Lige siden hi-fi-krigen begyndte med den første båndoptager i 1930’erne, er lydkvaliteten på musik kun blevet bedre. Det skyldes stadig bedre optage- og afspilningsudstyr samt bedre viden om brugen af det. Da CD’erne kom i 1980’erne, troede mange, at lyden var perfektioneret.
Så kom MP3-formatet og ødelagde det hele. Formatet er udviklet i 1990’erne og oprindelig beregnet til brug som lydspor på komprimeret video, men det kom også til at stå på egne ben som musikformat. Det kunne nemlig komprimeres ned til en tiendedel af den plads, som CD-kvalitet kræver, og stadig lyde okay. Og det var nødvendigt dengang på grund af langsommeligt internet og svinedyr lagerplads.
Så da musik-streaming-tjenesten Spotify blev starten på en revolution i 2009, var ikke overraskende med ret kraftigt komprimeret lyd. I begyndelsen omkring 96 kbit/s for gratisabonnenter og 256 kbit/s for betalende. Fint nok, da bredbånd i Norge på det tidspunkt blev defineret som internethastigheder over 640 kbit/s, mens resten af EU mente, at grænsen gik ved alt over 256 kbit/s.
Opråb for bedre lyd
Men det ændrede sig hurtigt, og allerede i 2012 havde jeg min første diskussion om, hvorvidt det ikke var på tide at få ordentlig lydkvalitet fra musik-streaming-tjenesterne. Det var med min kollega Peter Gotschalk, hvor jeg selv syntes, det var idiotisk, at man ikke engang kunne købe downloadet musik med ukomprimeret lydkvalitet.
Men Peter fnyste bare: “Hvis Geir fik sin vilje, så er det ikke godt at vide, hvor meget det ville koste at abonnere på tjenester som Spotify, WiMP eller Music Unlimited. Mere end jeg ville have lyst til at betale i hvert fald.” Spol frem til i dag, og massemarkedet har givet Peter ret.
Qobuz
Det skorter imidlertid ikke på tilbud. Den franske musiktjeneste Qobuz har tilbudt streaming af CD-kvalitet til et lille nichemarked siden 2008, med mulighed for at købe højopløst musik som download.
De senere år har man også kunnet streame højopløst lyd op til 192 kHz. Det sker i FLAC-formatet, som komprimerer data for at fylde mindre, men uden at miste data, når det pakkes ud igen i den anden ende. I år åbnede tjenesten grænserne til også at omfatte Norden. Til stor bifald fra hi-fi-entusiaster, inklusive os på Lyd & Billede.
Tidal
Den norske musiktjeneste WiMP gav os mulighed for at streame i ægte CD-kvalitet allerede i 2013. Tjenesten skiftede senere navn til Tidal, og i 2017 lancerede de musik i “studiekvalitet”, altså bedre end CD.
Det lydformat, Tidal benytter, er MQA, som er udviklet under ledelse af Bob Stuart, grundlæggeren af high-end-producenten Meridian. Det er et proprietært musikformat, som ikke er uden kontroverser. For mens debatten om højopløst lyd handler om, hvorvidt man kan høre forskel (svaret er ja), så går debatten om MQA på, om formatet overhovedet kan kaldes højopløst.
Det, der puttes ind af data, er nemlig ikke det samme som det, der kommer ud igen, og teknisk set kan det derfor ikke kaldes tabsfrit. MQA hævder selv, at det med rette kan kaldes tabsfrit, fordi det, der er fjernet, alligevel ikke kan høres.
Men MQA er meget hemmelighedsfulde omkring, hvordan formatet fungerer, og da en musiker dokumenterede på YouTube, hvad der skete med hans musikfiler efter konvertering til MQA under upload til Tidal, svarede selskabet ikke igen ved at tage debatten som almindelige mennesker. Nej, de fik i stedet hans musikfiler fjernet fra Tidal.
Det gik ikke upåagtet hen, og selveste Neil Young er en af de artister, der i protest har fjernet næsten hele sit katalog fra tjenesten.
Deezer
Som et alternativ til Tidal og Qobuz begyndte Deezer i 2015 at tilbyde tabsfri musikkvalitet til Sonos-ejere i form af tjenesten Deezer Elite. Den blev i 2017 omdøbt til Deezer HiFi og tilbydes nu til alle produkter med indbygget Chromecast. Vi understreger, at det drejer sig om CD-kvalitet og ikke højere opløsninger.
Deezer
Som et alternativ til Tidal og Qobuz begynte Deezer i 2015 å tilby tapsfri musikkvalitet for Sonos-eiere, med tjenesten Deezer Elite. Denne ble i 2017 døpt om til Deezer HiFi og tilbudt til alle produkter med innebygd Chromecast. Vi understreker at dette dreier seg om CD-kvalitet, og ikke høyere oppløsninger.
Er forbrugerne ligeglade?
Debatten om streaming, CD-kvalitet og højopløst musik er nok alligevel gået hen over hovedet på masserne. For uanset om hi-fi-interesserede er splittet mellem tjenester som Tidal og Qobuz, så taler tallene deres tydelige sprog om, hvad de fleste lytter til.
Spotify kunne rapportere 158 millioner betalende abonnenter i første kvartal i år, mens Apple Musics seneste officielle tal (juni 2019) var 60 millioner, hvilket forventes at være vokset til lidt over 100 millioner i dag. YouTube Music, der også tilbyder komprimeret lyd, havde 30 millioner betalende abonnenter pr. oktober 2020.
Til sammenligning havde Deezer syv millioner betalende abonnenter i 2019, og Tidal havde tre millioner brugere i marts 2016 (nyere tal har vi ikke). Qobuz havde 200.000 (!) i 2019. Med andre ord lader forbrugerne til at være ligeglade.
Nu kommer resten!
Eller er de? Amazon Music kan måske fortælle en anden historie. Tjenesten, der tilbyder musik både i CD-kvalitet og højere, havde nemlig 55 millioner betalende brugere i januar 2020. Vi ved ikke, hvor mange af dem der var HD-abonnementer. Men i dag skal man ikke længere betale ekstra for Amazons HD-abonnement.
Det betyder, at Amazon nu har markedets billigste musik-streaming-abonnement med HD-lyd, til ca. 10 dollars om måneden. Men desværre er tjenesten ikke tilgængelig i Skandinavien.
Nu følger de store tjenester så endelig efter! Og ville de gøre det, hvis de ikke mente, at det var vigtigt?
Spotify har annonceret, at de vil lancere et hi-fi-abonnement med tabsfri CD-kvalitet senere i år. Ikke et ord om højopløst, men ægte CD-kvalitet (16 bit/44,1 kHz) er et godt trin op i forhold til den komprimerede lyd, de giver os nu (256 kbit/s Ogg Vorbis). Præcis hvornår udrulningen finder sted, ved vi ikke, kun at den starter i år.
Apple har også bekræftet, at de er på vej med højopløst musik. I begyndelsen af juni opdateres Apple Music-biblioteket med tabsfri lyd i ALAC-format (Apple Lossless). Desuden kommer der understøttelse af musik med Dolby Atmos, som giver 3D-lyd med hovedtelefoner fra enten Apple eller Beats. Det sker automatisk for abonnenterne, uden ekstra omkostninger.
Apple vil desuden tilbyde et dyrere Hi-Resolution Lossless-abonnement, som giver højopløst lyd op til 24 bit/192 kHz.
Fremtiden ser lys ud
Det ser med andre ord lysere ud for musik i høj kvalitet i nær fremtid. Endelig kan vi sige, at kvaliteten er i bedring efter en lang pause med komprimeret lyd. Så kan vi forhåbentlig afslutte diskussionen om lydkvalitet indtil videre og i stedet vælge den musiktjeneste, som har den brugerflade og det indhold, vi bedst kan lide.
Spørgsmålet er, hvad der vil ske med de mindre nichetjenester, når giganterne sandsynligvis rager til sig af deres kunder. Lad os håbe, at mangfoldigheden sejrer!
Lydformater og bit-streams: Hvori består forskellene?
Man hører meget om lavopløste og højopløste lydformater, bit-streams og komprimering med og uden tab af data. Hvad er forskellene – og hvad betyder det alt sammen?
Typiske musik-streaming-tjenester som Spotify, YouTube Music og Apple Music tilbyder musik med en datastrøm på op til 128 til 320 kbit/s. 128 kbit/s er en nødløsning til mobil brug, mens 256-320 kbit/s derimod betragtes som godt. Det kan være svært at høre forskel på sidstnævnte og ukomprimeret CD-kvalitet.
Ukomprimeret CD-kvalitet vil sige en opløsning på 16 bit/44,1 kHz, hvilket resulterer i en ret stor datastrøm på 1411 kbit/s. Næsten fem gange mere data end den højeste opløsning, der tilbydes af de største musiktjenester. Hvis du vil have højopløst lyd, har du brug for endnu mere båndbredde. Typisk taler vi om 24 bit/96 kHz (4608 kbit/s) eller 24 bit/192 kHz (9216 kbit/s).
For at reducere datastrømmen kan man anvende komprimering, som findes i to udgaver, nemlig med og uden datatab.
MP3/AAC/Ogg
Der er mange lyd-codecs, som komprimerer lyden med tab af data som resultat, og det gælder for langt de fleste musik-streaming-tjenester. Indtil nu leverer Spotify maksimalt 320 kbit/s Ogg Vorbis, mens YouTube Music og Apple Music begge tilbyder op til 256 kbit/s AAC.
De anvendte codecs er ikke de samme, men målet er det samme: Man fjerner de dele af lydbilledet, som man tror, det menneskelige øre alligevel ikke kan opfatte. Det sker ved hjælp af en nøje beregnet psykoakustisk algoritme, men den slags komprimering vil altid resultere i mere eller mindre hørbare artefakter. Jo højere bitrate, jo mindre komprimering – og dermed bedre lydkvalitet.
FLAC/ALAC
Lydformater, der komprimerer data uden tab, sørger for, at data er intakte, når de pakkes ud i den anden ende. Eksempler på sådanne formater er ALAC (Apple Lossless Audio Codec) og FLAC (Free Lossless Audio Codec). Sidstnævnte bruges mest, fordi det er open source og dermed gratis.
Alle musiktjenester, der tilbyder CD-kvalitet, benytter en af eller begge de to codecs, som i gennemsnit kræver ca. 60 procent af båndbredden til ukomprimerede formater. Qobuz er en af de få tjenester, der desuden har højopløst lyd i FLAC-format.
MQA
Et tredje format er MQA, som komprimerer lyden på en anden måde. Ud over FLAC’s tabsfri komprimering af alt op til CD-kvalitet komprimeres de resterende data i højopløst lyd med et ret kraftig tab til følge. Resultatet er, at uanset om musikken er indspillet i 44,1 kHz eller 768 kHz, vil den krævede båndbredde være omtrent den samme (ca. 1000 kbit/s).
Det tab, der opstår i komprimeringen, har resulteret i en løbende debat om, hvorvidt MQA overhovedet kan kaldes højopløst. Tidal er indtil videre den eneste musik-streaming-tjeneste, der bruger MQA.
Det skal du bruge for at streame højopløst
Det er ikke bare at abonnere på en højopløst musiktjeneste og så tro, at du får højopløst lyd. Hvis din musiklytning normalt sker via et par trådløse Bluetooth-hovedtelefoner, skal du ikke tænke på det. Du får komprimeret lyd under alle omstændigheder og vil ikke få nogen fordel ved at streame i CD-kvalitet eller højere.
Hvis du vil streame musik med højere kvalitet end CD, skal du måske investere i noget ekstra udstyr. Hvis du har højttalere med indbygget Chromecast, kan du få op til 24 bit/96 kHz opløsning trådløst fra mobil eller PC.
Der findes også mobile hovedtelefonforstærkere med indbygget DAC, som lader dig afspille musik med denne opløsning direkte fra mobilen. De fleste multirumshøjttalere understøtter også 96 kHz, men interessant nok understøtter Apple ikke højopløst trådløs lyd. Forhåbentlig kommer det senere.
Sonos har heller ikke åbnet for højopløst streaming. Men højopløst lyd understøttes nu via HDMI-forbindelsen på deres soundbars og forstærkere, og vi forventer, at det kun er et spørgsmål om tid, før musik-streaming følger efter.
Hvis du derimod vil afspille musik med endnu højere opløsning, f.eks. 192 kHz, kræver det eksternt udstyr. Den sikreste løsning er en højopløst DAC sluttet til en PC eller Mac med USB og koblet videre til et hi-fi-anlæg af høj kvalitet.
Det er ikke bare at abonnere på en højopløst musiktjeneste og så tro, at du får højopløst lyd. Hvis din musiklytning normalt sker via et par trådløse Bluetooth-hovedtelefoner, skal du ikke tænke på det. Du får komprimeret lyd under alle omstændigheder og vil ikke få nogen fordel ved at streame i CD-kvalitet eller højere.
Hvis du vil streame musik med højere kvalitet end CD, skal du måske investere i noget ekstra udstyr. Hvis du har højttalere med indbygget Chromecast, kan du få op til 24 bit/96 kHz opløsning trådløst fra mobil eller PC.
Der findes også mobile hovedtelefonforstærkere med indbygget DAC, som lader dig afspille musik med denne opløsning direkte fra mobilen. De fleste multirumshøjttalere understøtter også 96 kHz, men interessant nok understøtter Apple ikke højopløst trådløs lyd. Forhåbentlig kommer det senere.
Sonos har heller ikke åbnet for højopløst streaming. Men højopløst lyd understøttes nu via HDMI-forbindelsen på deres soundbars og forstærkere, og vi forventer, at det kun er et spørgsmål om tid, før musik-streaming følger efter.
Hvis du derimod vil afspille musik med endnu højere opløsning, f.eks. 192 kHz, kræver det eksternt udstyr. Den sikreste løsning er en højopløst DAC sluttet til en PC eller Mac med USB og koblet videre til et hi-fi-anlæg af høj kvalitet.
4 kommentarer til “Højopløst streaming”
Skriv din kommentar
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr
At forbrugerne nok er ligeglade er nok fordi de headset de bruger ikke koster meget over 250 kr, Iphone bruger har næsten de originale til vel 90 kr, og så kan man ikke udnytte den høje kvalitet.
Og mange voksne har i dag så meget høreskade at de ikke kan høre det gode toner selv pædagoger har høreskade og tinnitus da der ofte i en børnehave er støj på omkring 86-110 db, og så den store pris forskel på 100 kr holder de fleste væk jeg har haft Tidal HIFI i 6 måneder og ja det er lidt bedre bund og nuancer i musiken men ikke til 199 kr.
Når musikeren indspiller en plade CD er det vel optaget til noget? masterbånd? og hvor får streamingselskaberne den musik fra, det kan jo aldrig blive bedre end originalen skulle jeg mene.
Det stemmer. Derfor vil høyoppløste tjenester spille av varierende oppløsninger, typisk mellom 24-bit / 44,1 kHz og 24-bit / 192 kHz. Noen ganger opp til 384 kHz, avhengig av oppløsningen på masteropptaket.
Har man først prøvet højopløst musik upsamplet til DSD-bitstream eller “bare” 32 bit/384 kHz, så er der ingen vej tilbage. Det er vanvittigt vanedannende. Kvaliteten af ørerne, der skal lytte til musikken har ganske rigtigt betydning for oplevelsen – men især også kvaliteten af det hifi-anlæg og de højttalere, der skal frembringe lyden. Har man som jeg et musikanlæg til små 845.000 kr. så kan jeg love dig for at du også kan høre forskellen på din yndlingsmusik før og efter.