anmeldelse: Stranger Things, 2. sæson

Charmerende 80’er-nostalgi

Igen giver Duffer-brødrene os en charmerende og lidt uhyggelig tidsrejse tilbage til 1980’ernes fortabte uskyld.
Karakter
Sci-fiThriller
Stranger Things, 2. sæson
Annonce
Annonce
forfatter

1. sæson af Stranger Things tog publikum og anmeldere med storm sidste år. I en herlig homage til Steven Spielberg og Stephen King tager serien os tilbage til midten af 1980’erne, hvor vi møder de fire nørder Will (Schnapp), Mike (Wolfhard), Dustin (Matarazzo) og Lucas (McLaughlin ).

De 13-årige drenge fra den arketypiske lilleby Hawkins, Indiana, oplever en række mildt sagt usædvanlige begivenheder. Samtidig lærer vi deres dagligliv, sårbarhed og følelsesliv (i hormonelt oprør) at kende, mens serien toppes med spot-on referencer, rekvisitter og musik fra de glade 80’ere.

Arketypisk amerikansk lilleby-idyl

Miljøet i Stranger Things er som taget direkte ud af klichébogen om, hvordan man beskriver en amerikansk lilleby. En by, hvor alle kender alle; der er en godmodig sherif, Jim Hopper (Harbour), som elsker slik og hovedsagelig må løse nabostridigheder; ungerne mødes i spillearkaden eller på burgerbaren; og de pæne forstadshuse ligger som perler på en snor med valgplakater for “Reagan/Bush ‘84”. Her er der ikke sket noget dramatisk siden Anden Verdenskrig.

I første sæson blev lilleby-idyllen i Hawkins brudt. Efter en rollespilsaften i kælderen forsvandt Will pludselig på vej hjem. Kort efter dukkede den mystiske forældreløse Eleven, kaldet El (Brown), op og hjalp drengene og den desperate mor Joyce (Ryder) i jagten på Will.

Hvis du er vokset op med film som The Goonies, E.T., Poltergeist, Ghostbusters, Stand By Me, The Breakfast Club, The Twilight Zone og He-Man, vil du kunne nikke genkendende til Stranger Things. Bare se seriens logo og plakaten, der er én stor homage til årtiets teenage-mysterie-adventure-film med svenskerhår, Walkmen, arkadespil og dårlig popmusik.

Annonce

Omkring dette nostalgiske univers har brødrene Matt og Ross Duffer skrevet Stranger Things. Lilleby-idyllen rives hårdt og brutalt i stykker, da “skyggemonsteret” truer byen, og ingen længere kan stole på myndighederne. Første sæson kulminerede, da Will kom hjem igen, men han så – for at sige det midt – ikke helt okay ud …

Mørket lurer

I udkanten af byen arbejder militæret med lyssky affærer sammen med en flok kittelklædte mænd, ledet af den mystiske dr. Owens (Paul Reiser), og det er tydeligt, at de skjuler noget under dække af deres “forskning”. Samtidig forsøger de at helbrede en stadig sygere Will, der er plaget af flashbacks og mærkelige syner af den verden, han kender, ramt af Armageddon.

Situationen tilspidses, da Will tage imod velmenende råd fra hans mors nye kæreste, Bob (Sean Astin, der spillede en af hovedrollerne i The Goonies!), om at konfrontere monsteret i drømmene.

Nørdernes hævn

De fire drenge er ikke ligefrem skolens mest populære, hverken blandt andre drenge eller det modsat køn. Med deres overdrevne interesse for arkade- og rollespil samt naturfag skiller de sig ud. Men som altid er det nørderne, der ler sidst – og højest.

I tidsrigtige Halloween-kostumer klæder de sig ud som holdet fra Ghostbusters og prøver at løse mysteriet. Dialogen mellem drengene er ægte og troværdig og yderst charmerende. Vi er en del, der kan genkende vores egen ungdom, og alle fire skuespillere leverer fremragende præstationer.

Annonce

Denne gang bliver der dog splid i lejren, da drengebanden inficeres af “pigelus”. Den nytilflyttede rødtop Maxine (Zink) med spil-aliasset “Mad Max” skaber splittelse i gruppen. To af dem forelsker sig i hende, mens Mike gør sit yderste for at fryse hende ud af deres broderskab.

Max’ bror har overtaget Steves rolle som byens ufordragelige r*vhul, mens den altid positive Dustin får sig et usædvanligt “kæledyr” – et kæledyr, der er meget glad for katte …

Elegant miks

Serien byder på et elegant miks af nostalgisk ungdomsfilm, hvor kammeratskabet er i centrum, og stadig stærkere gys og gru spundet omkring drengenes store eventyr.

Hvor vi ofte følte, at første sæson slæbte sig af sted og havde svært ved at udfylde otte episoder, er anden sæson betydelig mere spændende og actionfokuseret, hvilket hæver helhedsindtrykket. De skræmmende og indimellem relativt eksplicitte blodige scener afvæbnes dog hurtigt med lunefuldt kommentarer og uskyldig familieidyl, og det er hele tiden drengenes ubrydelige venskab, der er seriens bærende narrative tråd.

Duffer-brødrene stjæler hæmningsløst fra klassiske film, hvilket de da heller ikke lægger skjul på – Stranger Things er deres hyldest til netop disse film. Ironisk nok er brødreparret født i 1984, så det er nok ikke meget, de kan huske fra 1980’erne.

Annonce

Desværre bryder sidehistorien om Els fortid både rytmen og stilen, og fremstår som en ufuldstændig parentes. Hendes baggrund serveres drypvis og kulminerer med en hel episode viet til Elevens ukendte og spegede historie. Helt unødvendigt og rent faktisk forstyrrende.

Serien er bedst, når den kommer lidt mere ind under huden på de fire komplekse hovedpersoner. En af sæsonens mest uforglemmelige øjeblikke er, da drengene byder op til dans til vinterbal på skolen. Ægte, ømt og helt igennem menneskeligt. Mere af det og mindre fokus på dæmonhunde ville gavne serien.

Lun humor og masser af charme toppet med velskrevne og troværdige dialoger er det, der karakteriserer Stranger Things. Desuden er den meget gennemført i al sin 80’er-nostalgiske, charmerende pragt. En tv-serie, der nok mest vil appellere til teenagere, drenge, de unge af sind og de af os, der rent faktisk voksede op i 1980’erne. Anden sæson vil helt sikkert falde i din smag, hvis du kunne lide første sæson, og præmieres med fem svage stjerner.

De mørkeste scener plages indimellem af en del artefakter, men billedkvaliteten er gennemgående rigtig god og fuldstændig fri for de buffering-problemer, der ofte opstår hos HBO. Lydsporet holder også høj kvalitet med et godt surround-miks og både dybde og finesse.

https://www.youtube.com/watch?v=vgS2L7WPIO4

Annonce
picture1 picture2 picture3
<
>
(Foto: Netflix)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 39 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Fakta

Netflix
Release: 27. oktober 2017
Instruktion: The Duffer Brothers m.fl.
Med: Noah Schnapp, Finn Wolfhard, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin, Millie Bobby Brown, Winona Ryder, David Harbour, Sadie Sink, Natalia Dyer
Genre: Sci-fi/thriller
Land: USA
År: 2017
Tid: 8:15 timer

IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Amazons streaming-tjeneste vil tilbyde mere eksklusivt indhold til de nordiske kunder og lancerer et samarbejde med ErosSTX.
Efter en lang coronapause er ventetiden (snart) forbi – se traileren til 4. sæson her.
Den nye, internationale streaming-tjeneste Paramount+ kommer snart til Norden. Nu er prisen (og noget af indholdet) klar.
Med lanceringen af Star kan Disney+ tilbyde 300 “nye” film- og serietitler – inklusive Die Hard og Big Sky.
Hvad nu hvis det var Sovjetunionen, der først fik sat en mand på Månen?
Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.