marked. Nisser bliver udelukkende optaget omkring København, og vi ser frem til at give Netflix’ abonnenter et unikt twist på julegenren.”

Læs også På jagt efter mening En skelsættende oplevelse sender Julie på jagt efter en mening med det meningsløse liv i den første danske originalserie fra HBO Max.

Tesha Crawford fra Netflix tilføjer:

“Der er mange grunde til, at vi ser frem til denne nye danske produktion. Det resonerer altid godt i Norden, når vi tapper ind i de lokale myter og, som det er tilfældet med Nisser, omdanner dem til en moderne julehistorie – med et strejf af horror.”

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top