Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Comeback for Fawlty Towers

En af de herligste komedieserier nogensinde genopstår - den absolut politisk ukorrekte 'Halløj på badehotellet'.

Skrevet af / 09/02/2023 - 13:32
Comeback for Fawlty Towers

I tiden længe før TV-serier blev produceret på samlebånd, hvor ‘binging’ var et totalt ukendt begreb, og hvor politisk korrekthed ikke lå højt i bevidstheden i den dagligdags diskurs, var der især én (langlemmet) brite, som holdt den komiske fane højt: John Cleese.

Cleese blev oprindelig kendt som fremtrædende medlem af Monty Python, som leverede crazy comedy med politisk brod. Hen mod slutningen af gruppens glansperiode (1969-1983) valgte Cleese at gå solo og skrev sammen med sin daværende kone, Connie Booth, den langt mere jordnære komedieserie Fawlty Towers – eller Halløj på Badehotellet, som den kom til at hedde i Danmark.

Serien, som havde John Cleese, Prunella Scales, Andrew Sachs og Coonie Booth i hovedrollerne, handlede om det daglige liv på et lille badehotel på i Torquay på Englands sydkyst.

Hotellets ejere var hr. og fru Fawlty (Cleese & Scales), og det blev drevet med assistance af alt-mulig-medarbejderen Polly (Booth) og den håbløse spanske piccolo Manuel (Sachs).

I modsætning til, hvad mange tror, så løb serien kun over to sæsoner med hver seks afsnit (1975 og 1979).

Vi fulgte personalet på det ærkebritiske badehotel, hvor alt konstant gik galt – og kunden aldrig havde ret. Den stædige, egenrådige hoteldirektør med diktatortendenser, Basil, satte konstant både gæster, personale, ægtefælle og handicappede på en hård prøve, altid med bidende skarpe replikker og en tør og farceagtig, ironisk humor.

Læs også Kokainsnifferne er tilbage! Hedonistene på Aker Brygge har mere heroin og viagra i pengeskabet!

Cleese fylder 84 (!) til efteråret, Booth bliver 83, Scales runder 91 til sommer (og er dement), mens Sachs gik bort i 2016.

Sin høje alder til trods arbejder Cleese nu sammen med datteren Camilla om en reboot af Fawlty Towers.

John Cleese som Basil Fawlty, Fawlty Towers. (Foto: ITV)

Den nye serie vil foregå i nutiden på et pittoresk boutique-hotel, drevet af far og datter. John og Camille Cleese skriver manuskriptet sammen, og de skal selv spille hovedrollerne i den kommende serie.

Ifølge kilder vil serien handle om, hvordan den gennemført kyniske og misantropiske Basil håndterer den moderne verden anno 2023.  

På produktionssiden får Cleese hjælp af den anerkendte amerikanske instruktør Rob Reiner (Bucket List, A Few Good Men, Misery og This is a Spinal Tap).

Og Reiner ser frem til samarbejdet:

“John Cleese is a comedy legend. Just the idea of working with him makes me laugh.”

Camilla Cleese arbejder i dag som komiker og skuespiller i LA. Hun har bl.a. haft roller i High & Outside: A Baseball Noir og komedieserien TMI Hollywood.

I den stadigt tiltagende cancel culture, hvor udskamning er dagens orden, er Cleese de seneste år stået frem som en varm forsvarer for besk og ofte krænkende humor – og har været som et rødt flag for ‘woke’-bevægelsen.

Hans fuldstændig brilliante parodi på Hitler og tyskere generelt i Fawlty Towers-episoden The Germans (1975) er et af komediehistoriens højdepunkter. I øvrigt skabte netop dette afsnit for tre år siden stor polemik, og i et stykke tid blev det faktisk droppet.  

På nuværende tidspunkt er der ingen oplysninger om premieredato, rollebesætning eller hvilken streamingtjeneste, der kommer til at udsende serien. Vi antager, at vi vil få tredje sæson af Fawlty Towers at se tidligst i efteråret 2024.

PS! Fun fact: I 2019 udtalte Cleese, at der aldrig ville komme et nyt afsnit af Fawlty Towers. For som han sagde:

“I think everyone would be excited if we did a new series. The problem is, when you do something that is generally accepted as being very good, a horrible problem arises, which is: how do you top it? The expectation of what you will do is so high.”

Vi må sige som briterne: The Proof Is in the pudding

Læs også Her ser du Yellowstone! Serieskaber Taylor Sheridan er blandt de hotteste navne i streamingbranchen for tiden - men hvor (og hvordan) får du set alle hans eminente serier?
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top