Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

4. sæson af Stranger Things nærmer sig

Til sommer kommer 4. sæson af Netflix’ 1980’er-nostalgitrip Stranger Things – i to dele.

Skrevet af / 18/02/2022 - 16:14
4. sæson af Stranger Things nærmer sig
Gør dig klar til Spring Break 1986, Stranger Things-style!

Stranger Things tog publikum og anmeldere med storm i 2016.

I en herlig mellemting mellem (og hyldest til) Steven Spielberg og Stephen King tager serien os med tilbage til midten af ​​1980’erne, hvor vi møder de fire nørder Will (Noah Schnapp), Mike (Finn Wolfhard), Dustin (Gaten Matarazzo) og Lucas (Caleb McLaughlin) – og, som femte hjul på vognen, den mystiske Eleven (Millie Bobby Brown).

Nu er der ikke længe til, at vi kan hygge os med og blive skræmt af 4. sæson.

STDay Hawkins Map 4x5 Art
(Foto: Netflix)

Netflix udsendte 2. sæson i oktober 2017, mens 3. sæson kom den 4. juli 2019 – en verden før corona. Streaming-giganten afslører nu, at 4. sæson vil blive delt i to dele:

  • Stranger Things, 4. sæson – del I: 27. maj 2022
  • Stranger Things, 4. sæson – del II: 1. juli 2022

Se den første teaser-trailer her:

Vi er nu nået til 1986, og Eleven skriver et brev til Mike, 185 dage efter at hun flyttede fra det landlige Hawkins til Californien.

Der er gået seks måneder siden slaget ved Starcourt, som bragte både rædsel og ødelæggelse til Hawkins. Vores venner kæmper med eftervirkningerne, de er adskilt for første gang, og at skulle finde sig til rette på high school gør ikke tingene nemmere. I denne sårbare periode dukker en ny, grusom overnaturlig trussel op og med den et mysterium, der – hvis det bliver løst – endelig kan gøre en ende på rædslerne fra The Upside Down.

Det er forår, og Eleven glæder sig til at fejre Spring Break sammen med vennerne – og så går det hele amok …

Stranger Things sesong 4 2 989x1465 1 1 Stranger Things sesong 4 4 989x1465 1 1 Stranger Things sesong 4 3 989x1465 1 1 Stranger Things sesong 4 6 989x1465 1 1 Stranger Things sesong 4 5 989x1465 1 1
<
>
(Foto: Netflix)

 

Siden premieren i 2016 har Stranger Things høstet over 175 nomineringer til nationale og internationale seriepriser – og vundet 65. Deriblandt Emmys, Golden Globes, Grammys, SAG’s, BAFTA’s, People’s Choice Awards, MTV Movie & TV Awards, Teen Choice Awards og mange andre.

Serien er en af Netflix’ mest sete, idet 3. sæson med 582 millioner streaming-timer rangerer som den næstmest populære engelsksprogede serie på Netflix’ top 10, og 2. sæson som nummer ti på listen med 427 millioner streaming-timer.

Netflix har givet grønt lys for 5. sæson, men det bliver også den sidste – dog er en eventuel spinoff-serie ikke udelukket.

I forbindelse med offentliggørelsen af premieredatoerne har Netflix udsendt et brev fra skaberne af serien, Duffer-brødrene:

Stranger Things sesong 4 7
(Foto: Netflix)

Afsnittene i 4. sæson har fået følgende titler:

  1. The Hellfire Club
  2. Vecna’s Curse
  3. The Monster and The Superhero
  4. Dear Billy
  5. The Nina Project
  6. The Dive
  7. The Massacre at Hawkins Lab
  8. Papa
  9. The Piggyback

 

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top